Det er vigtigt at få ændret lovgivningen, hvis man skal opbygge samarbejde med lodsejere om naturprojekter og drikkevandsbeskyttelse. Foto Colourbox
45 borgmestre: Lovgivningen ødelægger forholdet til velvillige lodsejere
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
Når et nyt forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af beskyttede naturarealer træder i kræft, ændres mulighederne for at betale kompensation til lodsejerne også. Det får 45 borgmestre til at frygte for, at den nye lovgivning vil ødelægge samarbejdet med lodsejerne.
– Vi er 45 kommuner, som i dag arbejder aktivt med udtagning af landbrugsjord til grønne formål – og vi bakker fuldt ud op om målsætningerne. Faktisk har vi allerede arbejdstøjet på, og vi vil meget gerne bidrage til at få indsatsen op i et helt andet gear. Men det forudsætter, at vi har adgang til tilskudsordninger, der kan kompensere lodsejeren for det værditab, som de forventes at få, når deres arealer vådlægges, drænrør kappes med videre i forbindelse med udtagningsprojekter, og at enkeltstående kommuner ikke skal betale for uforudsete, ændrede rammevilkår.
Sådan skriver de 45 borgmestre blandt andet i et brev til de tre ministre, miljøminister Lea Wermelin (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) og klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Det er Assens-borgmester Søren Steen Andersen (V), der har taget initiativ til brevet, som de øvrige borgmestre har skrevet under på.
– Vi laver skovrejsning, rekreative områder stier og så videre. Det er samfundets ønske og mål. Det kræver, at vi har nogle velvillige lodsejere, der vil gå med i de såkaldte multifunktionelle jordfordelingsprojekter. Vi har en befolkning, vi har en regering, og vi har lodsejere, der rigtig gerne vil det her. Lokale borgere vil det. Alle kan se en fordel. Vi kan forbedre drikkevand, binde kvælstof og CO2, og vi kan højne rekreative værdier, som folk flytter efter. Men lovgivningen smadrer det, vi har bygget op, siger Søren Steen Andersen.
Fra og med 1. juli 2022 træder den nye lovgivning i kraft, men ifølge Søren Steen Andersen skal der allerede nu rettes op, så mulighederne for at betale kompensation ikke ændres.
– Det skal vi have rettet op på hurtigst muligt. Ellers får regeringen og alle mulige andre ikke det, de vil have, nemlig udtagning af vådområder. Vi risikerer at blive slået tilbage og miste en hel masse, vi har vundet, siger Søren Steen Andersen.
Nye krav punkterer kommunernes udtagningsindsats
Kære Lea Wermelin, Rasmus Prehn og Dan Jørgensen
Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 står det klart, at de politiske mål i forhold til at reducere landbrugets udledning af CO2, at forbedre vandmiljøet og skabe mere plads til naturen er tårnhøje. Et centralt virkemiddel til at sikre dette er blandt andet udtagning af landbrugsjorder – og særligt udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder. Skal det lykkes, så er der behov for, at unødige benspænd bliver fjernet. Vi har arbejdstøjet på, men…
Vi er 45 kommuner, som i dag arbejder aktivt med udtagning af landbrugsjord til grønne formål – og vi bakker fuldt ud op om målsætningerne. Faktisk har vi allerede arbejdstøjet på, og vi vil meget gerne bidrage til at få indsatsen op i et helt andet gear. Men det forudsætter, at vi har adgang til tilskudsordninger, der kan kompensere lodsejeren for det værditab, som de forventes at få, når deres arealer vådlægges, drænrør kappes m.v. i forbindelse med udtagningsprojekter, og at enkeltstående kommuner ikke skal betale for uforudsete, ændrede rammevilkår.
Fra og med 1. juli 2022 træder et forbud mod gødskning, sprøjtning og omlægning af §-3 arealer, som er beskyttede naturarealer, i kraft. Samtidig har Landbrugsstyrelsen netop meddelt, at styrelsen fra 2023 ikke vil give kompensation til landbrugsarealer, der har status som natur. Konsekvenserne af de to ting er, at lodsejere fremadrettet ikke vil kunne modtage kompensation for frivillig deltagelse i udtagningsprojekter på disse typer arealer. I hvert fald ikke de projekter, der er baseret på de EU-finansierede tilskudsordninger. Det er særdeles kritisk for gennemførelse af udtagningsindsatsen, fordi mange af de arealer, som er egnede til realisering af udtagningsprojekter, vil blive omfattet af § 3-forbuddet og udfasningen af kompensation til naturarealer.
Konsekvenser af § 3-forbud og afskaffelse af tilskud til naturarealer På den lange bane vil ændringerne betyde, at kompensationen til lodsejeren vil blive reduceret fra op til ca. 36.000 kr. pr. ha. til 0 kr. pr. ha. I enkelte tilfælde vil kompensationen endda blive reduceret fra helt op til 70.000 kr. pr.
Det vil naturligvis reducere lodsejernes lyst til og mulighed for at indgå i udtagningsprojekter. Særligt i lavbundsprojekter, hvor disse typer arealer fylder en del. På den korte bane kan det få stor økonomisk betydning for igangværende projekter. Mange af vores kommuner har indgået aftaler med
en lodsejer, hvor den enkelte kommune har givet skriftlige tilsagn om midler til projektudgifter fra Staten. Kontrakterne er vel og mærke indgået på baggrund
af Landbrugsstyrelsens formelle satskort, som er et aktivt og velintegreret redskab i kommunernes udtagningsindsats. Vi har vedlagt et baggrundsnotat,
som uddyber konsekvenserne som MINIMUM nødt til at finde en løsning på de igangværende projekter.
Ellers risikerer vi en situation, hvor lodsejere anlægger søgsmål mod de kommuner, som de har indgået aftale med om bl.a. kompensation. Nogle kommuner forventer en ekstraregning på op til 4 mio. kr. alene på ét projekt!
Samtidig frygter vi, at tilliden mellem kommune og landmand kan lide uoprettelig skade.
Vi brænder alle for at understøtte den grønne omstilling af det åbne land, og vi vil meget gerne bidrage til, at det sker. Men som økonomisk ansvarlige kommuner har vi været nødsaget til at trække i håndbremsen på vores
igangværende udtagningsprojekter, indtil der findes en løsning. Vi opfordrer jer derfor til hurtigst muligt at finde løsninger, der tage hånd om udfordringerne for de igangværende projekter, og som ikke svækker
lodsejernes og kommunernes mod på at deltage i nye projekter. Vi indgår meget gerne i en videre dialog omkring løsninger.
Brevet er underskrevet af 45 af landets borgmestre.
