Det er nemt at sætte kommunerne fri, men resultaterne er få
tekst Mads Brandsen
##ContentBoxStart##265327##ContentBoxEnd##
Herlevs kommunaldirektør Jesper Zwisler kender frikommuneforsøgene ganske udmærket. Bedre end de fleste, kan man roligt sige.
Da daværende indenrigsminister Britta Schall Holberg (V) lancerede den første runde af forsøgene i 1984, var han student i 2. kommunekontor i Indenrigsministeriet, som stod for forsøget – og senere var han også ansat som studentermedhjælper ved den evaluering af forsøget, som Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet senere stod for.
Og han er altså ikke videre imponeret over konceptet.
– Problemet er, at det bliver en politisk nem sag. Er man lidt trængt, kan man lige sætte kommunerne lidt fri, således at det bliver kommunerne selv, der skal finde svaret på udfordringerne. Det bliver derfor mange gange politisk opportunt at iværksætte frikommuneforsøg, men når man pløjer evalueringerne igennem, er det meget sjældent, der kommer noget konkret ud af forsøgene.
Ikke desto mindre peger syv ud af ti kommunaldirektører på ældreområdet som det sted, hvor der er størst potentiale forbundet med S-regeringens igangværende frikommuneforsøg. Her er der, vurderer flertallet, noget at komme efter, når det gælder om at nedbringe mængden af unødvendigt administrativt arbejde.
I Hørsholm har man flere gange overvejet at gå ind i de daværende frikommuneforsøg. Denne gang er man ikke blevet spurgt, da kommunerne blev udpeget af statsministeren efter ukendte kriterier.
Skulle man være med i de gamle forsøg, krævede det ressourcer til at håndtere de mange krav til indrapporteringer. Derfor er de nye forsøg spændende, siger Pernille Halberg Salamon.
Kommunerne skal også huske, at man kan gøre meget helt af sig selv, minder Jesper Zwisler om. Et politisk flertal er i gang med at decentralisere skoleområdet i Herlev. De vil give skolerne en frihedserklæring.
– De skal selvfølgelig levere nogle resultater i form af nogle gode afgangsprøver, men ellers må de selv om, hvor mange elever der skal være i klasserne, om der skal være to-lærer-ordning og understøttende undervisning, siger han. • mdbr@kl.dk
##ContentBoxStart##265326##ContentBoxEnd##