Problemfyldt budgetproces reddet i land af stærkt sammenhold

De foreløbige indmeldinger efter kommunernes andenbehandling af budgetterne viser, at de holder sig inden for de aftalte rammer i økonomiaftalen. 276 milliarder kroner er der afsat til velfærdsservice og 19,8 milliarder kroner til investeringer i og vedligehold af kommunale bygninger og veje med mere.

Vejen til målet om aftaleoverholdelse var imidlertid særdeles vanskelig i år. Faktisk vanskeligere end nogensinde før. Det kommunale sammenhold blev derfor sat på en alvorlig prøve. Sammenholdet holdt dog – takket være en bred opbakning til at bevare aftalesystemet. Men det stod også klart, at den nuværende model knager så meget i fugerne, at den ikke holder ét år til.   

Processen startede med, at de indmeldte budgetter på service og anlæg samlet set lå næsten 5,0 milliarder kroner over de aftalte rammer. Så langt er kommunerne aldrig startet fra målet før. Og det skulle da også vise sig umuligt at komme helt i mål med de sædvanlige processer. Nødløsningen blev derfor, at de sidste mere end 1,1 milliarder kroner blev fundet ved, at alle blev bedt om at skære 0,4 procent af senest indmeldte beløb. 

Det siger sig selv, at den løsning ikke kan bruges mere end én gang. Det ville fjerne ethvert incitament til at bidrage i processen. Det kan heller ikke undre nogen, at denne manøvre gav anledning til udbredt utilfredshed. Der er derfor behov for nytænkning. Borgmesterkredsen har derfor givet hinanden håndslag på, at der skal findes en anden proces. 

Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Derfor skal diskussionen i gang umiddelbart efter valget. Det er afgørende, at man finder en model, som der er bred opbakning til. En model, der bevarer den fleksibilitet og indflydelse, som kommunerne har via samarbejdet med regeringen i dag. Det er den fleksibilitet og indflydelse, der sikrer et stærkt kommunalt selvstyre.   

Det vil kræve bred inddragelse og grundige drøftelser at nå frem til et godt resultat. Der er behov for at vende både processer og fakta. Udgangspunktet er imidlertid positivt. Nemlig en bred opbakning til de kollektive økonomiaftaler, som nu har eksisteret i mere end fire årtier. •