Peter Rahbæk Juel (S). Foto: Lars Horn/Baghuset

Ny formand: Det er helt afgørende, at vi får mere frihed i den kommunale beskæftigelsespolitik

Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der er ny formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, vil kæmpe indædt videre for at få beskæftigelsesområdet omfattet af frisætning. Men Peter Rahbæk Juels hjerte banker ikke kun for frihed. Han vil nemlig også have flere unge med og sikre, at de får en bedre start ind i ungdoms- og voksenlivet.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Vi er som samfund nødt til at erkende, at for mange unge får en bumpet start på ungdoms- og voksenlivet, og at for mange unge mistrives. Det mener Peter Rahbæk Juel (S), Odense-borgmester og ny formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg.

– Jeg har et stort hjerte for, at vi skal se, om vi kan få flere unge med. Vi kan mærke det på beskæftigelsesområdet og se det i sundhedsmålinger, at der er for mange unge, der ikke får en god start på det videre liv. I en tid, hvor vi har mangel på arbejdskraft, er det en dårlig idé, at omkring 10 procent af de unge ikke umiddelbart kommer i gang med et struktureret forløb. Vi er nødt til at interessere os for, hvorfor de ikke kommer i gang, siger Peter Rahbæk Juel.

Hvis vi havde fundet de rigtige løsninger, var det nok ikke så stor en andel af unge, der ikke starter på en ungdomsuddannelse efter endt grunduddannelse.

Han lægger også vægt på, at det ikke nødvendigvis handler om bare at tvinge flere unge i gang.

– Jeg tror mest på, at det er os, der skal tilpasse os vores børn og unge fremfor, at vi skal tvinge dem. Derfor håber jeg, vi kan få en åbenhjertig diskussion med Christiansborg om, hvad det er for nogle samfundsmål, vi vil opfylde, og at det kommer til at fylde mere end kortsigtede partipolitiske mål.

Ifølge Peter Rahbæk Juel er det relevant at evaluere på om det, man gør nu, virker.

– Hvis vi havde fundet de rigtige løsninger, var det nok ikke så stor en andel af de unge, der ikke starter på en ungdomsuddannelse efter endt grunduddannelse. Vi er nødt til at være ydmyge over for, at der er noget, vi ikke har fundet løsningen på som samfund, og målt både i samfundsværdi og menneskelig værdi er det ikke særlig godt.

Vil have mere frihed

Derfor ser Peter Rahbæk Juel frem til reformkommissionens konklusioner. Og han garanterer, at kommunerne vil gå ind i en diskussion af konklusionerne med ”stor energi og nysgerrighed for at få løst udfordringen”. Men de unge, der ikke får en ordentlig start, er ikke det eneste, Peter Rahbæk Juel er parat til at tage livtag med Christiansborg omkring. Han vil nemlig også sikre mere frihed til beskæftigelsesområdet.

– Jeg er som ny formand optaget af at føre det arbejde videre, som KL har lavet, og som jeg er meget enig i. Jeg mener, det er helt afgørende, at vi får givet noget mere frihed til den kommunale beskæftigelsespolitik. Det er helt oplagt, at man tager beskæftigelsesområdet med ind i den frihed, man vil give kommunerne, siger Peter Rahbæk Juel med henvisning til statsmininister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun bebudede, at kommunerne kan blive sat fri på de tre store velfærdsområder.

Siden har regeringen lagt op til, at hver kommune kan vælge ét område ud af de tre velfærdsområder at blive sat fri på. Men det bør udvides med beskæftigelsesområdet, mener Peter Rahbæk Juel altså, som KL også tidligere har fremført.

– Beskæftigelsesområdet er et af de steder, hvor der er allerflest regler og så mange, at selv vores dygtigt uddannede medarbejdere kan have svært ved at navigere i dem, ligesom det ofte er helt sort for borgerne. Området er meget regel- og processtyret, og det harmonerer dårligt med, at smidighed og fleksibilitet ofte er det, der skaber dynamikken i en god arbejdsmarkedspolitik, siger han og tilføjer, at arbejdsmarkedet er forskelligt alt efter, hvor du er i landet.

– Derfor giver det så god mening at give frihed til, at den kommunale beskæftigelsespolitik i højere grad kan tilpasses de lokale behov, der er.

Jobcentrene skal ikke kastes ind under bussen

Generelt mener Peter Rahbæk Juel, at arbejdsmarkedsområdet er kendetegnet ved at være et af de mest dynamiske politikområder.

– Det, der var det rigtige at gøre for et halvt år siden, kan pludselig se anderledes ud, fordi konjunkturerne har ændret sig, eller der er nogle problemstillinger, der har ændret sig, siger han.

Han nævner til eksempel, at det for to måneder siden var de færreste jobcentre, der havde et særligt fokus på ukrainere.

– Det er alle i gang med at spore sig ind på nu. Der er brug for en omstillingsparathed og en fleksibilitet, der gør, at du altid skal have et politiske vågent øje, konstaterer Peter Rahbæk Juel, som ikke er i tvivl om, at det bliver en stor opgave at tage imod det forventede antal ukrainske flygtninge.

– Taler jeg for min egen kommunes vedkommende, så skal vi tage imod 3500 ukrainske flygtninge, hvis der kommer 100.000. Cirka halvdelen af dem vil være voksne, og de skal jo have en form for beskæftigelsesindsats. Det er ikke uvante opgaver, kommunerne får, men den forventede mængde og det antal, de forventes at komme med, er nyt. Vi ved det jo ikke endnu, men vi kan bare se mod flere af de store tyske byer, hvor situationen er en helt anden. Det bedste bud er jo nok, at det også bliver virkelighed her lige om lidt.

Jeg vil gerne advare mod, at man ser jobcentrene som et finansieringsobjekt, man altid lige kan kaste ind under bussen i en sen nattetime, når der skal laves forlig.

Men landets jobcentre står også over for besparelser. En tredjedel af finansieringen til den såkaldte Arne-pension skal nemlig findes i jobcentrene, hvor der skal spares 1,1 milliarder kroner.

– Jeg vil gerne advare mod, at man ser jobcentrene som et finansieringsobjekt, man altid lige kan kaste ind under bussen i en sen nattetime, når der skal laves forlig. Skal vi give dem, som ikke har fået fodfæste på arbejdsmarkedet, en chance, så er det nu og i de kommende år, hvor vi har en stor efterspørgsel på arbejdsmarkedet, at vi har en unik mulighed. Vi ved ikke, hvornår det vender, men hvis man stækker jobcentrene i at kunne få alle med, så tror jeg, vi begår en historisk fejltagelse.

Han mener også, jobcentrenes omdømme er blevet bedre, og at centrene begynder at blive belønnet for deres gode arbejde.

– Derfor kunne jeg også godt tænke mig, at man fra Christiansborgs side er med til at holde fanen højt for den kommunale del af beskæftigelsesindsatsen. Jeg synes nogle gange, den bliver kastet ind under bussen, selvom jeg trods alt aldrig har hørt andre forslag til, hvem der skal tage sig af dem med mange års ledighed. Man kommer til at slå på dem, man lovgivningsmæssigt har givet opgaven uden rigtigt at have et andet bud, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

– Der er jo ikke nogen, der skriver og siger tak for et lovformeligt og veludført afslag på en ansøgning. Der er brug for, at både vi lokale folkevalgte, men også nationalt folkevalgte bakker op om dem, vi har sat i front til at træffe myndighedsbeslutningerne. Og det nytter ikke noget, at hver eneste gang, der bliver begået en fejl, så kommer der en ny regel eller ny lovgivning, fordi en enkeltsag bliver blæst op.

Store digitale muligheder

Peter Rahbæk Juel glæder sig til gengæld over, at kommunernes borgerservice i hans øjne har ”manifisteret sig som indgangen til kommunerne”.

– Vi ser det også nu med MitID, hvor mange søger til kommunen for hjælp. Kommunerne er blevet det sted, hvor borgerne naturligt henvender sig, og det er godt. Det er vigtigt, at vi som kommunerne sikrer, at vi får hjulpet alle med, siger han.

Selvom alle ikke ligger i overhalingssporet på den digitale motorvej, som Peter Rahbæk Juel formulerer det, ser han store potentialer i digitalisering.

– Der er mange kommuner, der har arbejdet med det på forskellige måder, og borgerne efterspørger også gode digitale løsninger. Desuden er vi lige kommet gennem en coronapandemi, hvor vi alle sammen har lært rigtig meget om at færdes digitalt. De gode erfaringer skal vi tage med videre, siger han.

Peter Rahbæk Juel peger blandt andet på, at teknologi kan være med til at løse en del af rekrutteringsudfordringerne.

– Nogle af de opgavetyper, der kan digitaliseres, er typisk ensartede og gentagende opgaver, som vores fagmedarbejdere heller ikke synes, er de sjoveste. Hvis vi kan bruge digitalisering aktivt, kan vi digitalisere nogle af de opgavetyper, siger Peter Rahbæk Juel og pointerer, at digitalisering er en stærk dagsorden på hele det kommunale område.

– Vi skal turde stå lidt på tæerne for at fremme udviklingen, for det kan hjælpe på mange dagsordener. Det kan skabe fagligt mere interessant arbejde, afhjælpe manglen på arbejdskraft, og så skal man heller ikke undervurdere, at der er nogle rigtig gode erhvervsmuligheder i at udvikle de her ting.