Aarhus fortsætter væksten – og det er godt for klimaet
tekst Mads Brandsen
Man kan ikke beskylde forvaltningen i Aarhus Kommune for at være pessimistiske i prognosen for, hvor mange indbyggere kommunen ventes at få i årene, der kommer.
Lige nu er 2050 det længste, man kigger frem. Her lyder forudsigelsen, at der vil være 450.000 indbyggere. Det er omkring 100.000 flere end i dag. Men spørger man den øverste, politiske chef for byudviklingen, kan der sagtens være endnu flere aarhusianere i kommunen.
Direkte adspurgt, om Aarhus kan komme op på en halv million indbyggere, svarer borgmester Jacob Bundsgaard (S) prompte:
– Ja, det mener jeg sagtens, vi kan. Det tager selvfølgelig noget tid, siger han med et smil, inden han uddyber:
– Aarhus har i modsætning til København den enorme fordel, at vi både har centrum, brokvartererne, Vestegnen og forstæderne inden for den samme kommunegrænse. Vi har forstæder, der stadig kan udvikles. Vi har også mange steder i de centrale dele af byen, hvor vi kan bygge nyt, og det er vi nødt til at gøre.
Gør kommunen intet, vil boligpriserne ”stikke fuldstændig af”, spår Jacob Bundsgaard, der for at sikre, at Aarhus fortsat kan være en blandet by, vil bygge 25 procent almene boliger.
En af vejene til flere indbyggere i Aarhus er fortætning – og det er samtidig blevet et varmt politisk emne. Et flertal i byrådet vil bremse fortætningen og i højere grad bygge boliger i de mindre byer rundt om Aarhus. Det er et dilemma, erkender Jacob Bundsgaard.
– Hvis man skal udvikle en by uden at lægge beslag på vores måske dyrebareste ressource, jorden, er man nødt til at bygge kompakt og tæt omkring den infrastruktur og de øvrige tilbud som kultur og fritid, vi allerede har. Samtidig vil de fleste gerne have, at der bliver ved med at være lys og luft og god plads, hvor de bor, og at man kan bo i det centrale Aarhus uden at blive generet af alt for mange naboer. Det kan man godt forstå. Det er en politisk opgave at lave den rigtige balance, siger han.
##ContentBoxStart##265302##ContentBoxEnd##
Fortætning er flere ting
Diskussionen om fortætning handler tit om at bygge i den centrale del af byen. Men man kan også fortætte i en forstad, pointerer stadsarkitekt Anne Mette Boye.
– Aarhus Kommune er ret særlig, fordi den er ret stor og har et differentieret bylandskab. Der er stor forskel på Aarhus Ø og Trøjborg, når det kommer til at løse boligvæksten. Og i en oplandsby er det igen noget helt andet, siger Anne Mette Boye.
Ifølge hende skal man sammen med fortætning tale om bæredygtig udvikling og bykvalitet.
– Bæredygtig byudvikling kan være, at vi samler mennesker på et forholdsvist lille areal, hvor de bor i nærhed til kollkektiv transport, job, indkøb og fritid. Fortætningen er selvfølgelig forskellig, alt efter om den foregår i det centrale Aarhus eller i et fritliggende bysamfund. Når vi har så mange bymiljøer, skal vi selvfølgelig også tilpasse os efter det, siger Anne Mette Boye.
Hun mener, debatten om fortætning tit glemmer, at det nødvendigvis også skal følges af fortætning med nye byrum, nye mødesteder og nye idrætsfaciliteter.
I det igangværende arbejde med Aarhus’ arkitekturpolitik sættes tydelige visioner for ambitionerne, hvilke kvaliteter der ønskes, og hvilke forventninger der skal stilles til bygherrer. Arkitekturpolitikken skal sætte retningen for det nye, men også tage højde for, at der i byen er områder, der er sårbare.
– Vi har områder, som folk holder meget af, og som har høj kvalitet. Dem skal vi passe på. Og så har vi områder, som ikke har så stærk bykarakter. Det kan være tidligere erhvervsområder, men det kan også være steder, der aldrig er blevet til det, de var tiltænkt eller bare er blevet lidt udflydende. Der skal vi være dygtige til at læse, om der er nogle kvaliteter, vi overser. Vi kan også gennem fortætning tilføje nye bymæssige kvaliteter til områder, fortæller Anne Mette Boye.
Højt er godt
Tidligere rådgiver for Københavns overborgmester og direktør for C40 Cities, Simon Kjær Hansen, har netop udgivet bogen ”Et forsvar for storbyen”, der understreger, at ”tæt, højt og fælles” er vejen frem i byudviklingen. Det gælder også Aarhus.
– Når man bygger højt og tæt, er boligerne ofte meget mindre. En nybygget lejlighed er gennemsnitligt på 90 kvadratmeter, mens et nyt parcelhus er på 205 kvadratmeter. Det sparer energi, og i etagebyggeri kommer overskudsvarmen naboerne til gavn. Man kan også være fælles om nogle ting, som er sværere, hvis man spreder bebyggelsen mere ud. Det er kollektiv transport med busser og letbane, men det er også legepladser, rørledninger, så det, at man kan være fælles om ressourcerne i byen, er der en stor grøn gevinst ved, siger han.
Det er ifølge Simon Kjær Hansen en fordel, at Aarhus er så stor, at den både rummer et centrum, bydele, forstæder og satellitbyer.
– Det varierede boligmiljø er vigtigt. Ikke bare for at få en by, der hænger godt socialt sammen, men også ud fra et bæredygtighedssynspunkt. Det gør, at byen bliver attraktiv for mange og ikke kun for nogle få. I 1970’erne og 1980’erne oplevede byerne, at en bestemt type middelklassefamilier ikke synes, byerne var attraktive. Den udvikling er vendt, og det er positivt, fordi der er mange klimafordele ved byen, siger Simon Kjær Hansen.
Det ligger også Jacob Bundsgaard på sinde, at blandet by også betyder blandede boligtyper.
– Vi skal sørge for, at folk kan blive boende i Aarhus, hvis deres livssituation ændrer sig. Der skal både være en bolig til folk, der er blevet skilt, og til familier, der får barn nummer to, siger han.
Den målsætning hænger tæt sammen med den sociale mangfoldighed.
– Den krise, man oplever i mange store byer i verden, men også i Danmark, er en social krise, hvor dem uden store indkomster har enormt svært ved at komme ind på boligmarkedet. Derfor er det fuldstændig afgørende, at man får bygget nogle almene boliger. Hvis ikke der kommer flere, kunne byerne godt risikere ikke at være så socialt mangfoldige, så sygeplejersken og skolelæreren ikke længere har råd til at bo tæt på arbejdspladsen i byen, siger Simon Kjær Hansen.
Han så gerne, at man løfter andelen af almene boliger fra 25 til 33 procent. Og den blandede by skal gerne kunne ses, når man går hen ad gaden.
– Det, tror jeg også, er den type by, vi holder mest af at være i, siger Simon Kjær Hansen.
##ContentBoxStart##265303##ContentBoxEnd##
Det kan gå for stærkt
Og apropos det der med at holde af byen. For er det ikke netop et benspænd, når man de kommende 30 år vil opføre mange tusinde nye boliger?
– Jo, erkender Simon Kjær Hansen og fortsætter:
– For mange, der bor i byen, går det sikkert for stærkt. Det handler jo om den kærlighed, som jeg tror, rigtig mange byboere føler til deres by. Jeg ved, at mange i Aarhus er meget stolte ved deres by og derfor også gerne vil passe på den. Men jeg håber, at mine argumenter kan give et lidt andet blik på det at leve i byen, siger han.
Anne Mette Boye mener, man skal se byudvikling som en modningsproces.
– Vi har alle et kendt billede af, hvad Aarhus er, hvordan byen ser ud, og hvor byens tyngdepunkter er. Det vil nok altid være den gamle del af midtbyen. Men vi er ved at skabe nogle nye tyngdepunkter. Aarhus Ø, Sydhavnen, Kommunehospitalet, Amtssygehuset, Lisbjerg, Nye og Mariendal (de sidste to er helt nye byer, red.). Det sker sommetider hurtigere, end vi mentalt kan følge med, siger hun.
Der er dog godt nyt, hvis man synes, det går lidt for stærkt som nu eksempelvis aarhusianeren Birthe, hvis efternavn er ukendt, der i et videoklip fra TV 2 Østjylland, som er gået viralt, raser over, at der bliver bygget højhuse i Aarhus, for som hun siger, er det jo ”bare Aarhus. Ikke New York”.
Højhusene bliver selvfølgelig ikke lige revet ned igen, men, pointerer Anne Mette Boye:
– Vi må ikke tro, vi er færdige. Det at bygge by er noget, man fortsætter med. Ligesom når man dyrker en have. Man planter, luger, tilpasser, laver en plads i solen og sår nye frø. Byen bliver ved med at udvikle sig, og vi skal vende tilbage til det, vi udvikler nu om nogle år og se, om det er godt nok, eller om vi skal arbejde videre med det, siger hun.
Aarhus har altid befundet sig i en udvikling, pointerer Jacob Bundsgaard og henviser til, at byen i begyndelsen af 1900-tallet blot havde passeret 50.000 indbyggere.
– En stor del af Aarhus’ sjæl er, at vi aldrig har stået stille. Vores nabokommuner vokser også alle sammen, og alene i min tid som borgmester har vi fået over 22.000 nye arbejdspladser. I Aarhus skaber vi vækst og velstand på vegne af mange andre end kommunens egne indbyggere, og den mulighed og det potentiale skal vi også tage på os i årene, der kommer, siger han. • mdbr@kl.dk