Jeg kunne ikke forestille mig at gå ind i landspolitik
tekst Mads Brandsen
##ContentBoxStart##265046##ContentBoxEnd##
Det er blevet en indgroet og helt naturlig del af hverdagen for Aarhus’ borgmester, Jacob Bundsgaard (S), at lægge noget nyt på hans sociale medier.
Derfor er det da heller ikke opsigtsvækkende, at han den torsdag, Danske Kommuner møder ham netop er i færd med at skyde en video foran rådhuset, da vi ankommer. Men det er noget, han har lært sig som led i borgmestergerningen.
– Det er en del af opgaven og embedet at kommunikere og stille op til interviews. I virkeligheden har jeg det ret stramt med interviews og især interviews, der handler om mit jubilæum, siger han.
Selv om vi prøver at få dette interview til at handle om noget andet og mere, er anledningen for det, at Jacob Bundsgaard nu i 10 år har stået i spidsen for Danmarks næststørste kommune. 10 år, der ifølge hovedpersonen er fløjet afsted med at løse det, han kalder de rigtige problemer. En formulering, han bruger flere gange. Som når man spørger ham til, hvad der gør ham træt i politik.
– Det er der, hvor politik ikke giver mening og ikke skaber reelle resultater. Det er blandt andet derfor, jeg ikke på nogen måde kunne forestille mig at være landspolitiker, lyder det fra Jacob Bundsgaard, som fortsætter:
– Jeg har meget stor respekt for dem, der tager en tørn i Folketinget eller regeringen, men jeg synes, den måde at drive politik på handler for meget om taktik, positioneringer og udmanøvreringer. I min optik fylder det for meget, siger han.
Det har dog været lidt bedre under coronakrisen, pointerer han. Her er der blevet taget hånd om de rigtige problemer. Et af slagsen, han selv har været med til at løse, er den igangværende forandring i det udsatte boligområde Gellerup i det vestlige Aarhus.
– Det er helt afgørende, men det er også et stort indgreb at sige til nogle borgere, at de ikke kan bo, hvor de har boet i måske 20 år. Selv om vi sørger for at finde en ny bolig til dem, er det et meget stort indgreb. Men det er nødvendigt, hvis vi skal gøre op med parallelsamfund og insistere på, at vi skal have en blandet by, hvor børn vokser op med nogenlunde samme muligheder, siger han.
##ContentBoxStart##265047##ContentBoxEnd##
Engagement, der smitter
Apropos de små, så peger han selv på et nyligt besøg i en børnehave på Trøjborg som et eksempel på det, der giver ham ny energi. Sidst, han besøgte den, var som rådmand for børn og unge. Dengang som nu smittede børnenes humør og personalets engagement ham.
– Hvis der går lidt for meget regneark, kedelige notater og langstrakte forhandlinger i den, så skal jeg bare gå en tur ud i byen og besøge nogle af dem, der er med til at skabe Aarhus. Det giver mig energi. Jeg er født og opvokset her og kunne ikke forestille mig at bo andre steder. Jeg synes, Aarhus har et potentiale og nogle muligheder, der er enormt store, siger Jacob Bundsgaard.
Siden 2018 har han ved siden af borgmestergerningen været formand for KL. En post, der i perioder tager ganske meget af hans tid.
– Det kræver nogle prioriteringer. Jeg har en dygtig viceborgmester og en dygtig politisk ordfører, der sommetider må tage over, for der er selvfølgelig en naturlig grænse for, hvor meget man kan arbejde, hvis man stadig skal være et nogenlunde helt menneske. Men den grænse tror jeg nu, alle mine borgmesterkolleger ramler ind i sommetider, siger han, der ”overhovedet ikke” klynker.
– Jeg har jo selv bedt om det, siger han.
Hvor længe agter du at fortsætte som borgmester?
– Thorkild Simonsen sad i knap 16 år, og der er borgmestre, der har siddet endnu længere. Jeg har ikke sat nogen udløbsdato for mig selv, men det er klart, at man virkelig skal brænde for det for at have et så krævende job. Jeg synes, der er mange ting, jeg skal nå i de kommende år sammen med byrådet, siger Jacob Bundsgaard.
Det involverer også en masse kommunikation. Og det er heller ikke så dårligt endda.
– Når jeg gør det rigtigt, mindsker jeg afstanden mellem borgerne og mig. Det er en kæmpe fordel, der gør, at vi kan komme ind til kernen af de problemstillinger, der rører sig hos aarhusianerne. Mange er efter de sociale medier, og det er også berettiget, men noget af det, de kan, er at skabe mere dialog og få flere med i den politiske samtale, siger han.
Hånden på hjertet: Ville du egentlig hellere møde aarhusianerne over køledisken?
– Nej. Vi er 352.000 mennesker i Aarhus. Så mange indkøb har jeg simpelthen ikke plads til i mit køleskab, griner Jacob Bundsgaard. • mdbr@kl.dk