Borgmestre kan gå ny lønvirkelighed i møde
tekst Anna Törnqvist Jensen
Landets ny- og genvalgte borgmestre får muligvis ændret på lønforholdene. Flere partier i Folketinget erklærer sig nemlig parate til at se på både borgmestrenes eftervederlag og den løn, som borgmestrene får for bestyrelsesarbejde.
Det er særligt sager om borgmestre og rådmænd, der inden for de seneste år er gået direkte over i et nyt job, mens de samtidig har taget et eftervederlag for tiden som borgmester med sig, der er en torn i øjet på flere folketingsmedlemmer. Dragørs tidligere borgmester Erik Dahl Bidstrup (V) fik således knapt 800.000 kroner med sig, da han takkede ja til et job som formand for fagforeningen Krifa til fordel for borgmestergerningen, mens den tidligere Herning-borgmester Lars Krarup (V) fik over 1,2 millioner kroner i eftervederlag, selvom han kort tid efter at have forladt borgmesterposten blev bestyrelsesformand for Realdania. Bornholms eksborgmester Winni Grosbøl (S) fik næsten en million kroner med fra kommunen, da hun blev direktør i Friluftsrådet, og den skandaleramte Fredericia-borgmester Jacob Bjerregaard (S) fik også 12 måneders løn ved sit exit.
Og det er urimeligt, mener flere kommunalordførere, som påpeger, at det for få år siden blev justeret, så borgmestre og regionsformænd ikke får eftervederlag, hvis de bliver udnævnt til ministre. Den ændring blev gennemført, efter tidligere regionsformand og minister Carl Holst (V) fik kritik.
– Det er vores grundholdning, at det er rigtig godt, at eftervederlaget er der, hvis man som borgmester går ud til ikke at have noget job, men i det omfang, man går videre til et fint betalt job, bør det modregnes på samme led, som hvis man bliver minister. Der er for mig at se en pudsig forskelsbehandling, siger Dansk Folkepartis kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl, som dermed er på linje med flere af de kommunalordførere, Danske Kommuner har talt med.
Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) har også indkaldt Folketingets partier til drøftelser om borgmestrenes eftervederlag, og til B.T. har ministeren tidligere givet udtryk for, at det kan virke ”ulogisk, hvis en borgmester eller en regionsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob”.
For mange ekstra ben
Eftervederlagene er dog ikke det eneste, flere af Folketingets partier er parate til at se på. Flere mener nemlig, at borgmestrene også tjener for godt på bestyrelsesposter. Da vederlagskommissionen i 2016 kom med anbefalinger til, hvordan politikerne skulle aflønnes, lød anbefalingen, at borgmestrenes løn blev skruet i vejret med godt 30 procent. Dog mente kommissionen også, at borgmestrene skulle modregnes, når de ”varetager andre vederlagte hverv som følge af det politiske hverv”. Et flertal i Folketinget besluttede i kølvandet på vederlagskommissionens anbefalinger at hæve borgmestrenes løn. Anbefalingen om at modregne borgmestrene blev dog ikke fulgt. Det er blandt andre SF dog parate til at lave om på.
– Vi synes, det er løbet noget af sporet. Vi var faktisk med til at hæve borgmesterlønningerne for nogle år tilbage og sikre, at de får en rimelig løn for det arbejde, de laver, men så synes vi også, de får nok. Man bliver aflønnet fint – og de får også nok, selvom de tager en masse ekstra poster på sig i havnebestyrelser og lignende, siger Charlotte Broman Mølbæk, kommunalordfører for SF.
Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S), har frasagt sig honorar for tre af de bestyrelsesposter, han bestrider. Det gælder posten som formand for Aalborg Havn, formandskabet i NOVI Ejendomsfond og posten som formand for Aalborg Lufthavn. Ifølge Thomas Kastrup-Larsen besluttede magistraten i Aalborg i 2017 oven på vederlagskommissionens anbefalinger at indføre den praksis, at man modregnes de poster, man er direkte udpeget til af kommunen.
– Hvis du er fuldtidspolitiker, omfatter din løn også det bestyrelsesarbejde, du er direkte udpeget til, siger Thomas Kastrup-Larsen og anerkender argumenterne for, at man skal have løn for det arbejde, man lægger i bestyrelsen.
– Men i og med vi fik så kraftig en lønstigning, tænkte vi, det var en god idé også at følge vederlagskommissionens anden anbefaling. Jeg skal ikke blande mig i, hvordan andre gør det, men vi har valgt at gøre det sådan i Aalborg, og jeg føler, jeg har en god og rimelig løn. Jeg mangler ikke noget.
Ifølge en opgørelse, som Kaas & Mulvad har lavet for TV 2 er Hørsholms borgmester Morten Slotved (K) på en 10. plads blandt de af landets borgmestre, der i 2020 tjente mest på ekstra hverv i 2020. I alt 447.117 kroner fik Morten Slotved udover borgmestervederlaget, og en del af de ekstra hverv består af bestyrelsesposter, som han er udpeget til gennem kommunen. Han mener dog, han er i sin gode ret til at få løn for sit bestyrelsesarbejde.
– Som borgmestre tager vi de poster, vi får tilbudt og får mulighed for at få. Det gør vi for at give kommunen mest mulig indflydelse. Vi påtager os poster, hvor man både har et ansvar, og hvor man også bruger tid på det og står til rådighed. Det er meget fair at få løn for, og jeg mener, Hørsholm er bedst stillet ved, at jeg prøver at få indflydelse, hvor jeg kan, siger han.
SF mener dog – ligesom Thomas Kastrup-Larsen, der i denne valgperiode også har været udvalgsformand i KL – at det er rimeligt, at bestyrelsesarbejde i KL aflønnes. Det er der ifølge KL’s administrerende direktør Kristian Vendelbo også god grund til.
– Det er en opgave, man påtager sig, som ligger udover det at være borgmester eller varetage det arbejde, man er valgt til, som kommunalbestyrelsesmedlem. Der er et enormt ekstraarbejde forbundet med arbejdet i KL, og jeg tror faktisk, hvis man regner timelønnen ud for vores formandskab eller vores udvalgsformænd, at den vil vise sig at være meget lav, siger Kristian Vendelbo.
Bør tages op i fredstid
Kommunalforsker ved Syddansk Universitet, ærgrer sig over, at diskussionen om borgmestrenes løn er opstået op til kommunalvalget.
– Der er god fornuft i at få taget en diskussion om det her, men det er ærgerligt, at det sker i en periode, hvor det er så utrolig vigtigt, at vælgere og politikere får talt om børnehaver, skoler og ældrepleje. Det virker som en dårlig timing, og det lader jo til, at der stadig er nogle borgere, som ikke kan forstå, at vederlag for borgmestrenes bestyrelsesarbejde nogle gange bliver modregnet og andre gange ikke. Der ligger en forklaringsopgave, siger Ulrik Kjær, som understreger, at borgmestrenes lønniveau er en politisk diskussion.
Ifølge Lene Holm Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er befolkningen generelt skeptisk over for politikernes lønninger.
– Generelt synes folk ikke, politikerne skal have mere i løn. Den løn, politikerne får, kan også ses som en kontrakt mellem vælgerne og deres politikere, og befolkningen straffer politikerne ret hårdt for høje lønninger. Derfor er det farligt for politikerne at bevæge sig ud i noget, hvor de sætter deres løn op, siger Lene Holm Petersen.
Hun fremhæver også, at politikernes vederlag ofte får stor medieopmærksomhed. Også mere, end det måske fortjener.
– Det handler jo om småbeløb set i forhold til de offentlige budgetter, konstaterer hun.
Forskningen viser dog også, at bestyrelsesposterne er særdeles vigtige for lokalpolitikerne, når konstitueringskabalen skal gå op – både på grund af den politiske indflydelse og det medfølgende honorar. Men om borgmestrene skal frasige sig eller modregne honorar for bestyrelsesarbejde, er svært at give et entydigt svar på.
– Man skal jo ikke skamme sig over at få løn for det arbejde, man laver. Men når det er sagt, så er det klart, at det kan være med til at give et billede af, at politikerne meler deres egen kage. Det er klart, at det generelt ikke er det rigtige, men det har en meget stor symbolsk betydning i befolkningen, og det er noget, som potentielt koster på befolkningens tillid. Så der kan være store omkostninger forbundet med det. Derfor tror jeg, det vigtigste er at have et transparent system, siger Lene Holm Pedersen og tilføjer:
– Jeg synes, det er meget forlangt, at borgmestrene selv skal frasige sig løn, som de har ret til. Når man gør det alligevel, er det jo, fordi man ikke gider den diskussion, det kan føre med sig. Jeg synes egentlig, reglerne skal være sådan, at det er legitimt at få løn, hvis du er berettiget til det. Der skal være nogle regler, som politikerne ikke bliver straffet for at efterleve, siger hun. • antj@kl.dk
##ContentBoxStart##266331##ContentBoxEnd##