
Foto: Bornholms Regionskommune
Bornholm konstituerer kommunaldirektør
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
På mødet i Bornholms Kommunalbestyrelse torsdag aften havde servicedirektør Trine Dorow indtaget pladsen, som borgmester Jacob Trøsts (K) højre hånd, skriver TV 2 Bornholm.
På mødet blev det besluttet, at hun fremover skal indtage rollen som konstitueret kommunaldirektør.
Hun træder ind i stedet for Johannes Nilsson, der blev fritstillet i sidste uge og nu er blevet afskediget med henvisning til at kommunen søger en ny profil. Johannes Nilsson var konstitueret en periode, inden han for to år siden blev ansat som kommunaldirektør.
Inden da havde han først været konstitueret i en periode, efter at hans forgænger, Peter Loft, også blev fritaget for tjeneste efter halvandet år på posten og senere fratrådte.
Trine Dorow afløste Johannes Nilsson som servicedirektør. Før det var hun centerchef for sundhed og forebyggelse, og tidligere har hun haft en række forskellige funktioner i kommunen.