
Fejl på stemmesedlen i endnu en kommune
tekst Anna Törnqvist Jensen
Der mangler en boks ud for Jacob Bang, der som den eneste stiller op for Kristendemokraterne, på stemmesedlerne i Frederiksberg Kommune. Over for DR bekræfter Frederiksberg Kommune, at der er fejl på stemmesedlen, og at der vil være vejledning til stede på valgstederne, hvis vælgerne har behov for det.
Tidligere i dag måtte også Københavns Kommune beklage, da det stod klart, at samtlige stemmesedler i hovedstaden mangler bokse ud for fire af Frihedslistens kandidater. Det har allerede fået flere fra Frihedslisten til at kræve omvalg i København. antj@kl.dk