Der var bred opbakning til en national kvalitetsplan på mandagens topmøde. Foto: Claus Boesen
Det haster med at få en national kvalitetsplan
tekst Gitte Johansen, gij@kl.dk
En national kvalitetsplan er ikke sexy, men den er tvingende nødvendig.
Sådan lød det fra Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen på mandagens topmøde i Lægeforeningen. Her havde KL, Danske Regioner, FOA, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen kaldt til topmøde for at drøfte den lovede kvalitetsplan.
– Vi bliver nødt til have sundhedsfaglige kvalitetsstandarder i kommunerne. Det er ikke en sexy sællert, men det er noget af det vigtigste i den her sundhedsreform, at vi får gjort noget ved kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, sagde Martin Geertsen.
En national kvalitetsplan er en del af regeringens udspil til en sundhedsreform og skal være med til at sikre kvalitet og ensartede sundhedstilbud i hele landet.
– Det er helt afgørende, at vi får flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen, men vi må aldrig gå på kompromis med kvaliteten, og derfor skal kvaliteten være i orden også i det nære, sagde Anders Kühnau (S), formand for Danske Regioner.
Martin Damm (V), formand for KL, tilføjede, at der er brug for en plan, der sikrer, at det nære sundhedsvæsen passer til den eksisterende sygehusstruktur med store sygehuse og hurtige udskrivelser.
– Der er aldrig lavet en plan for det nære sundhedsvæsen. Men kommunerne står jo med borgerne, når de er udskrevet, og derfor har de fundet hver deres løsning. Vi har brug for en plan, der beskriver, hvad vi kan forvente af hinanden, og hvem der gør hvad, sagde han.
Selvfølgelig skal det være bindende krav til kommunerne, ellers er det jo ikke en national kvalitetsplan men blot hensigtserklæringer.
Kommunalt selvstyre
Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, var dog ikke helt tilfreds med de udmeldinger, hun hørte fra politikerne og efterlyste et klart svar på, hvor bindende krav politikerne vil stille til kommunerne.
– Jeg mangler en klar tilkendegivelse fra Christiansborg om, hvorvidt der kommer bindende krav til kvaliteten i de kommunale tilbud. Vil der blive stillet krav til hvilke kompetencer, der skal være i de kommunale tilbud eller hvor mange borgere, der skal der til, før en kommune kan tilbyde genoptræning efter en hjerneskade, spurgte Camilla Noelle Rathcke.
Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, måtte direkte adspurgt indrømme, at tanken om at svække det lokale selvstyre ikke er et ønskescenarie for en socialdemokratisk sundhedsordfører.
– Det strider mig meget imod, og det er jo lidt det, man gør, når man fastsætter kvalitetsstandarder. Men jeg tror, vi er nødt til at gøre det for at sikre et niveau, vi kan stå inde for i hele landet. Men det er ikke noget, som jeg har let ved at gøre, sagde han.
Anderledes klar i mælet var Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen, der også var åben overfor ønsket om at lade Sundhedsstyrelsen udforme kvalitetskrav til kommunerne.
– Selvfølgelig skal det være bindende krav, ellers er det jo ikke en national kvalitetsplan men blot hensigtserklæringer. Vi er nødt til at betragte kommunerne som en del af det samlede sundhedsvæsen, og så vil det være naturligt, at Sundhedsstyrelsen er med til at udforme de krav, der skal stilles, sagde han.
Folketingsmedlem, regionsrådsmedlem og sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R) svarede også ja til spørgsmålet om, hvorvidt der skal være tale om bindende krav.
– Vi er enige om, at der skal stilles nationale krav til, hvad vi forventer af kommunernes sundhedstilbud. Men der er forskel på kommunerne, og vi skal ikke definere præcist, hvordan de skal løse opgaven, sagde han.
Intet af alt det, der er blevet talt om i dag, kan løses, hvis der ikke er hænder nok.
Hænder, hænder, hænder
Den sidste melding faldt i god jord hos den nye formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen (S).
– Vi har brug for frihed til at bruge den faglighed, vi har, og tingene må godt blive løst forskelligt. Vi må ikke hoppe i den fælde, hvor vi tror, vi skal sidde på Christiansborg og beslutte, hvordan opgaverne skal løses, for så gider medarbejderne ikke arbejde i kommunerne og siger farvel og tak, sagde hun.
Og det vil være en katastrofe for et velfærdsområde, hvis største udfordring er manglen på hænder, lød det fra den nyvalgte formand.
– Jeg tør næsten ikke sige det, men der er en udfordring, som er vigtigere end alt andet – også vigtigere end penge. Og det er rekruttering. Intet af alt det, der er blevet talt om i dag, kan løses, hvis der ikke er hænder nok, sagde Christina Krzyrosiak Hansen (S).
De rette kompetencer
Debatten om rekruttering førte til en diskussion om, hvorvidt vi bruger de faglige kompetencer rigtigt i sundhedsvæsenet. Og det fik en ærlig Torben Hollmann fra FOA, til at slå fast, at faggrupperne i sundhedssektoren har brug for hjælp til at løse opgaven med uddelegering af opgaver og ansvar.
–Vi er en stopklods for, at sundhedsvæsenet udvikler sig i den rigtige retning. Vi er nødt til at have noget hjælp til at komme i gang, så skal vi nok gå ind i det rum, hvor diskussionen skal finde sted. Det bliver hverken hyggeligt eller rart, men vi skal nok gøre det, sagde Torben Hollmann, sektorformand for Social og Sundhed, FOA.
Udmeldingen førte til den rituelle stammedans om kompetencer og uddelegering mellem Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, hvilket fik Martin Geertsen til at komme med en lille bøn til alle faggrupper.
– Jeg kan ikke se en sundhedsreform, hvor vi ikke kigger på, hvor ansvaret skal ligge. Nu er vi jo i Lægeforeningens hus, og jeg skal belægge mine ord rigtigt, men jeg vil opfordre alle faggrupper til at kigge fordomsfrit på det, sagde han.
