Det kan undre, at digitalisering mange steder ikke er politik
I et nyt inspirationskatalog ”Veje til politisk deltagelse i digitalisering”, udgivet af KL, har jeg gennem interviews med borgmestre, øvrige lokalpolitikere, kommunaldirektører med videre undersøgt den politiske deltagelse i digitalisering.
Hvorfor er det politiske engagement så lavt?
Undersøgelsen finder tre forklaringer på det lave politiske engagement i digitalisering:
- Lav politisk interesse, fordi politikerne er optagede af det, som borgerne er optaget af, og det gør digitalisering ikke. ”Digitalisering er ikke politisk interessant i sig selv – kun når det kombineres med services” (kommunaldirektør).
- Lav politisk indsigt, fordi digitalisering og teknologi af mange politikere opleves som en ”sort boks”, hvor udfaldet af digitalisering er uforudsigeligt. ”Problemet er, at vi ikke aner, hvad det er” (borgmester).
- Lav risikovilje, fordi gevinsten er usikker ved digitalisering. Omvendt er der risiko for at tabe skatteborgernes penge eller andre negative effekter. Desuden er det svært at profilere sig politisk på digitalisering. ”Der er bare ikke stemmer i det” (kommunaldirektør).
Samtidig påvirkes politikernes deltagelse i digitalisering af direktioner, som selv har svært ved digitalisering, og af borgere, medier mv. Nogle lokalpolitikere undgår derfor helst at forholde sig aktivt til digitalisering, hvilket både demokratisk og styringsmæssigt er et problem.
Hvordan kan det gøres?
Trods disse barrierer har en række kommuner fundet veje, som engagerer politikerne i digitalisering. Undersøgelsen har set på fire hovedcases og syv minicases:
Aabenraa Kommune har længe arbejdet strategisk og meget systematisk med digitalisering. Hele byrådet bakker op om strategier og handleplaner og har vedtaget at afsætte betydelige midler til digital sundhed og velfærdsteknologi på baggrund af business cases, hvilket bidrager til risikoviljen. ”Der er 31, der har stemt for, så der har man ikke nogen kampplads” (politiker).
Et fagudvalg for Social og Sundhed er omdrejningspunktet for prioriteringer og vedtagelser af strategier, handleplaner mv. relativt tæt på driften. Nye teknologier demonstreres for politikerne, som derfor selv kender til teknologierne. ”De [udvalget] ved, de har indført det, og de går ud til borgerne i Brugsen og argumenterer for det” (politiker).
Furesø Kommune har oprettet et stående fagudvalg, ”Udvalget for Digitalisering og Innovation.” Udvalget har til opgave at løfte politiske sager inden for it, digitalisering og innovation på tværs af hele kommunen. Udvalget har sat politisk retning og rammer for digitaliseringen, og der er skabt risikovillighed i forhold til innovation. ”Hvis der skal tages nogen risici, så skal der også nogle politikere ind og trykke nogle på maven, for at der sker en ændring” (politiker).
Udvalget som fast forum for politiske diskussioner giver også bedre politisk forståelse for digitalisering. ”Det letter budgetprocessen i Økonomiudvalget og andre steder, at man ligesom har en forbrænder til, hvordan man skal prioritere de der 40 millioner kroner, som ligger på udvalgets budget” (embedsmand).
Gentofte Kommune etablerede for nogle år siden ”Opgaveudvalget om Digitalisering og Teknologi”, et §17.4-udvalg, der bestod af fem politikere og ti borgere. Borgerne blev udpeget på baggrund af kompetencer inden for digitalisering. ”Et §17.4-udvalg fremtvinger simpelthen et borgerperspektiv, og at risikovilligheden hos politikerne er blevet større, fordi de har fået det blå stempel ved, at der også sad ti borgere, ti kompetente borgere, og sagde, at man ikke kan arbejde med digitalisering og data uden at være risikovillig” (embedsmand).
Opgaveudvalget udviklede strategier, og principper, der siden blev politisk vedtaget i kommunalbestyrelsen, men lige så vigtigt kan det være at de digitaliseringskompetente borgere overfører viden til politikerne: ”Man er nødt til at opbygge en fælles kompetence, så vi i hvert fald får et minimumsniveau. Vi får noget brain at storme med” (politiker).
Odense Kommune har på Børne- og Ungeområdet besluttet en tiårig strategi: ”Verdens bedste robotby – strategi for dannelse og uddannelse i børnehøjde”. Strategien forsøger bl.a. at finde en balance mellem teknologibegejstring, dataetik og digital dannelse. I den første fase fokuserer strategien bl.a. på opbygning af partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer mv. samt involvering af eksperter, forældre og de børn og unge, som det hele handler om. Strategien inddrager altså store dele af lokalsamfundet, hvilket også viser sig ved, at ”Odense robotby” indgår i kommunens bystrategi vedtaget af byrådet.
Aktiviteterne er meget konkrete og handler bl.a. om cybercrime, digital mobning, synlighed af robotter og kompetenceudvikling af lærere og pædagoger, hvilket bidrager til den politiske interesse. ”Det er håndgribeligt i forhold til et erhvervsliv. Det er håndgribeligt i forhold til, at der rent faktisk er nogle fysiske robotter, der skal kodes” (politiker).
Det er Børne- og Ungeudvalget, som har konkretiseret strategien i en række politiske effektmål, som forvaltningen afrapporter på bl.a. med videoklip om aktiviteterne på de forskellige institutioner. Et af de nyere initiativer er etableringen af en ”robotskole”, hvor to skoler i Vollsmose lægges sammen som en profilskole omkring robotteknologi i tæt partnerskab med lokale robot- og teknologivirksomheder.
Tværgående anbefalinger
Undersøgelsen peger på fem tværgående anbefalinger til en aktiv politisk deltagelse i digitalisering på baggrund af erfaringerne og eksemplerne fra de i alt 23 kommuner, der har bidraget:
##ContentBoxStart##265685##ContentBoxEnd##
Hvordan sætter vi digitalisering på dagsordenen hos os?
Ved siden af kommunecasene har undersøgelsen nogle bud på praktiske tilgange til at sætte digitalisering tydeligere på den politiske dagsorden. Hvilken tilgang, som passer til den enkelte kommune, afhænger i høj grad af kommunens lokale vilkår. En oplagt anledning til at tage fat i digitalisering politisk vil dog i mange kommuner være i forbindelse med introduktion af de nyvalgte kommunalbestyrelser i starten af 2022. Inspirationskataloget kan findes på KL’s hjemmeside.