Derfor er henvisninger ikke populære i jobcentrene
tekst Anna Törnqvist Jensen
Der mangler nuancer i debatten, og mediebilledet har skabt en stor misforståelse. Sådan lyder det samstemmende fra tre jobcenterchefer ovenpå den seneste tids kritik af Københavns Kommune, efter Berlingske har beskrevet, at jobcentrene i København i 2020 og 2021 ikke har henvist en eneste ledig til job.
– Nogle steder i pressen er det blevet udlagt sådan, at når man ikke bruger den juridiske betegnelse ’henvisning’, så er det det samme som, at man ikke i det daglige hjælper borgerne med at finde job. Det er ikke rigtigt, siger Andreas Hegnsvad, centerchef i Odsherred Kommune.
Det samme har fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) indskærpet over for Folketingets beskæftigelsesudvalg i et brev, hvor han reagerer på den kritik, jobcentrene har været udsat for i medierne, og lister nogle af jobcentrenes redskaber op.
– Manglende jobhenvisninger er derfor ikke det samme som manglende jobformidling ude i kommunerne. Og ovenstående er ikke en udtømmende liste over kommunernes arbejde med jobformidling, da det vil være tilpasset arbejdsgiverens konkrete behov. Derfor er der heller ikke fastsat lovkrav til, at jobcentrene skal benytte jobhenvisninger, men at jobcenteret kan benytte redskabet, lyder det i brevet.
##ContentBoxStart##265818##ContentBoxEnd##
Andreas Hegnsvad kan ikke mindes, hvornår Odsherred sidst har brug henvisninger. Det skyldes, at jobcentret i højere samarbejder med virksomhederne.
– Begrebet henvisning er ikke en metode, som virksomhederne efterspørger. Virksomhederne er ikke interesserede i at få en kandidat, som er henvist til et job i den juridiske forstand. De er interesserede i en kandidat, som er motiveret, og som kommer og præsenterer, hvad de kan. Hvis de så kan bruge kandidaten, vil de gerne ansætte vedkommende. Men de vil ikke have en, som kommer med armen på ryggen tvunget ud af jobcentret, siger Andreas Hegnsvad.
Heller ikke i Odense Kommune kan koncernchef Gorm Hjelm Andersen huske, hvornår kommunen sidst har henvist en ledig.
– I henhold til lovgivningen skal en juridisk henvisning altid ske efter en konkret aftale med en virksomhed, så på den måde er det jo ikke op til mig at vurdere, om vi skal bruge det redskab eller ej. Det er op til virksomhederne. Det er vigtigt at tilbyde virksomhederne det, men om de tager imod det, bestemmer jeg ikke, siger Gorm Hjelm Andersen, som mener, tiden er løbet fra værktøjet henvisninger.
– Som jeg plejer at sige, er det ikke som i 1950’erne, når der løb et skib i havn, og man skulle have lastet korn, og man bare havde brug for fem raske svende og den fysiske arbejdskraft. Sådan er det ikke i dag, hvor der skal være at match på både de faglige og de personlige kompetencer, siger han.
En snæver bedømmelse
Ifølge Stine Hollendsted, arbejdsmarkedschef i Hillerød Kommune er det vigtigste for jobcentrene at give erhvervslivet den bedste service, og selvom henvisninger kan bruges til at rådighedsafprøve de ledige, foretrækker jobcentret andre metoder.
– Når vi taler om rådighedsafprøvning hos de ledige, har vi en lang række andre muligheder for at afprøve de ledige, men det kan vi godt gøre uden at involvere virksomheder. Det er vigtigt at få formidlet, at vores kerneopgave nu er at servicere erhvervslivet, og det er vores hovedfokus, siger hun.
Det er også vicedirektør i DI Steen Nielsens opfattelse, at henvisningsredskabet ikke er efterspurgt hos virksomhederne.
– Med en henvisning er det en bestemt ledig, der kommer ud til et bestemt job, og det er oftest en ledig, som virksomheden ikke kender på forhånd. Det kan også være en, som ikke er særlig motiveret for jobbet, fordi den ledige heller ikke har haft nogen valgmulighed, så det er ikke nogen særlig god start på et ansættelsesforhold for hverken den ledige eller virksomheden, siger Steen Nielsen, som pointerer, at landets jobcentre i de fleste tilfælde har et godt samarbejde med de lokale virksomheder.
– Henvisninger er meget snævert at bedømme jobcentrets indsats ud fra, for henvisninger har altid været et meget lidt anvendt redskab, og der er så mange ting, som jobcentrene kan gøre og allerede gør, som har meget større værdi for virksomhederne. Derfor bør man i virkeligheden kigge på alle de ting, jobcentrene gør, når man skal tage stilling til, om de gør det godt eller ej. Og det er mit indtryk, at de fleste jobcentre gør rigtig mange gode ting, siger Steen Nielsen.
Tilfredse virksomheder
At virksomhedsservice er vigtigt for kommunerne, bekræfter cheføkonom i KL Morten Mandøe.
– Det er kommunernes kerneopgave at sikre, at der er et match mellem de ledige, der er til rådighed, og virksomhederne. Virksomhederne har mange forskellige behov, og gennem mange år har jobcentrene prioriteret at have virksomhedskonsulenter i jobcentrene, som bruger ressourcer på at blive helt skarpe på, hvad virksomhederne efterspørger, siger Morten Mandøe.
Han fremhæver, at flere tilfredshedsundersøgelser viser, at virksomhederne er godt tilfredse med samarbejdet med jobcentrene. Det er hans indtryk, at kommunerne hellere fokuserer på et godt samarbejde med virksomhederne frem for at bruge henvisninger.
– Langt de fleste kommuner bruger ikke henvisninger, fordi det ikke er noget, virksomhederne er interesserede i. Men det er klart, at i det omfang, det giver mening for virksomhederne, er henvisninger en mulighed, siger Morten Mandøe.
For nylig indgik regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL en trepartsaftale, der skal bidrage til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Et af hovedelementerne i aftalen er bedre match mellem ledige og virksomheder.
– Lige nu har vi et ret stort behov for arbejdskraft, og der er det kun endnu vigtigere, at vi har løbende dialog med virksomhederne og de ledige, så vi kan få bragt de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Det er blevet tydeligere, at lige pt er hovedformålet for jobcentrene simpelthen at tilfredsstille det arbejdskraftbehov, som virksomhederne har, siger Morten Mandøe og fortsætter:
– Vi har også tidligere foreslået, at man opretter et virtuelt jobunivers, fordi vi mener, det kan sikre, at vi får et sted, hvor de ledige ved hjælp af en digital værktøjskasse understøttes i vejen mod job og matches med virksomhederne. Det virtuelle jobunivers fokuserer på job og giver de ledige mulighed for at oparbejde de kompetencer, de har brug for på arbejdsmarkedet og få information om konkrete jobåbninger, som er relevante for den enkelte ledige.
Gorm Hjelm Andersen mener ikke, det er et problem, at Odense Kommune ikke bruger henvisninger. Jobcentret lykkes nemlig godt med at samarbejde med virksomhederne.
– Det har vi faktisk ret god succes med. For to år siden havde vi omkring 600 rekrutteringsanmodninger, og allerede nu, inden året er omme, er vi næsten oppe på 1.200 rekrutteringsanmodninger. Vi oplever, at virksomhederne vælger os mere og mere til og synes, at vi er en attraktiv samarbejdspartner, og det bekræfter os i, at vi har en god metode, siger han.
Københavns Kommune har ikke ønsket at medvirke i denne artikel. antj@kl.dk