
Bornholms slagne borgmester forlader politik
tekst Mads Brandsen
Når Bornholms Kommunalbestyrelse træder sammen for at konstituere sig 9. december, vil borgmester Thomas Thors (S) anmode om at udtræde med virkning fra 1. januar.
Det oplyser han i en pressemeddelelse.
– Jeg vil ønske borgmester Jacob Trøst og de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer al mulig held og lykke med deres virke for Bornholm i de kommende år, skriver han i meddelelsen.
Socialdemokratiet blev ved valget halveret fra otte til fire mandater, og borgmester Thomas Thors fik med 756 personlige stemmer et valg, der mildt sagt ikke stod mål med forgængeren Winni Grosbølls i 2017. Her fik hun hele 5.447 personlige stemmer – svarende til hver femte afgivne stemme på øen.
Jacob Trøst (K) overtager 1. januar borgmesterposten på baggrund af en konstituering med Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
Thomas Thorsø’ plads i kommunalbestyrelsen overtages af Karen Lynn Jacobsen, der stillede op til byrådet for første gang i år. mdbr@kl.dk