Venstre og Dansk Folkeparti har haft sværere ved at finde kandidater
tekst Mads Brandsen
Rettelse: Der var desværre en fejl i grafikken i den trykte version af denne artikel. Fejlen er rettet her. Vi beklager.
9.152 danskere drømmer om en tilværelse som byrådsmedlem. Det fremgår af en optælling af landets opstillede kandidater til kommunalvalget 16. november, som Jyllands-Posten har foretaget i samarbejde med Danske Kommuner.
Det er 406 færre end ved det seneste kommunalvalg, der fandt sted i 2017. Selv om der dette år er 12 landsdækkende partier opstillet, har det altså ikke fået flere kandidater til at stille op.
Det er der flere forklaringer på, vurderer valgforsker og professor i statskundskab ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.
– Noget af det, jeg hører, når jeg taler med borgmestre, er, at mange er trætte af den tone, der kan være i kommunalpolitik. Mange kandidater og byrådsmedlemmer lægges for had, og det gør det svært for dem at være åben om deres partipolitiske ståsted. En stor del af årsagen skal findes hos de sociale medier, der fortsætter de fleste konflikter, siger han.
##ContentBoxStart##265636##ContentBoxEnd##
DF: Kvalitet og variation tæller
Når man ser på partierne, er det særligt Venstre og Dansk Folkeparti, der ved dette valg har haft sværere ved at finde medlemmer, der vil stille op til valget. Venstre stiller i år med 1.616 kandidater, hvilket er 104 færre end ved valget i 2017, mens Dansk Folkeparti har den største tilbagegang i antallet med 141 færre. Partiet stiller 613 kandidater op.
Til gengæld er partiet i år på stemmesedlen i alle landets kommuner, hvilket har været et selvstændigt mål, fortæller Steen Thomsen, der er organisationskonsulent i Dansk Folkepartis sekretariat.
– Det vigtigste for os er, at der er kvalitet og variation i kandidatfeltet, så der både er erfarne og unge samt mænd og kvinder. Selvfølgelig vil vi gerne have så mange opstillede som muligt, men det betyder mere, at vi har en spredning i feltet, siger han.
Det overrasker ham ikke, at antallet af opstillede i år er lavere end sidst. Det tilskriver han den uro, der har længe været i og omkring Dansk Folkeparti. I løbet af valgperioden har det fået mange af partiets byrådsmedlemmer til at forlade partiet til fordel for andre partier eller en tilværelse som løsgænger.
– Jeg regner ikke med, at der er så mange, der vil forlade os i den kommende periode. Der har været nedgang og turbulens, men det skulle gerne blive anderledes, siger Steen Thomsen.
##ContentBoxStart##265637##ContentBoxEnd##
Venstre måtte give op
Kasper Møller Hansen noterer sig også, at det netop er de mest pressede partier, der har haft sværest ved at stille med et stort kandidatfelt.
– Når truet er tomt, bides hestene. Det er jo meget lettere at blive enige om tingene, når partier er i medvind, siger han.
Venstre stiller for første gang længe ikke op i alle kommuner, men kun i 97. Det lykkedes ikke partiet at finde interesserede kandidater i Vallensbæk.
Partiets veteran i kommunalbestyrelsen, Niels Jørgensen, røg ud ved sidste valg og orker ikke igen.
– Jeg er blevet 76 år og har siddet i kommunalbestyrelsen i 24 år som den eneste repræsentant for Venstre. Det har været en ret hård opgave, og jeg har ikke længere overskuddet. Vi har heller ikke kunnet tiltrække medlemmer, der kan afse tid til lokalpolitikken, siger Niels Jørgensen til Danske Kommuner. • mdbr@kl.dk