Det er nok en form for virkelyst
tekst Thomas Kokholm Nielsen
##ContentBoxStart##265123##ContentBoxEnd##
Michael Larsen har fra sin have udsigt til sukkerfabrikken i Stege. Han bor i en af de gamle arbejderboliger ved fabrikken og har selv været specialarbejder der.
Det er filterkaffe, der serveres ved havebordet i septembersolen. Ikke café latte, der ellers blev symbolet for Radikale Venstre i de brølende nullere, hvor partiet stormede frem blandt storbyungdommen. Men Michael Larsen kommer af noget andet.
– Jeg har mere mine rødder i landbrugsmiljøet og fiskeriet. Jeg forbinder mig nok mere med husmandstraditionen i partiet, siger han.
Selvom det efterhånden er mange år siden, at det hvide guld, sukkeret, strømmede ud fra fabrikken, står de gamle industribygninger stadig som et vartegn for byen og har fået nyt liv fra de mange små iværksættere, der er karakteristisk for Møn. Ikke mindst i disse år, hvor øen oplever en overvældende interesse og en sand invasion af turister og tilflyttere. For eksempel har Ø Bageren, der drives af et yogakollektiv, stort set altid udsolgt af deres surdejsbrød. Og Møn Bolcher fortsætter den søde tradition på fabrikken.
– Egentlig er jeg udlært i en tøjhandel på hovedgaden. Men efter jeg havde været soldat, fik jeg arbejde på sukkerfabrikken i fire år. Det var en sjov form for produktion, som aldrig kommer tilbage. En del af året mødte vi bare op uden at lave noget. Men der er tjent mange penge til Danisco, ikke mindst på grund af EU-støtte, siger han, der kan fortælle mange røverhistorier om den tid.
Men han havde en passion for fiskeri, og på et tidspunkt blev han fuldtidsfisker i Klintholm Havn. Her blev han formand for fiskeriforeningen.
– Klintholm var dengang den næststørste fiskerihavn i den vestlige Østersø, kun overgået af Nexø. Her blev jeg formand for fiskeriforeningen. Fiskerne ejede selv fiskeauktionen, og vi var medejere af filetfabrikken i Gilleleje, fortæller han.
Da krisen ramte i 1990’erne, tog han som mange andre imod støtten til oplægning og gik på land, hvor han blev havnefoged i Klintholm og Stege.
Ordentlighed lige nu
Michael Larsen har boet med sin kone Tove i deres hus i Lendemarke i mere end 43 år. I starten havde de kun halvdelen, svarende til to værelser. Senere købte de den anden halvdel. Tove har arbejdet som dagplejer og senere i ældreplejen.
Men hvordan kom han egentlig ind i politik?
– Jeg har været i et hav af foreninger, og jeg ender altid som formand. Det må være sådan en form for virkelyst, siger Michael Larsen og griner.
Som eksempel på det lokale engagement er han også formand for Brugsforeningen i Lendemarke.
– Du har nok lagt mærke til, at vi har gang i en større ombygning, siger han stolt og understreger på den måde det der med virkelysten.
At det blev Radikale Venstre, der blev hans parti, har han altid fundet helt naturligt.
– Jeg har aldrig tænkt andet. Det var den daværende radikale borgmester i Møn Kommune, Birgitte S. Jørgensen (1998-2002, red.), der fik mig til at stille op. Dengang var vi tre indvalgte radikale, siger han.
Han blev valgt ind i kommunalbestyrelsen på Møn fra 1997-2005. Han sad også i perioden 2005 til 2009 i overgangen til Vordingborg Kommune, der blev sammensat af Vordingborg, Møn, Præstø og Langebæk. Derefter var han ude af kommunalpolitik indtil 2017.
– For mig står radikale for grundighed og saglighed i overvejelserne. Der er en ordentlighed, selvom jeg godt ved, det lyder lidt malplaceret lige nu, siger han med henvisning til #metoo-balladen i partiet.
– Men nu er det jo ikke isoleret til vores parti. Vi har taget en debat og konsekvensen. Det er jo et opgør med en kultur, som også har eksisteret i andre partier, siger han.
Balladen om ferieparken
I øjeblikket er der en heftig debat om en feriepark på Østmøn, hvor en storinvestor vil opføre 500 ferieboliger. Det vækker stor modstand hos en del mønboer, der frygter, at masseturismen vil ødelægge de særlige kvaliteter ved Møn. Langs vejene og i private haver har man det seneste år set plakater sat op med påskriften ”Turister, ja tak! Feriefabrikker, nej tak!”
Lokalpolitikerne bliver afkrævet svar, og man kunne få fornemmelsen af, at øen står på den anden ende, når man dykker ned i debatten. Men Michael Larsen er ikke en mand, der lader sig gribe af folkestemningen. Sagen skal gå sin gang.
– På den ene side kunne man sige: ”Yes, udvikling, fart på”. På den anden side kan man stille spørgsmålstegn ved, om projektet holder, hvad det lover. Indtil videre har vi kun set investors udspil. 29. september kommer det endelige udspil til lokalplanen. Jeg bliver ikke så påvirket. Jeg lytter til holdninger, og så tager jeg stilling, når sagen er fuldt belyst, siger Michael Larsen roligt med fødderne plantet i den mønske muld.
##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##
Vil gerne samle
I Vordingborg Kommune, der er geografisk stor og består af fire områder med hver sin klare lokale identitet, er der byrådskollegaer, der helt åbenlyst arbejder for deres lokalområde. Men sådan vil Michael Larsen ikke være lokalpolitiker.
– Vi er en stor kommune med fire ret forskellige områder. Vi har jo den slags diskussioner, hvor man siger: ”Hvorfor skal de have en cykelsti der og ikke her?” Hvis var jeg kynisk, så kunne jeg også godt stille mig op og sige, at jeg er Møns stemme og måske trække 1.000 stemmer mere på den konto. Men det ville jeg have det dårligt med, siger han.
Det er det der med ordentligheden igen.
– Der sker virkelig meget i vores kommune i disse år. Der er vækst og tilflytning. Jeg tror, vi kan drive det til, hvad vi vil. Jeg vil gerne være med til at samle og give udviklingen en fælles retning, siger Michael Larsen.
Han er klar til endnu en valgperiode. Men han kunne godt tænke sig endnu en partikollega. Som eneste radikal i kommunalbestyrelsen er der meget arbejde. • tkn@kl.dk