Ældre, klima og skoler er i fokus i valgkampen, hvor flest bruger penge på brochurer og plakater
tekst Anna Törnqvist Jensen
##ContentBoxStart##265937##ContentBoxEnd##
Det er de store velfærdsområder samt klima og miljø, der hitter som temaer i valgkampen. Det viser en spørge-skemaundersøgelse, som Danske Kommuner har gennemført blandt alle landets byrådspolitikere. Ældreområdet, klima og miljø og folkeskoleområdet er på top-tre over både de temaer, politikerne selv vil have fokus på i valgkampen samt de temaer, de forventer vil dominere valgkampen i deres respektive kommuner.
##ContentBoxStart##265947##ContentBoxEnd##
Det kommer ikke bag på kommunalforsker og professor ved Syddansk Universitet Ulrik Kjær, for netop ældreområdet er en klassisk topscorer.
– Det er heller ikke overraskende, at klima og miljø, som, undersøgelse på undersøgelse peger på, bliver højdespringeren i denne valgkamp, er prioriteret højt, siger han, der vurderer, at de tre mest populære valgkampstemaer også er gode emner for kandidaterne at markere sig på.
– Der er så mange forskellige ting inden for de tre områder, at der er plads til mange forskellige positioner. Det rammer mange borgere, og der er jo ikke nogen af os, der har fundet løsningen på det gode ældreliv, den perfekte folkeskole eller har opskriften på, hvordan vi løser klimaproblemerne. Derfor er det et godt politisk emne, hvor kandidaterne hver især kan boltre sig i deres bud, siger han.
En nylig undersøgelse, som Voxmeter har lavet for KL’s nyhedsbrev Momentum, viser, at hver tredje dansker peger på klima og miljø som et af de tre emner, der bliver afgørende for, hvor de sætter deres kryds til kommunalvalget. I undersøgelsen er klima og miljø kun overgået af ældreområdet og sundhed, og for de yngste vælgere er klima det vigtigste emne.
##ContentBoxStart##265938##ContentBoxEnd##
Sociale medier får kampagnekroner
Danske Kommuner har også bedt byrådsmedlemmerne svare på, hvad de bruger størstedelen af deres valgkampsmidler til. 90 procent af de adspurgte svarer, at de genopstiller ved det kommende kommunalvalg, og det er de traditionelle valgkampsmidler som brochurer og tryksager og valgplakater, der bliver brugt flest kampagnekroner på, viser undersøgelsen.
– Vælgere er forskellige og orienterer sig mere end ét sted, og derfor er en god kampagneindsats typisk den, som både har dør-til-dør, brochurer, valgplakater og annoncering på Facebook – og det hele i en god pærevælling, siger Ulrik Kjær og tilføjer:
– Det er også åbenlyst, at hvis valgplakater ikke virkede, så var der nok ikke så mange i lygtepælene. Det er en ret udbredt fornemmelse, at også de traditionelle valgkampsmidler har en form for effekt, og i forhold til valgplakater handler det også om, at hvis man er nummer 17 på en opstillingsliste, kan synlighed godt være med til at afgøre, at du bliver valgt frem for nummer 15 på listen. Så er der pludselig stor effekt i et meget klassisk og gammeldags kampagneredskab, som er så analogt, som det overhovedet kan blive.
Danske Kommuners undersøgelse viser desuden, at annoncering på sociale medier har overhalet annoncering i aviser og blade. Således vil 14 procent bruge størstedelen af valgkampsmidler på sociale medier, mens 13 procent vil bruge midlerne på annoncering i aviser og blade. Det på trods af, at Voxmeters undersøgelse for Momentum viser, at 45 procent af vælgerne vil søge efter information om kommunalvalget og kandidaterne i den lokale ugeavis, mens 30 procent vil kigge i det lokale dagblad. Kun 17 procent peger på Facebook som det medie, hvor de primært vil orientere sig.
– Med den stigning, der har været i forbruget af sociale medier, er det meget fornuftigt, at kandidaterne følger mere og mere med over – både med deres tilstedeværelse og deres kampagnekroner. Det er ikke overraskende, at de ikke nødvendigvis rammer fuldstændig hovedet på sømmet i forhold til, hvor vælgerne er. De har jo svært ved at regne ud, hvor de skal placere deres kroner ikke mindst, fordi der er fire år mellem valgene, og meget har udviklet sig på de fire år. For kandidaterne er det jo hele tiden et spørgsmål om at ramme de vælgere, som ikke er andre steder. Det kan være svært for de yngre generationer at forstå, at der også er folk, som ikke er på Facebook, og derfor er det godt at supplere med uddeling af en rose eller et rundstykke i gågaden, og omvendt skal man også være til stede, hvis alle er på Facebook. Tommelfingerreglen er bare at gøre mange forskellige ting op til valget, siger Ulrik Kjær. • antj@kl.dk
##ContentBoxStart##265939##ContentBoxEnd##