
Direktør skifter til Aarhus efter et under år i region
tekst Mads Brandsen
Økonomidirektør i Region Syddanmark Charlotte Storm Gregersen bliver ny direktør i magistratsafdelingen for kultur og borgerservice i Aarhus Kommune.
Det har byrådet besluttet efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.
50-årige Charlotte Storm Gregersen er cand.oecon. fra Aarhus Universitet og har før direktørstillingen i Syddanmark, som hun tiltrådte i februar, været ansat i KL og i Finansministeriet. Hun beskriver sit nye job som en ”drømmestilling”.
– Kultur-og fritidslivet har en afgørende betydning for aarhusianernes hverdag, sundhed og bystolthed, så det er et kæmpe ansvar at stå spidsen for denne magistratsafdeling. Det er derfor med lige dele glæde og ydmyghed, at jeg ser frem til at begynde i jobbet. Jeg glæder mig til et tæt samarbejde med de mange dygtige medarbejdere, samarbejdspartnere, fonde og erhvervslivet, siger hun.
Rådmand Rabih Azad-Ahmad (R) glæder sig også til samarbejdet.
– Vi har i Charlotte Storm Gregersen fundet en ny direktør, som kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af Aarhus som attraktiv kulturby med en bred vifte af kultur og fritidstilbud. Hun kommer med masser af erfaring, en stærk faglighed og en stor evne til at samarbejde. Jeg er sikker på, at kultur og borgerservice med hende i spidsen vil udvikle sig yderligere til glæde for alle aarhusianere, siger han.
Der var 15 ansøgere til stillingen. mdbr@kl.dk