De lærerstuderende vil gerne hjælpe til med at løse den ekstraordinære opgave med de ukrainske børn i skolerne. Foto Colourbox
Lærerstuderende vil hjælpe ukrainske børn i skolerne
tekst Thomas Kokholm
Mandag præsenterede børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og KL’s formand for børne- og undervisningsvalget, Thomas Gyldal Petersen (S), sammen en aftale, der giver kommunerne fleksibilitet og frie rammer til at håndtere opgaven med de fordrevne ukrainske børn, der er på vej ud i de danske skoler og daginstitutioner.
De påpegede begge, at en af de store udfordringer bliver at skaffe den kvalificerede arbejdskraft til at løse den ekstraordinære opgave.
Jobbanker kan koordinere
De lærerstuderende var ikke sene til at gribe bolden. Faktisk havde de allerede grebet den, forklarer forperson for Lærerstuderendes Landskreds Caroline Holdflod Nørgaard.
– Da de ukrainske flygtninge begyndte at komme, kontaktede vi KL og foreslog, at vi oprettede en jobbank. Det gjorde vi også under corona-genåbningen, hvor der også var et ekstraordinært pres ude på skolerne. Der er nok ikke uddannede lærere til at løfte opgaven, så hvordan får vi etableret kontakt mellem de studerende, der gerne vil, og de skoler, der kan have brug for hjælp. Der mener vi, en jobbank er en god løsning, siger Caroline Holdflod Nørgaard.
Derfor gik KL, Danske Professionshøjskoler, Danske SOSU-Skoler Lærerstuderendes Landskreds, Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende og Pædagogstuderendes Landssammenslutning allerede tidligere på måneden ud med en fælles opfordring til, at man oprettede lokale jobbanker.
Ledige og pensionerede først
Der er omkring 10.000 lærerstuderende. Ifølge Caroline Holdflod Nørgaards vurdering er måske op til en tredjedel af de lærerstuderende – altså omkring 3.000 – klar til at tage en tørn med de ukrainske børn.
– Vi er jo allesammen kede af den her tragiske situation og vil gerne bidrage. Jeg hører fra rigtig mange studerende, at de gerne vil hjælpe med at løse opgaven. Der er jo mange studerende, der allerede har job i skolerne som studiejob. Kommunerne og skoleledelserne skal selvfølgelig stå for koordineringen og kontakten til de studerende. De må sige, hvor der er brug for hjælp, siger Caroline Holdflod Nørgaard og fortsætter:
– Det er svært at sige endnu, hvor stort behovet bliver. Det kan også være, der ikke er så mange lærerstuderende nogle af de steder, hvor de ukrainske børn kommer til at bo, , siger hun.
Men tager man områder som for eksempel Vesthimmerland og Skive kommuner, så er der læreruddannelser i Nørre Nissum, Lemvig og Skive.
Caroline Holdflod Nørgaard påpeger dog, at kommunerne i første omgang skal satse på ledige lærere, dernæst pensionerede lærere og som tredje prioritet de lærerstuderende.
– Det er prioriteten og rækkefølgen. Vi vil jo også gerne være færdige med vores uddannelse, det er i samfundets interesse. Men at undervise et par gange om ugen er der i forvejen mange, der gør. De lærere, der er ledige eller befinder sig i andre job, og pensionerede lærere, er uddannede, og det er jo vigtigt. De pensionerede lærere kan have viden eller erfaringer med sårbare elever, som vi ikke har som studerende. De kan have arbejdet med elever, der har krigstraumer eller andre komplekse problemstillinger, forklarer Caroline Holdflod Nørgaard.
