Her er byrådenes store udfordringer
Klima, ældrepleje, inklusion i folkeskolen, rekruttering og en stram økonomi bliver nogle af de store udfordringer, som landets ny- og genvalgte byråd og kommunalbestyrelser skal arbejde med de kommende fire år. Ifølge Ulrik Kjær, kommunalforsker ved Syddansk Universitet, vil kommunernes fortsatte arbejde med klimaet være et af de store fokusområder i den kommende valgperiode.
– Kommunernes klimaindsats og klimaarbejde kommer til at fylde rigtig meget de næste fire år. Kommunerne har været i gang længe, men valgkampen har vist, at det er et af de hotte emner, og vælgerne er kommet med på den dagsorden, og derfor er rigtig mange kandidater blevet aftvunget svar på, hvad de mener om klima. Det er de næste fire år, der skal leveres, siger Ulrik Kjær.
Til gengæld har teknologi ikke fyldt meget i valgkampen op mod KV21. Det er ærgerligt, mener Ulrik Kjær, da det også bliver et område, hvor politikerne både skal investere og prioritere.
– Jeg undrer mig over, man ikke har brugt valgkampen til at få en snak om, hvordan man vil bruge velfærdsteknologi og kunstig intelligens. Jeg har svært ved at se, at vi på det område står det samme sted om fire år, som vi gør nu. Vi vil løbe ind i nogle diskussioner om, hvilken teknologi vi vil investere i, hvordan vi vil bruge den, og hvor vi vil bruge den, siger Ulrik Kjær og fortsætter:
– Jeg tror, det rammer politikerne i valgperioden, hvor alle de meget svære diskussioner og svære investeringer vil opstå.
Kommunalforskeren er heller ikke i tvivl om, at de store velfærdsområder som folkeskole og ældrepleje vil fylde meget. Men samspillet mellem det politiske og det administrative niveau, mener Ulrik Kjær også vil præge den kommende valgperiode. Ikke mindst set i lyset af coronasituationen, hvor der på landspolitisk niveau har været en diskussion om, hvornår noget var lægefagligt, og hvornår det var politisk.
– Der er nogle lidt uafklarede diskussioner om, hvordan kommunalpolitikernes rolle skal være, og jeg tror, det bliver udfordrende. Vi kommer til at se en diskussion af balancen mellem politikere og administration, og der er mange nyvalgte, som nu skal finde deres plads i det spil, og hvor det ikke nødvendigvis bare kan fortsætte som hidtil.
Danske Kommuner har bedt en række aktører komme med deres bud på de største udfordringer for de nye byråd og kommunalbestyrelser. Læs deres svar her.
##ContentBoxStart##266321##ContentBoxEnd##
Politikerne skal være modige
##ContentBoxStart##266322##ContentBoxEnd##
Torben Klitmøller Hollmann, formand i social- og sundhedssektoren, FOA
Som udgangspunkt bliver rekrutteringen på ældreområdet klart den største udfordring. Det at få skabt et arbejdsmiljø, som folk gerne vil være i, og hvor man kan få lov at gøre sit arbejde ordentligt, bliver den helt store udfordring. Det næste er, at politikerne bliver nødt til at være modige. De skal ikke være sådan nogle tøsedrenge og -piger. Der skal tages store og svære beslutninger, og noget af det, vi tidligere har sagt, er, at ældreplejen skal organiseres i mindre teams, så medarbejderne kommer hos den samme borger hver dag, og så mener vi, at visitationen, som vi kender den i dag, skal fjernes. Visitationen skal i stedet foregå ude ved borgeren sammen med den medarbejder, der kender borgeren. Men det er jo noget af en landvinding, der skal til, for visitation er den måde, politikerne sidder og detailstyrer økonomien. Men det skal de holde op med. Det slider vores medlemmer i stykker.
Politikerne i kommunerne bliver nødt til at diskutere, hvilket serviceniveau de vil have. Og når de har besluttet sig for det, skal de rejse sig op og sige til befolkningen: ”Det er sådan her, det bliver. Hverken mere eller mindre”. Hvis de ikke siger det, bliver det FOA’s medlemmer, der kommer i klemme. Politikerne skal ikke love mere, end de kan holde.
Ældreplejen skal omorganiseres
##ContentBoxStart##266323##ContentBoxEnd##
Bjarne Hastrup, adm. direktør, Ældre Sagen
Tænk tilbage på Æsops dyrefabel om skildpadden, der udfordrer haren til at løbe om kap, og vinder på grund af sin store udholdenhed.
Det er det mod og den udholdenhed, kommunalbestyrelsesmedlemmer skal finde frem for at få løst udfordringerne i ældreplejen. Der findes ingen simple løsninger. Og lappeløsningerne har for længst spillet fallit. Alt for mange svækkede, ældre mennesker får ikke den hjælp, de har brug for.
Allerede i dag er der problemer med at skaffe tilstrækkeligt med personale. Og problemet vil vokse med stor styrke de kommende år. De næste fire år vil antallet af 80-årige stige med op til 30 procent. Det sker altså på kommunalpolitikernes vagt. Hvad vil de gøre ved det?
Udfordringen bliver at finde lokale løsninger, der sikrer svækkede ældre en værdig pleje. Det kræver flere hænder.
Er der sammenhæng mellem indsatsen over for ledige og manglen på arbejdskraft i ældreplejen? Hvordan får politikerne ældreplejen til at blive en magnet for arbejdskraft?
Ældre Sagen ser selvbestemmelse og indflydelse som kerneværdier i omstillingen. Både for ældre og medarbejdere. Men det kræver mod og udholdenhed at gøre op med mange års effektiviseringstankegang, der har vist sig i praksis at være alt andet end effektiv.
Rekruttering slår alt
##ContentBoxStart##266324##ContentBoxEnd##
Jacob Bundsgaard (S), formand for KL og borgmester i Aarhus
Den altoverskyggende udfordring i den kommende valgperiode bliver rekruttering. Især på ældre-, social- og sundhedsområdet ser vi ind i nogle gevaldige udfordringer i kommunerne i takt med, at antallet af ældre stiger, samtidig med at borgernes behov for hjælp bliver mere komplekse. Derfor er det afgørende, at der kommer fuld blus på de fælles løsninger for at få flere til at vælge social- og sundhedsuddannelserne til og blive i faget længere og på fuld tid. Her skal findes løsninger på såvel lokalt som nationalt plan. Og så har vi brug for, at regeringen får landet en sundhedsreform, som én gang for alle slår fast, hvilke kompetencer og ressourcer der skal følge med, når patienter og opgaver flytter fra sygehus til kommune.
En anden helt oplagt og vigtig opgave for de nye kommunalbestyrelser bliver fra start at tage en åben drøftelse om, hvilke værdier der skal præge samarbejdet og samspillet mellem politikerne og forvaltningen. Det er afgørende for lokaldemokratiet og borgernes tillid til det politiske system, at det er os i kommunalbestyrelsen, der træffer de beslutninger, som påvirker og sætter rammerne for danskernes hverdag. For i sidste ende er det os, der bliver holdt til ansvar for beslutningerne.
Den stramme styring vil fortsætte
##ContentBoxStart##266325##ContentBoxEnd##
Kurt Houlberg, professor i kommunaløkonomi, VIVE
I den kommende valgperiode bliver økonomien også en grundlæggende udfordring, men rekruttering kan blive en lige så stor udfordring. Kommunerne vil samlet stå med et væsentligt demografisk udgiftspres og vil derudover også være presset af udgifterne til det specialiserede socialområde. Der bliver flere og flere borgere, der har udfordringer og får diagnoser, og det gør det svært at holde budgetterne.
Intet tyder på, at staten kommer til at slække på sin stramme styring af kommunerne. Det kan være, der kommer lidt fleksibilitet med, når man regulerer budgetloven, men ellers handler det om at få det hele til at balancere. I kommuner, der har vundet i udligningsreformen, må man så håndtere den lidt spøjse situation, at man ganske vist har flere penge, men at udgiftsrammerne gør det meget svært at bruge dem. Alt tyder på, at kommunernes kasser bare vil vokse yderligere i løbet af valgperioden.
De nye byråd kommer til at finde penge til nye initiativer ved at omprioritere fra andre områder samt holde løbende
fokus på at afsøge mulighederne for effektivisering.
Den fejlslagne inklusion bliver den absolut største opgave
##ContentBoxStart##266326##ContentBoxEnd##
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening
Inklusion bliver den allervigtigste opgave for de nye lokalpolitikere de næste fire år. Vi har det kæmpeproblem i den danske folkeskole, at der en alt for stor gruppe af elever, der ikke får noget ud af at gå i skole. Antallet af børn med diagnoserne ADHD, ADD og generel mistrivsel vokser. Vi har som lærere svært ved at gennemføre en undervisning, der tilgodeser alle. Det er ikke lærernes skyld. Vi skal have etableret et langt tættere samarbejde om at løse opgaven i fællesskab.
Vi har talt om inklusion i årevis og lavet rapporter og inklusionseftersyn. Det er kun gået en vej. Vi skal løse det. Og jeg mener virkelig, VI. Det er ikke noget, man kan overlade til den enkelte skoleleder, lærer, forældre eller eleverne. Det bliver en central opgave for de nye byråd at indlede et tættere samarbejde med de lokale parter hele vejen rundt.
Det er også en bred samfundsopgave, og det tager vi i DLF op i det samarbejde, vi har kaldt ”Sammen om skolen”. Det er en kæmpe opgave, men vi har nogle forudsætninger lige nu for at gøre noget. Vi har fået etableret et rigtig godt og tæt samarbejde med Skolelederforeningen, KL, og det kan vi tage med til Christiansborg og regeringen, så vi i fællesskab kan gøre noget.
Der er huller i klimaplanerne
##ContentBoxStart##266327##ContentBoxEnd##
Frederik R. Sandby, sekretariatsleder, Klimabevægelsen
Helt overordnet skal byrådspolitikerne huske, at de ved dette valg har fået et grønt mandat fra vælgerne. Det gør dem ekstra forpligtede på at levere. Det handler blandt andet om at sørge for mere vedvarende energi.
Et andet tema er at indføre en intern pris på CO2-udledninger, så kommunen, når den køber ind, bliver bevidst om, hvordan indkøbet påvirker klimaet. Det giver en skyggepris på indkøb af en given vare, som tager højde for klimapåvirkningen. Det har 2.000 byrådskandidater sagt, at de vil arbejde for, så det regner jeg med, de leverer på. Tidligere har man sat krav om bæredygtighed i indkøb, men det har ikke rigtig ændret noget.
Og så er der klimaplanerne, som mange kommuner i DK2020-samarbejdet har lagt. Mange af dem er simpelthen for flygtige og nævner meget om, hvad der skal ske i 2050, men ikke hvad der skal ske her og nu. Det er for nemt. Der skal noget handling til nu i form af beslutninger om, hvad kommunen vil gøre i den kommende valgperiode.
Endelig er der brug for handling, når det kommer til biomasse. Danmark skal stoppe med at importere træ for at brænde det af og lave det til varme. Det er for dumt.
En eskalerende rekrutteringskrise truer det gode børneliv
##ContentBoxStart##266328##ContentBoxEnd##
Elisa Bergmann, forbundsformand for BUPL
De nyvalgte byråd bør have tårnhøje ambitioner om at gå foran og vise vejen til et godt børneliv. Det forudsætter, at de sikrer kvaliteten fra vuggestue til SFO og klub ved at ansætte flere dygtige pædagoger. Fagprofessionelle, der har uddannelse, viden og indsigt i det pædagogiske felt og ved, hvordan man skaber de bedste betingelser for børns udvikling og trivsel. Men pædagoger er en decideret mangelvare. Fra april til september var der 4.200 forgæves rekrutteringer til pædagogjob, og under halvdelen af personalet i daginstitutionerne er pædagoger. Og der kommer kun til at blive mere rift om dem, når kommunerne skal indføre minimumsnormeringer. Mange steder er der endnu lang vej, og alle steder bør man have højere ambitioner end minimum. Dertil kommer, at der er alt for langt mellem pædagogerne i de økonomisk trængte SFO’er, hvor brandslukning tit overskygger det absolut nødvendige trivselsarbejde. Med andre ord: Rekrutteringskrisen truer med at spænde ben for det gode børneliv ude i kommunerne, og det er en skal-opgave, som de nyvalgte byråd bør tage fat om med det samme. De kan starte med det mest oplagte: At give medhjælpere og pædagogiske assistenter en pædagoguddannelse, så børnene får den kvalitet, de har krav på.