Foto: Colourbox
Lang Normstormer-debat førte til status quo i København
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
En stor del af borgerrepræsentationens møde i Københavns torsdag aften stod på debat om Normstormerne. Debatten om Normstormerne, der kan bookes som eksterne undervisere i de københavnske folkeskoler, har verseret hele sommeren, og organisationen har fået kritik for at være ideologisk og politisk.
Torsdag aften skulle børne- og ungdomsborgmester i København Jakob Næsager (K) gennem to forespørgsler om Normstormerne, inden to medlemsforslag om organisationen skulle afgøres.
Og børne- og ungdomsborgmesteren gjorde klart, at han ikke mener, det er hensigtsmæssigt, at ”Normstormerne som politisk organisation underviser i de københavnske folkeskoler”.
– Det er afgørende, at vi er opmærksomme på hvilke tilbud, vi lukker ind i klasseværelserne og hvilke, vi bør holde ude, fordi de kan skabe usikkerhed eller polarisering blandt eleverne, sagde han.
Herefter diskuterede medlemmerne både den bevilling, Normstormerne har fået af Københavns Kommune i en budgetaftale, organisationens selvevaluering, og om Normstormerne overhovedet er et problem, før to medlemsforslag blev behandlet.
Normstormerne, der underviser i normkritik, kønsidentitet og seksuel orientering, skal standses, mener Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der derfor havde stillet et medlemsforslag om, at Normstormerne ikke fremover skal bevilges penge.
– Mangel på gennemsigtighed i Normstormernes undervisning strider mod folkeskoleloven. Derfor foreslår Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti, at Normstormernes tendentiøse indoktrinering og hjernevask standses, lød forslaget fra de to partier.
Det var dog kun Konservative og Venstre, der udover forslagsstillerne kunne tilslutte sig forslaget, og det faldt derfor med 38 stemmer imod og 15 stemmer for.
Dernæst havde Konservative, Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stillet forslag om, at samarbejdet med Normstormerne skulle ophøre, og at børne- og ungdomsudvalget skulle fremlægge forslag til at sikre, hvordan seksualundervisningen fremadrettet kunne ske på et objektivt grundlag og ”så vidt muligt at sundhedsfagligt- eller læreruuddannet og ikke af politisk eller religiøst påvirkende foreninger”.
– Det er meget tungtvejende for os, at Normstormerne er et selvudnævnt ideologisk projekt. Normstormerne har flere gange udtalt ideologisk og politisk specifikke holdninger på sociale medier, som flere partier herinde ikke kan være enige i, lød motivationen fra Mathilde Kastbjerg (K), mens Radikale Venstres Emil Sloth opfordrede til at komme videre med fornuft og pragmatik.
– Vi mener ikke, forholdene omkring Normstormerne er grelle nok til at fratage dem budgettildelingen, sagde han og henviste til, at børne- og ungdomsudvalget har en god dialog i flere spor om Normstormerne.
Venstre kaldte det derimod ”meget fornuftigt” at kigge på bevillingen til Normstormerne, mens Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen fandt forslaget bekymrende.
– Jeg finder det ret bekymrende, at der ikke er en almindelig anerkendelse af, at det her er et spørgsmål om at sikre den åndsfrihed, der er selve fundamentet for at have en god skole, hvor vi har tillid til, at det er underviserne, der inviterer eksterne aktører, og at vi som politikere holder en afstand, der er passende, sagde han.
Christina Olumeko (Alt) mente, at debatten var uden substans og pegede på, at 9 ud af 10 lærere har erklæret sig tilfredse med Normstormernes undervisning. Mens hun kaldte Normstormernes kommunikation udadtil uprofessionel til tider, påpegede hun:
– Der er ingen underbygget evidens for, at Normstormernes undervisning er ”indoktrinerende”. Vi har en skyggedebat.
Socialdemokratiet stillede et ændringsforslag, der skulle pålægge børne- og ungdomsforvaltningen at afdække, hvorvidt det var muligt at opsige den eksisterende kontrakt med Normstormerne, og derefter ville partiet tage en drøftelse med forligspartierne bag den budgetaftale, der har bevilget organisationen penge.
Men hverken Socialdemokratiets ændringsforslag eller det oprindelige medlemsforslag vandt flertal. Således faldt begge forslag med henholdsvis 15 stemmer for og 37 imod og 15 stemmer for, 10 undladte stemmer og 27 imod.
