Foto: Hung Tien Vu
Ukrainske flygtninge skal i job, men det kræver tålmodighed
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Kommunerne tager i disse dage imod tusindvis af ukrainske flygtninge, som skal integreres i det danske samfund. Børnene skal i daginstitutioner og skoler, og de voksne skal have et job. Ifølge Peter Rahbæk Juel (S), Odense-borgmester og ny formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, lyder det samstemmende fra kommunerne, at de ukrainske flygtninge i høj grad gerne vil ud på arbejdsmarkedet. Men der er også nogle sten på vejen, som kommunerne skal hjælpe med at rydde væk. Det kræver tålmodighed, så det bliver grebet an på en god måde, siger Peter Rahbæk Juel. Blandt andet oplever mange kommuner, at ukrainernes sproglige kompetencer kan være en udfordring, da det er langt fra størstedelen, som er stærke i engelsk.
– Der er ingen tvivl om, at der er brug for mange typer indsatser for at få det her til at lykkes. Ukrainerne kommer med en utrolig stor vilje og ærgerrighed til at tage et job og forsørge sig selv, men der er noget sprogligt, der skal hænge sammen. I nogle jobs skal man kunne kommunikere meget klart med kollegaer eller andre på enten dansk eller engelsk. Derfor er der brug for en sproglig indsats, siger Peter Rahbæk Juel, som fremhæver, at kommunerne blandt andet har gode erfaringer med integrationsgrunduddannelsen IGU.
– Der er en sprogmakkerordning, som vi har gode erfaringer med fra andre målgrupper, som vi kan gøre brug af. Derudover ved jeg, at mange kommuner arbejder med forskellige typer af brobygningsordninger eller ansætter ukrainere i jobcentrene for at hjælpe med at besvare spørgsmål. I min egen hjemkommune er der dannet en ukrainsk forening med det formål at hjælpe ukrainerne med at falde godt til i Odense.
Jeg tror, det vil være et klogt synspunkt for de arbejdsgivere, der står utålmodigt og venter i boksene, at vi skal hjælpe ukrainerne, før de kan hjælpe os.
Krigstraumer i bagagen
Peter Rahbæk Juel fremhæver også, at de ukrainske flygtninge flygter fra en krig, og at de derfor kommer med nogle oplevelser i bagagen.
– Jo længere, vi kommer ind i krigen, jo flere kommer med ar på sjælen i forhold til noget, de selv har oplevet. Vi har selv set billeder fra Butja og andre steder. Det her går hårdt ud over civilbefolkningen, og det er jo ikke noget, man bare kan slippe som menneske. Der er mange aspekter, der gør, at vi skal have lidt tålmodighed, og vi skal få det grebet an på en god måde, så vi kan aktivere den velvilje og ærgerrighed, de har til at forsørge sig selv, siger han.
Hvis mor skal gå på arbejde, skal hun være tryg ved, hvor børnene er, mens hun er på arbejde.
De ukrainske flygtninge, der kommer til landet, er mestendels kvinder og børn. Det betyder, at flere kommer til landet som eneforsørgere, og ifølge Peter Rahbæk Juel er det derfor vigtigt at give børnene en tryg hverdag, hvis man vil have forældrene ud på arbejdsmarkedet.
– Cirka halvdelen af dem, der kommer, er børn, som skal i enten skole eller dagtilbud. Mange steder er det jo flere hundrede eller tusinder af børn, der skal i skole eller dagtilbud, og det er der ikke nogen kommuner, der har kapacitet til. Hvis mor skal gå på arbejde, skal hun være tryg ved, hvor børnene er, mens hun er på arbejde, siger Peter Rahbæk Juel, som understreger, at det handler om at få hele hverdagen til at hænge sammen.
– Vi har en meget stor samfundsudfordring, og i kommunerne går vi til opgaven med krum hals. Men vi må ikke undervurdere skalaen af denne her opgave, for så får vi den ikke løst rigtigt.
Brug for forventningsafstemning
Formanden påpeger, at forventninger om 100.000 tusinde ukrainske flygtninge bør give anledning til at give kommunerne mere frihed på beskæftigelsesområdet.
– Det ville være klogt at overveje, om man ikke kunne fritage kommunerne for nogle af de proceskrav, der er på beskæftigelsesområdet. Det er en helt særlig situation, så man bør lade kommunerne få friheden til at finde den hurtigste vej og få de andre ting på plads step by step, når også de nationale systemer på plads, så der ikke opstår en flaskehals i forhold til at få opholdstilladelse, en bankkonto, skattekort, NemID og så videre.
Krigen i Ukraine kommer ikke til at løse vores mangel på arbejdskraft, og vi skal heller ikke tænke sådan om det.
Og så er der ikke mindst brug for en forventningsafstemning. For der er udfordringer, der skal løses, for at få så mange ukrainske flygtninge i job.
– Jeg tror, det vil være et klogt synspunkt for de arbejdsgivere, der står utålmodigt og venter i boksene, at vi skal hjælpe ukrainerne, før de kan hjælpe os. De skal have tag over hovedet, pasning og skole til deres børn og hjælp til sproglige kompetencer, før de kan komme ud og arbejde. Kommunerne hjælpe alt, hvad de kan, og virksomhederne kan også hjælpe ved at være rummelige og tålmodige og prøve at tage nogle chancer, siger Peter Rahbæk Juel, som også advarer mod at tro, at ukrainsk arbejdskraft kommer til at løse Danmarks rekrutteringsudfordringer.
– Krigen i Ukraine kommer ikke til at løse vores mangel på arbejdskraft, og vi skal heller ikke tænke sådan om det. Det, vi først og fremmest løser her, er en humanitær katastrofe. En vigtig del af det er at give folk en hverdag og en værdighed. Vi giver folk en hverdag, når de kan fungere i samfundet, og vi giver dem værdighed, når de kan få lov at forsørge sig selv. Men vi skal ikke se ukrainerne som nogle, der kommer og løser et samfundsproblem for os.
