NEST skaber succes – men kan den flyve fra reden?
tekst Amalie Frøkjær-Rubbås
Filosofien, at børn er mere ens end forskellige, ligger til grund for NEST-metoden. Klasselokalet skal være en ”rede” i skoleinklusionsprogrammet. Der er altid to professionelle voksne til stede og 16 elever i klassen, hvoraf fire af dem befinder sig inden for autismespektret. Derudover er klasselokalet indrettet på nogle helt bestemte måder, der understøtter eleverne på bedste vis.
Man bruger nogle bestemte pædagogiske værktøjer, der blander det specialpædagogiske med det almene. En mellemform kaldes det også.
Andreas Rasch-Christensen er forskningschef for pædagogik og dannelse ved VIA University College, og han mener, at det er måden, man kigger på inklusion, som er metodens styrke.
– Vi har en tendens til at snakke om børnene som en homogen gruppe, men de er jo meget forskellige. Her har vi nogle pædagogiske principper, som er gode for alle elever, men som målrettet fokuserer på elever med autisme, siger han.
Der er meget struktur i en NEST-klasse, hvilket bevirker, at eleverne aldrig er i tvivl om, hvad der skal ske i undervisningen. Lydniveauet i klassen og motoriske øvelser er også noget, man arbejder organiseret med for at få ro på til børnene.
Metoden, der stammer fra USA, har i Danmark sit epicenter i Aarhus, der startede op med NEST i 2016. Og det har vist sig at være gavnligt for ikke blot autisterne, men for alle i klassen. Struktur virker nemlig.
Elever i specialtilbud
Man har tidligere i Danmark haft en målsætning om, at færre skulle gå i specialklasser. Det resulterede i, at man flyttede et stort antal børn over i de almene klasser.
– Nogle af stederne begyndte man at asfaltere, imens man kørte, og simpelthen bare rykkede over til det almene, inden man vidste, hvordan man skulle undervise dem. Og derfor var det vigtigt at fravige fra den målsætning, siger Andreas Rasch-Christensen, der også pointerer, at vi i dag segregerer lige så mange elever til specialtilbud, som vi gjorde i 2010.
– Hvis vi går ind og ser på specialtilbuddene, så er sandsynligheden for at eleverne gennemfører folkeskolens afgangsprøve kraftigt minimeret. De trives heller ikke godt. Det, vi kan se på mellemformerne, er, at så er der bedre resultater, både fagligt og socialt, siger Andreas Rasch-Christensen.
Udbredelsen af NEST
NEST har bredt sig til flere kommuner. I Hillerød håber børneudvalgsformand Peter Frederiksen (V) på at få en NEST-inspireret model til kommunen i 2022. Ideen var oppe i byrådet sidste år, og politikere tog på besøg i Aarhus for at se på konceptet, men budgettet tillod ikke at indføre modellen.
Peter Frederiksen er optimistisk over for metoden, men han mener ikke, at den er helt ligetil at implementere i praksis.
– Der er meget forberedelse for personalet. De skal arbejde på en anden måde, og der er nogle ting, som skal kunne lade sig gøre. Det er ikke noget, man bare lige gør, siger han og pointerer også, at det økonomiske har en vigtig rolle i overvejelserne.
– Det er selvfølgelig en omkostning, men vi skal huske på, at hvis vi visiterer elever til specialtilbud, kan det blive rigtig dyrt. Vi har prøvet at vurdere, om vi kan lave nogle andre scenarier end 16 elever, og økonomisk vil det være mere fornuftigt for os, hvis vi laver det med 20 elever, siger Peter Frederiksen.
Ved redaktionens slutning var budgetforhandlingerne i Hillerød ikke afsluttet, og det vides derfor ikke, om NEST blev en del af aftalen.
Omkostninger og opmærksomhed
I udbredelsen af NEST-metoden er der nogle fremtrædende elemeter, Andreas Rasch-Christensen hæfter sig ved. Han mener, at det er en af de mellemformer, der vil være en del af fremtiden, men på det økonomiske kan der være udfordringer for nogle kommuner.
– Det er nogle løsningsmodeller, der koster ressourcer, og udfordringen ved NEST kan være, hvis man ikke har skolebudgetter på størrelse med Aarhus. Jeg har oplevet kommuner, som har været tøvende i forhold, fordi det er omkostningsfuldt, siger han og tilføjer, at flere skoler i almindelighed sætter flere voksne ind og gør skoledagen lidt kortere. På den måde kan det godt lade sig gøre, og han tror på, at det er en mellemform, der vil udvide sig på forskellig vis.
Autister pressede
Flere skoler implementerer NEST-inspirerede metoder, hvor de blander den med egne erfaringer. Det er ifølge Andreas Rasch-Christensen interessant at følge, men også noget man skal være opmærksom på.
– Elever med autisme er en gruppe, der har været presset generelt set. Der er grænser for, hvor meget man kan eksperimentere, fordi mens man gør det, har vi med børn og unge at gøre, hvis skolegang man ikke kan spole tilbage. Hvis man kaster sig ud i det, skal man være ret sikker på, at det kommer til at virke, siger han.
Når en skole skal til at implementere NEST eller en anden slags mellemform, er kommunikationen til forældrene uhyre vigtigt, slår Andreas Rasch-Christensen fast:
– Det er afgørende at være i dialog med forældrene i en tidlig fase og vise, at man arbejder med at inkludere elever med autisme og fortæller, hvilke konkrete ting der er spil, siger han og advarer mod at skynde sig:
– De her pædagogiske principper er nok ikke nogen, man mestrer fra første dag. Det er en anden måde at tilgå undervisningen,
end mange har prøvet. Man må ikke gøre det hurtigere, end hvad medarbejderne er rustet til, siger han. • marp@kl.dk