Parter i fælles front for en bedre læreruddannelse: Ønsker mere praktik, undervisning og penge
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen har netop modtaget anbefalinger til en forbedring af læreruddannelsen.
Udviklingsgruppen, der står bag anbefalingerne, består af repræsentanter fra Danmarks Lærerforening, Lærerstuderendes Landskreds, KL og Danske Professionshøjskoler.
Det var Jesper Petersens forgænger, Ane Halsboe-Jørgensen (S), der sidste efterår nedsatte en udviklingsgruppe, der skulle komme med anbefalinger.
Parterne, der kalder sig ”Sammen om læreruddannelsen” er enige om, at for at få en mere ambitiøs og krævende læreruddannelse, er der behov for mere og bedre undervisning samt en bedre praktik, der styrker sammenhængen mellem læreruddannelsen og folkeskolen. Anbefalingerne kræver en betydelig investering.
Fælles front
Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening, er glad for, at det er en stærk alliance, der står sammen om læreruddannelsen.
– Læreruddannelsen skal forberede morgendagens lærere til den vigtige opgave med at levere god og motiverende undervisning i folkeskolerne. Det er vigtigt, at de lærerstuderende ikke bare får mere praktik – men bedre praktik. Samtidig anbefaler vi, at der etableres uddannelsesskoler, hvor en del af lærerne både underviser på deres folkeskole og samtidig underviser på læreruddannelsen. På den måde sikrer vi en stærk kobling mellem teori og praksis løbende gennem hele studieforløbet. Det kræver helt nødvendige investeringer i fremtidens lærere, siger han.
Caroline Holdflod Nørgaard, forperson for Lærerstuderendes Landskreds, mener anbefalingerne imødegår de studerende bekymringer.
– Når jeg taler med mine medstuderende i dag, så er de fleste bekymrede for om læreruddannelsen klæder os godt nok på til det store ansvar, der følger med, når man bliver en del af lærergerningen. Derfor er jeg på vegne af de lærerstuderende meget glad for, at vi nu afleverer de mange, gode anbefalinger, der skal klæde lærerstuderende bedre på til et langt arbejdsliv som lærer og undgå ansvarschokket. Vi har brug for flere timer på læreruddannelsen, mere og bedre praktik og et større fokus på udviklingen af vores lærerfaglige identitet, siger hun.
Thomas Gyldal Petersen (S), Herlevs borgmester og formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, understreger, at en realisering af anbefaling kan løfte den fælles folkeskole, men at det også kræver ressourcer.
– Det er stærkt, at vi parter står bag et samlet bud på en nytænkt og bedre læreruddannelse, der i højere grad ruster de studerende til det vigtige job som lærer i vores alle sammens folkeskole. Og vi håber derfor, at de politiske partier vil lytte til vores anbefalinger. At få en bedre uddannelse kræver meget af både professionshøjskoler, kommuner, de studerende selv og landets folkeskoler. Som meduddanner er vi i kommunerne klar til at løfte den opgave og samarbejde med professionshøjskolerne om at styrke de studerendes praktikforløb og sammenhængen mellem det, der sker på uddannelsen og den udvikling, der sker i folkeskolen. Men det kræver også, at der følger ressourcer med til de ekstra opgaver, som vi anbefaler, at kommuner og skoler skal påtage sig for at skabe den bedst mulige læreruddannelse, siger Thomas Gyldal Petersen.
Ifølge Camilla Wang, næstformand for Danske Professionshøjskoler, er der lagt op til en nytænkning af uddannelsen.
– Det er afgørende, at vi har en god folkeskole, hvor danske børn trives og lærer det, de skal. Det forudsætter en stærk og ambitiøs læreruddannelse, hvor de studerende skal stå på tæer og blive klar til den store opgave, det er at tage ansvar for danske børn og unges trivsel og læring. I udviklingsgruppen har vi en række forslag klar, som virkelig nytænker læreruddannelsen, siger hun.
Klar i 2022
Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) ser frem til at tage udviklingsgruppens anbefalinger med det videre arbejde med en ny læreruddannelse. Regeringen vil søge at indgå aftale om en styrket læreruddannelse i 2022.
– Der er mange interessante perspektiver i forslagene. Det gælder blandt andet udviklingsgruppens anbefaling om mere praktik og en tættere kobling mellem undervisning og praksis, men også idéen om færre mål og friere lokale rammer. Nu dykker vi ned i anbefalingerne, ligesom vi skal have drøftet finansiering i de tilfælde, hvor forslagene vil kræve det. Under alle omstændigheder har vi nu et rigtig godt grundlag for at diskutere politisk, hvordan fremtidens læreruddannelse konkret skal se ud. Det er et vigtigt skridt i vores fælles ambition om endnu bedre uddannede lærere i skoleklasserne i hele Danmark, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen. tkn@kl.dk
Fem centrale anbefalinger
- Læreruddannelsen skal være mere ambitiøs og intensiv med flere timer, krævende og professionsrettede prøver og mødepligt på 1. år. Der skal stilles flere krav til de studerende både individuelt og i forpligtende fællesskaber, som vil øge motivationen og studieintensiteten.
- De studerende skal klædes bedre på til at træde ud i virkeligheden i folkeskolen med bedre sammenhæng mellem teori og praksis. Derfor skal praktik erstattes af integrerede skoleforløb, som skal være en del af hele læreruddannelsen, og der skal være mere øvelsesbaseret undervisning, hvor de studerende får feedback på både det faglige og relationelle arbejde med børnene.
- Der skal være mere fokus på lærernes mange roller. Blandt andet bør den professionelle autoritet, og dannelse gennemsyre hele læreruddannelsen og vil også tage udgangspunkt i aktuelle temaer, der afspejler det danske samfund. Den nyuddannede lærer bliver bedre klædt på til jobbet og ansvaret, der følger med.
- I en ny læreruddannelse skal der være en tydelig progression og mere sammenhæng mellem fagene. Vi går fra modulstruktur til semesterstruktur, hvor fag og hold kobles sammen gennem hele uddannelsen. Den studerende vil opleve en uddannelse, der hænger sammen, og hvor de kan se en udvikling.
- Der skal være færre mål og friere rammer for lokalt engagement og udvikling af forskellige profiler på professionshøjskolerne, men med fast struktur for fx rækkefølge af fag.