
København vil granske omfanget af sexisme blandt samtlige medarbejdere
tekst Mads Brandsen
Det er egentlig noget tid siden, at politikerne på Københavns Rådhus blev enige om at lave en undersøgelse om omfanget af sexistisk kultur og adfærd på kommunens arbejdspladser, men først nu er der blevet sat penge af til den.
Det sker med indgåelsen af budgetaftalen for 2022, som alle partier med undtagelse af Det Konservative Folkeparti står bag. Med aftalen har partierne afsat en million kroner til undersøgelsen, der kommer til at omfatte samtlige omkring 45.000 medarbejdere – også studenter, vikarer og timelønnede medarbejdere.
Undersøgelsen var en mærkesag for Enhedslisten, der derfor glæder sig over resultatet.
– Det er så vigtigt med den her sexismeundersøgelse, fordi det ikke tidligere er blevet undersøgt blandt alle kommunens medarbejdere, om vi har en udfordring med sexisme eller krænkende adfærd på de kommunale arbejdspladser,» siger hun med henvisning til, at kommunen hidtil har lavet generelle undersøgelser af trivsel blandt medarbejderne, siger partiets gruppeformand Karina Vestergård Madsen til Berlingske.