
Mulighed for historisk løft af dagtilbud til gavn for alle børn
Aftalen om lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner medfører et stort økonomisk løft af dagtilbudsområdet. Hvis man medregner penge til sociale normeringer og opkvalificering vil området fra 2024 blive tilført over 2 milliarder kroner om året. Det er en historisk mulighed for at løfte den pædagogiske kvalitet i dagtilbud og styrke børnenes læring, trivsel og udvikling. Men også en mulighed, der skal bruges med omtanke.
Normeringer alene gør det ikke
For selv om flere kvalificerede medarbejdere giver dagtilbuddene bedre muligheder for at styrke den pædagogiske kvalitet, afhænger effekten på børnenes læring, udvikling og trivsel i sidste ende af, hvordan ressourcerne bliver brugt. Der er nemlig ingen entydig dokumentation for, at en øget normering i sig selv fører til bedre læring og trivsel. Tværtimod peger en metaanalyse af flere internationale studier fra 2006 på, at der ikke er en generel sammenhæng mellem normeringer og børns kognitive udvikling og sprog. Og ser man udelukkende på danske forhold, har Det Økonomiske Råd for nylig påvist, at forskelle i normering og pædagogandele i vuggestuer og børnehaver kun har små og insignifikante effekter på børnenes læring i folkeskolen, uanset om man måler på eksamenskarakterer eller de nationale test.
Det betyder dog ikke, at de ekstra ressourcer til dagtilbudsområdet ikke kan få betydning for børnenes udvikling og den pædagogiske kvalitet i dagtilbud. Tværtimod giver det økonomiske løft en ekstraordinær mulighed for at styrke børnenes udvikling, hvis de ekstra medarbejderressourcer anvendes til indsatser, som har dokumenteret positiv effekt på børnenes udvikling.
Sproget har stor betydning
I en ny forskningskortlægning har jeg sammen med kolleger fra TrygFondens Børneforskningscenter påvist, at der findes en række indsatser, som er velafprøvede i danske dagtilbud, og som har veldokumenterede effekter på børnenes udvikling. De effektive indsatser handler ikke om at indføre undervisning som i skolen, men om at styrke læringsmiljøet ved at skabe en ramme, hvor kvalificerede pædagogiske medarbejdere gennem aktiviteter og leg kan stimulere og udfordre alle børn. De er alle undersøgt i lodtrækningsforsøg eller andre evalueringsdesign, hvor en kontrolgruppe gør det muligt at undersøge indsatsernes effekter for at opnå så pålidelige resultater som muligt.
Fælles for indsatserne er, at de har størst effekt for børnenes sproglige kompetencer efterfulgt af matematiske kompetencer, mens der ses mindre effekter på sociale kompetencer. Anvendelsen af disse indsatser kan derfor få stor betydning for børnene nu og her men også for deres muligheder på sigt. Forskning har nemlig vist, at der er store forskelle i danske børns sproglige, matematiske og sociale kompetencer allerede i treårsalderen – og at forskellene mellem de svage og stærke børn øges frem imod skolestart. Således er 15 procent af børnene ved skolestart godt to år bagud i forhold til børn med gennemsnitlige kompetencer, og der er en betydelig social slagside, idet navnlig børn af lavtuddannede eller af forældre med ikke-vestlig oprindelse har de svageste kompetencer. Dette er særligt problematisk, da de tidlige forskelle i børns udvikling ser ud til at vare ved ind i skolen og voksenlivet.
Eksempelvis ved vi, at gode sprogkompetencer tidligt i livet har stor betydning for, hvor godt og hurtigt børn lærer at læse senere hen i skolen. I dag har cirka 15 procent af alle 15-årige danske unge så svage læsekompetencer, at de er i risiko for ikke at tage en videregående uddannelse efter 9. klasse. Det kan få negative konsekvenser for deres fremtidige livschancer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis vi vil give de kommende generationer de bedst mulige forudsætninger i livet, må vi derfor sætte tidligt ind. Og netop her kan de ekstra ressourcer til dagtilbudsområdet i kombination med indsatser med dokumenteret positiv effekt på børnenes udvikling vise sig at være en historisk mulighed for at løfte alle børn.
I hvert fald viser vores forskningskortlægning af de effektive indsatser, at der ikke er bemærkelsesværdige forskelle mellem udbyttet for piger og drenge eller børn med forældre inden eller uden for arbejdsmarkedet, og at forældrenes uddannelsesgrad kun i begrænset omfang har betydning for børnenes udbytte.
Kvalificerede pædagoger
Der er ligeledes en række kendetegn ved de indsatser, der har den største effekt. Disse tager udgangspunkt i forskningsmæssig viden om, hvad børn kan lære, hvis de får mulighed for det, og hvordan børn bedst lærer, og de kvalificerer det pædagogiske personales valg af aktiviteter og lege, så de i højere grad er understøttende, engagerende og udviklende for det enkelte barn og skaber flere og bedre samtaler. Fælles for de mest effektive indsatser er også, at de er udviklet i samarbejde med det pædagogiske personale og kan indgå som en del af den eksisterende pædagogiske praksis. Det vil sige, at de er relativt korte og kan anvendes som en pædagogisk ramme, hvori der også kan arbejdes med andre tiltag. De kan således samlet set bidrage til at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø med stærke børnefællesskaber, som gavner alle børn og tager højde for børn i udsatte positioner.
Mangler systematik
Det ligger derfor lige til højrebenet at kombinere udsigten til flere kvalificerede medarbejdere med et fortsat fokus på at styrke kvaliteten i dagtilbud ved hjælp af effektive pædagogiske indsatser. Der ser også ud til at være et uudnyttet potentiale for at gøre dette. Således har jeg sammen med kolleger fra TrygFondens Børneforskningscenter netop påvist, at mere end en tredjedel af de danske kommuner ikke arbejder med systematiske pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet, ud over de obligatoriske indsatser, som er vedtaget nationalt. Tilmed oplever kommuner og pædagogiske konsulenter, som arbejder med systematiske pædagogiske indsatser, betydelige barrierer i implementeringen.
Det er problematisk, da vores forskning peger på, at dagtilbuddets implementering af indsatserne har stor betydning for effekten på børnenes udvikling. I jo højere grad de gennemføres som tiltænkt, des større er børnenes udbytte. Det peger på vigtigheden af at understøtte implementeringen af indsatser, i højere grad end det er tilfældet i dag, og det bør sammen med udbredelsen af de effektive indsatser være et fokuspunkt fremover, så det økonomiske løft af dagtilbudsområdet bliver omsat til pædagogisk kvalitet, der giver et løft til alle børn. •