Udgiftsstigningen på det voksenspecialiserede område fortsætter frem til 2025
Lad os begynde med at se på den samlede udvikling på det specialiserede voksenområde fra 2010 til 2020. Periodiske og til tider relativt kraftige udgiftsstigninger på området er ikke noget særsyn. Fra 1990-2000 fordobledes udgifterne til det sociale område på landsplan. Udgifterne fordobledes stort set igen fra 2000 til 2010 (SFI 2012). Udgiftsstigningerne var især et spørgsmål om at indhente det oparbejdede efterslæb, som området var sakket bagud med i forhold til den vækst, det øvrige samfund havde oplevet i perioden. Inden for de sidste 10 år – og især i de senere år er stort set alle kommuner igen kommet under et stort udgiftsmæssigt pres, når det gælder det specialiserede voksenområde.
Ganske mange kommuner har de senere år oplevet kraftige stigninger i udgifter. Ballerup Kommune er ikke gået forbi. Det skyldes ikke et efterslæb, men væsentligst en stigende efterspørgsel efter flere sociale ydelser. For det første er der et stigende antal helårspersoner. For det andet ser man stigende institutionstakster. Årsagerne skal primært findes i nogle grundlæggende samfundsmæssige vækstfaktorer. De vigtigste er borgernes antal og adfærd. En anden faktor er ændringer i de sociale behov. Nye behandlingsformer og dyrere teknologi fører til udgiftsstigninger.
Derudover spiller det også en rolle, at handicappede personer har opnået en større ligestilling i samfundet – ikke mindst en øget retsliggørelse af krav og garantier for indsatser.
Flere handicappede
Over de seneste 10 år er antallet af helårspersoner i Ballerup Kommune vokset fra 637 helårspersoner i 2010 til 1.111 helårspersoner i 2020. De samlede udgifter er tilsvarende vokset med gennemsnitligt 4,8 pct. om året; fra 204,2 mio. kr. i 2010 til 327,2 mio. kr. i 2020. Det er relativ store stigninger hvert år over en så lang periode.
En central pointe er, at et handicap langt fra altid er noget, man fødes med. Et handicap tilstøder ofte senere i livet i form af ulykker, misbrug, sygdom, fysiske eller mentale forandringer. Med stigende alder stiger antallet af handicappede personer altså for en given årgang.
Når et handicap typisk er noget, der tilstøder i livet, er det ikke ligegyldigt, hvorledes demografien udspiller sig. Over de seneste 10 år har det specialiserede voksenområde været under et demografisk pres. Det skyldes især de demografiske bølger fra 1963-1968 og 1991-2001. For eksempel passerede en årgang 1963 ind og ud af perioden 2008-2018 med en alder på henholdsvis 45 år og 55 år. En årgang 1968 passerede ind og ud af perioden med alderen 40 år og 50 år.
##ContentBoxStart##265306##ContentBoxEnd##
Bølgens effekt i Ballerup
Sammenholdes det, at med stigende alder stiger hyppigheden for at erhverve et handicap med det, at man ser passagen af to demografiske bølger i perioden 2008-2018, så findes her hovedforklaringen på samlede stigende udgifter på det voksenspecialiserede område.
Ballerup Kommune er en gennemsnitlig stor kommune. Et regnestykke af bølgernes effekt er vist i figur 2 – ikke som helårspersoner, men som antal unikke borgere.
Den demografiske bølge fra 1963-1968 optræder primært i aldersgruppen 45-49 år. Konsekvensen er et relativt stort udgiftspres i hele tiåret. Den demografiske bølge fra 1991-2000 er indesluttet i aldersgruppen 15-29 år. Her er ligeledes et udgiftspres, men som begrænses noget af den negative demografiske bølge af 30-44 årige, der udgøres af de små årgange fra 80’erne.
Flere ydelser per person sætter turbo på udgifterne. Over de seneste 10-20 år er konstateringen, at nye træk viser sig i samfundets sygdomsbillede. Langt flere psykiatriske lidelser, stress med mere blandt aldersgruppen 15-29 år. Også et betydeligt øget misbrug af stoffer kan konstateres. Misbrugsproblemer er tillige at finde i aldersgruppen 45-59 år. Ofte spiller det sammen med psykiatriske lidelser. Mange flere personer registreres i dag med OCD, Aspergers og ADHD end tidligere.
Denne udvikling hænger selvfølgelig tæt sammen med bedre diagnostiske muligheder. Men det spiller også en rolle, at handicap-begrebet definitorisk har flyttet sig. SFI udarbejdede i 2006 en survey, der blandt andet viste, at flere respondenter født i nyere tid oplyste at være født med et handicap, end respondenter født længere tilbage i tiden. Overdødelighed kunne ikke forklare forskellen. Det indikerer, at opfattelsen i dag af at være født normal er en smallere forståelse end for 30-50 år siden.
På toppen af det hele kommer, at vi lever længere. Også handicappede personer. Finansministeriet kom i 2017 med en publikation ”Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper inklusiv udviklingshæmmede personer”. Restlevetiden for 60-årige var steget med godt fire år. Det betyder, at borgere ved siden af deres handicap også vil opleve at erhverve aldersbetingede lidelser. Men på et ofte langt lavere alderstrin, da livssituationen er en helt anden begyndende allerede nede i 50-årsalderen.
I 2010 modtog ca. 17,3 helårspersoner pr. 1.000 borgere en eller anden specialiseret socialydelse. Det tal var i 2020 steget til 27,3 helårsperson pr. 1.000 borgere. En relativ stor faktorændring med en markant udgiftsdrivende virkning.
##ContentBoxStart##265307##ContentBoxEnd##
Stigning flere år frem
Gennemsnitsalderen er over 50 år for en borger i Ballerup Kommune visiteret til et fast eller et midlertidigt botilbud. Det er nærliggende at forestille sig, at en stigende andel af disse borgere begynder at erhverve aldersbetingede lidelser. Det bidrager alt andet lige til et udgiftspres i form af stigende takster på boinstitutioner under §108 og §107.
Ballerup Kommune er en forholdsvis stor nettokøber af ydelser/tilbud på det specialiserede voksenområde. Generelt er den gennemsnitlige takst for alle §§ steget i perioden 2017-2020 med realt 8,2 pct. En relativ stor forøgelse i takstniveau.
Generelt må de kommuner, der har oplevet momentum i stigende udgifter på det voksenspecialiserede område, forudse, at udgifterne vil blive ved med at stige frem mod 2025 med op mod seks-otte pct. Først på det tidspunkt er de demografiske bølger udgiftsmæssigt døde. Det forudsætter, at alle andre parametre holdes uændret. •