Sårbare og ressourcestærke unge flytter sammen

En markant andel af unge hjemløse er sofasovere. Dem vil Rødovre hjælpe ved at blande ressourcestærke unge og sårbare unge i et boligfællesskab. I Aarhus har man haft succes med det, men inklusionen af de sårbare unge i fællesskabet er ikke givet.

tekst Amalie Frøkjær-Rubbås

Antallet af unge hjemløse er eksploderet siden 2009. En stor andel af de unge hjemløse sover dog ikke på gadehjørner eller herberger. De kaldes sofasovere, som er unge mennesker, der hopper fra bekendt til bekendt i jagten på noget permanent.

– Sofasovere er tit unge, som har nogle psykosociale problemer eller misbrugsproblemer. En del kommer fra en udsat familiebaggrund og nogle med en anbringelsesbaggrund. De er i en situation, hvor de mangler tag over hovedet, og så sover de hos venner og bekendte, indtil de risikerer at slide netværket ned. Derfor er det vigtigt at få dem i en bolig, hvor de har noget støtte på, siger Lars Benjaminsen, der er seniorforsker hos VIVE. 

Han har for VIVE udarbejdet en kortlægning af hjemløshed i 2019 samt været projektleder på en undersøgelse af hjemløshed i ungdommen. 

Blandede boliger

I Rødovre Kommune har man startet et projekt op for at hjælpe sofasovere i bolig. De har i samarbejde med blandt andet kommunens udsatteråd besluttet at opføre et boligfællesskab med 38 boliger, som vil blive beboet af unge mellem 18 og 30 år, der er forskellige steder i livet. 

Det er en del af metoden Housing First, hvor man vil have sårbare i bolig så tidligt som muligt, for at man derefter kan hjælpe dem videre i uddannelse og job.

Rødovres borgmester Britt Jensen (S), der er tidligere formand for kommunens social- og sundhedsudvalg, har store forhåbninger til de kommende lejligheder.

– Vi vil skabe en blanding af ressourcestærke unge, unge idrætstalenter og unge, der har brug for et skub til at komme ind på uddannelse eller i arbejde. Det her projekt forsøger at kombinere dem, og det bliver ungeboliger, som der forhåbentlig bliver rift om og kan skabe udvikling for alle de unge, siger hun.

Kommunen har arbejdet med at få skruet boligerne sammen, så de passer til de unges behov. Det har de gjort i tæt samarbejde med udsatterådet, hvor der sidder borgere med egne erfaringer på området. 

Boligerne vil indeholde en masse fællesarealer. For fællesskabet er vigtigt, for at de sårbare unge får noget at spejle sig i og være på lige fod med andre unge. Her spiller støtte- og kontaktpersoner en vigtig rolle. De kommer til at være fast inventar.

– En vigtig del af det er fællesskabet, og man kan ikke bare lade de unge stå for det. Vi bliver nødt til at tage medansvar for, at de kommer ind i det. De kan være den usynlige hånd, der fastholder de unge i den gode udvikling og være gode sparringspartnere. Det er personer, som de får tillid til i et til tider svært ungdomsliv. Vi bruger også kontaktpersoner ved mange andre unge, og der har de en positiv udvikling, siger borgmesteren i Rødovre, Britt Jensen. 

Fællesskab i Aarhus

I Aarhus har man siden september 2020 haft 24 ungeboliger i kommunens Ungdomskulturhus. Her er fællesskab nøgleordet.

– Vi har et stort fokus, at man har et socialt liv og et netværk, for at man kan fungere. Vi har fælleslokaler, som de kan bruge, og de har været gode til at gøre det selv. Det er jo også nogle unge, der vil et fællesskab. Vi har samtaler med dem, der søger om en bolig, for at vi kan vurdere, om de passer ind. Både i forhold til om vi kan rumme eventuelle diagnoser, og om de vil bidrage til fællesskabet, siger Lone Jensen, der er daglig leder på Ungdomskulturhuset i Aarhus.

Når de unge bliver visiteret til en bolig i Ungdomskulturhuset, bliver det efterfølgende aldrig italesat, hvem der er sårbar, og hvem der ikke er. De vil nemlig ikke dele dem op, og de lægger vægt på, at de unge skal bo på lige vilkår.

Huset har to CTI-medarbejdere (Critical Time Intervention) til at støtte de sårbare unge med deres udvikling samt en social vicevært, der har fokus på at få de unge med i nogle fælles aktiviteter.

I løbet af året er der kun en enkelt, der er flyttet, fordi vedkommende ønskede at bo for sig selv, og det tror Lone Jensen er, fordi de passer ind i huset og det fællesskab, der er opstået.

– Vi kan se, at nogle blomstrer helt vildt, og det, tror jeg, hænger sammen med, at man bliver del af et større hus, hvor man kan få støtte til at lave nogle fede ting. Jeg tror, det er et kæmpe boost, at man kommer ind og mærker mangfoldighed og rummelighed, siger hun. 

Almindelig bolig

Man ved fra undersøgelser, at Housing First virker. Det at få de unge i en bolig giver det bedste grundlag for, at de kan komme videre i livet og få vendt skuden. Boligsituationen i dagens Danmark er bare ikke ligetil for dem.

– Ideelt set vil man gerne have de unge ud i noget spredt byggeri i for eksempel en almen bolig med forholdsvis intensiv støtte, men det er svært, fordi der er så stor mangel på boliger til dem. Der er så nogle rundt omkring, der forsøger sig med de her boliger, hvor man samler de sårbare unge og blander dem med ikke-sårbare, siger Lars Benjaminsen fra VIVE, der også pointerer, at metode generelt kræver omtanke.

– Der er lidt blandede erfaringer med den slags. Noget, man skal være opmærksom på, er, at der er en risiko for, at de udsatte unge kan føle sig stigmatiseret, eller at de ressourcestærke ikke kan rumme de udsatte, siger han.

Når det er sagt, mener forskeren fra VIVE dog godt, at blandingen af ressourcestærke unge og sårbare i et fællesskab af boliger kan fungere under de rette forhold.

– Det kan godt fungere, men der sker ikke en automatisk inklusion. Og der skal under alle omstændigheder være noget støtte på. Jeg tror, det kan være et fint tillæg. Man har brug for en pallette af tilbud, og unge har brug for forskellige ting. Men for den store gruppe vil en almindelig bolig med sideløbende støtte være den, man anbefaler, siger Lars Benjaminsen. • marp@kl.dk