Konge søger beskæftigelse
tekst Thomas Kokholm Nielsen
En stribe sorte diplomatbiler pakket ind i en politimotorcykel ruller op foran Gladsaxe Rådhus. Ud stiger den belgiske kong Phillippe fulgt af den belgiske økonomi- og beskæftigelsesminister samt vicepremierminister Pierre-Yves Dermagne. Med i følget er også viceministerpræsidenten for den flamske regering Hilde Crevits, vicepræsidenten for den vallonske regering Christie Morreale og Bernard Clerfayt, der er minister fra hovedstadsregionen Bruxelles. Alle har også beskæftigelse i deres portefølje.
Delegationen, der også består af embedsmænd, er i flexicurity-landet Danmark for at få inspiration til den belgiske beskæftigelsespolitik. Tidligere har de mødt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), de faglige organisationer og erhvervsorganisationer. Nu er det tid til at høre om kommunernes jobcentre.
Kort inden det belgiske entourage ankommer, har TV 2’s udsendte søgt forklaring på, hvorfor det netop er den københavnske forstadskommune Gladsaxe, belgierne skal besøge.
Katrine Stenild, der er teamleder for beskæftigelse, social og udvikling i Gladsaxe Kommune, forklarer:
– Gladsaxe-modellen bygger på et meget tæt samarbejde med borgere og virksomheder. Vi har hyppige møder med de ledige. Vi taler meget med virksomheder om deres behov, og vi har endda jobkonsulenter placeret ude på større virksomheder. Vi er optagede af at finde løsninger, siger hun og tilføjer, at kommunen ifølge Beskæftigelsesministeriet er danmarksmestre i at få folk i beskæftigelse.
##ContentBoxStart##265894##ContentBoxEnd##
Individuel indsats
Det er KL, der er vært for arrangementet, og cheføkonom og direktør Morten Mandøe byder velkommen. Han giver belgierne det overordnede indblik i, hvad der karakteriserer de kommunale jobcentres rolle i den danske flexicurity-model.
– Der er en høj jobmobilitet i Danmark. Vi har 800.000 jobskifter om året i en arbejdsstyrke på tre millioner. Der er en relativ høj indkomstsikkerhed. Det kræver en aktiv beskæftigelsespolitik, siger han.
Med en generel ledighed, der kun er på tre-fire procent, er gruppen, der kun har ledighed som udfordring blevet mindre, mens en del ledige har sociale eller helbredsmæssige udfordringer.
– Derfor er der heller ikke én model, der passer på alle. Her diskuterer vi med staten, der ofte ønsker en højere grad af standardisering, hvor vi i kommunerne gerne vil have den individuelle tilgang, siger Morten Mandøe.
Tæt kontant kontakt
Netop den individuelle håndholdte indsats er karakteristisk for Gladsaxe-modellen.
– Grundtanken er, at det er godt for alle at være på arbejdsmarkedet. Det hjælper både på fysiske og mentale udfordringer. Vi har oftere samtaler med den ledige, end det er normalt i kommunerne. Og det er vigtigt, at man står til rådighed. Vi bruger også sanktioner oftere. Vores erfaring er, at det motiverer. Vi sanktionerer cirka 11 procent af de ledige, forklarer Katrine Stenild.
I Gladsaxe lægger man vægt på, at få den ledige i job blot i få timer i første omgang. Sideløbende kan de så tage kurser i eksempelvis dansk. Den tætte kontakt til virksomhederne er en anden grundsten i modellen.
– Blandt andet har vi oprettet et callcenter, fordi virksomhederne efterspurgte en hurtig og nem kontakt, siger Katrine Stenild.
##ContentBoxStart##265893##ContentBoxEnd##
Meget inspirerende
På vej ud af rådhuset får vi vicepræsident Christie Morreales kommentarer til dagens indtryk. Belgien har høj arbejdsløshed, højest i det sydlige Vallonien med omkring 12 procent.
– Det der i første omgang gjorde os interesseret i at besøge Danmark var at se sammenhængen mellem fagforeningerne og det offentlige system (A-kasserne, red.). Det har vi ikke tilsvarende i Belgien. Det er meget interessant. Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde det samarbejde mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, som I har i Danmark. Det at lave konstruktive løsninger og ikke finde problemer. Det er meget inspirerende, siger Christie Morreale.
Hun finder også modellerne for livslang efteruddannelse inspirerende. Og så er hun imponeret over den proaktive tilgang til de ledige. I Belgien er det mere bureaukratisk.
– Vi er ikke så aktive. Vi er mere bare et kontor. Vi præsenterer ledige for jobtilbud og afventer. Vi tilbyder ikke, at en medarbejder går ud og præsenterer den
ledige for arbejdsgiveren, som I gør her. Det er også meget inspirerende, siger Christie Morreale.
Og så bider hun mærke i tilgangen til sanktioner.
– Vi har også sanktioner, men det er meget sensitivt for os. I taler åbent om det, men jeg har indtryk af, at I faktisk ikke bruger det så ofte. For os er det omvendt, fortæller hun.
Kortegen begiver sig med de blå blink ud i Søborg Hovedgades eftermiddags-myldretidstrafik. Der er næppe mange trafikanter, der forestiller sig, at det er den belgiske konge, der kører forbi. • tkn@kl.dk