
Morten Messerschmidt vandt kampvalget i Dansk Folkeparti. Foto: Tilde Døssing Tornbjerg / Ritzau Scanpix
Messerschmidt: Frustrationerne kan jeg jo ikke få til at gå væk over en nat
tekst Anna Törnqvist Jensen
Det var Morten Messerschmidt, der forrige søndag kunne trække sig sejrrigt ud af formandskampen i Dansk Folkeparti. Efter kampvalg i Herning mod Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, sikrede Morten Messerschmidt sig 499 stemmer, hvilket rakte til valg som ny formand for partiet. Men op til valget var fronterne trukket skarpt op, og både i det kommunale bagland og i folketingsgruppen på Christiansborg havde flere medlemmer af partiet luftet både bekymring og kritik af den nyvalgte formand. Den seneste uge har Morten Messerschmidt derfor haft travlt med at få skabt ro i Dansk Folkeparti.
– Det er klart, at jeg har nogle lange dage som nyvalgt formand, men jeg synes, vi har fået en rigtig god start både med mange nye medlemmer og en måling, som viser fremgang. Enlig svale gør ingen sommer, men det går da i den rigtige retning, konstaterer Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Jeg har talt med alle i gruppen (folketingsgruppen, red.), og jeg synes, jeg har et godt billede af, hvor de enkelte har nogle skår, der skal klinkes. Derfor tror jeg også på, det nok skal lykkes.
Vi led et nederlag ved valget i november. Men jeg mener i høj grad, Dansk Folkeparti har en rolle at spille i kommunerne.
Helt enighed er der dog endnu ikke. Tirsdag skulle folketingsgruppens ledelse udpeges, og her havde Morten Messerschmidt indstillet René Christensen og Dennis Flydtkjær som henholdsvis ny gruppeformand og nyt medlem i gruppeledelsen. Efter en afstemning måtte Morten Messerschmidt dog sande, at der ikke var den fornødne opbakning til hans ønsker. I stedet fortsætter Peter Skaarup som gruppeformand, mens Hans Kristian Skibby kommer i gruppeledelsen. Nederlaget bekymrer dog ikke den nye partiformand synderligt.
– Jeg synes egentlig, det er helt naturligt, at gruppen får lov til at stemme om det her og kommer med sine ønsker. Der er så nogle justeringer i forhold til mit udspil, men det er ikke noget, der, som jeg ser det, ændrer noget i det store billede i forhold til, hvordan partiet skal fremad. Det er jeg ret afslappet omkring, siger han.
Følelserne uden på tøjet
Selvom Morten Messerschmidt har haft travlt i sin første uge som formand, har han alligevel nået at notere sig flere små succeser undervejs. Dem finder han tryghed i, når han skal træde ind i den nye rolle.
– Jeg har taget en opgave på mig, og det er både en stor ære, men også et stort ansvar. Jeg er meget bevidst om, at det er en stor opgave, men den opbakning, jeg har mærket på årsmødet, den medlemsfremgang, vi oplever, og en ny måling, som viser fremgang, gør, at jeg føler mig tryg ved det, siger Morten Messerschmidt og tilføjer, at Dansk Folkeparti i den første uge med ham i spidsen er blevet omkring 2.700 nye medlemmer rigere.
Det har medført, at han selv, gruppeformanden samt næstformanden har skåret i de honorarer, de får fra partiet, så pengene i stedet kan frigives til lokalforeningerne. Det skyldes, at lokalforeningerne ikke får ekstra kontingentindtægter, fordi partiet gennem en længere periode – og året ud – har besluttet, at interesserede gratis kan blive prøvemedlemmer af partiet og derfor først skal betale kontingent til næste år. Men ved at skære i honorarerne i partitoppen er der frigjort omkring 400.000 kroner til lokalforeningerne.
– Der var nogle af lokalformændene, der sagde, at det såmænd var dejligt med de mange nye medlemmer, men det giver også nogle udgifter. Derfor besluttede vi hurtigt at halvere de honorarer, der bliver betalt til partiets folkevalgte ledelse, tilføjer Morten Messerschmidt.
Nu håber partiformanden, at der snart kan falde ro over partiet, selvom han ved, det tager tid.
– Jeg synes, det er lykkedes at få ro på gruppen igen, og der er ingen tvivl om, at det var en voldsom ting at komme igennem årsmødet med tre formandskandidater, hvor der også var folk, der meget åbent luftede deres bekymringer og frustrationer. De frustrationer kan jeg jo ikke bare få til at gå væk over en nat. Jeg vil gerne have, det er noget, vi kan indeholde i partiet, og det, synes jeg, er lykkedes, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Selvfølgelig har følelserne siddet lidt uden på tøjet. Men det vigtige for mig er, at det på relativt kort tid er lykkedes, at vi nu taler med hinanden inde på gruppemøderne og ikke om hinanden igennem pressen.
Baglandet skal med
Det store fokus på folketingsgruppen skyldes ifølge Morten Messerschmidt, at der er brug for ro på Christiansborg, hvis der skal være opbakning fra det lokale bagland. I formandskampen lagde han op til, at baglandet i langt højere grad skal inddrages.
– Jeg vil gerne styrke baglandet og har foreslået, at vi får nogle lokalt ansatte, som kan bistå både med at løse konflikter, men også at få sat tingene i gang hurtigere. Jeg vil også gerne sikre bedre kommunikation til baglandet, og at vi hurtigere kan inddrage dem. Derfor har jeg foreslået, at vi ændrer partiets vedtægter, så vi får ændret på sammensætningen i hovedbestyrelsen og får flere fra baglandet direkte ind i hovedbestyrelsen.
At Dansk Folkeparti søndag den 23. januar måtte vælge ny formand, var kulminationen på flere års nedgang for partiet. Ved kommunalvalget i november, hvor tilslutningen på Dansk Folkeparti blev halveret i forhold til kommunalvalget i 2017, var nederlaget imidlertid så stort, at den hidtidige formand Kristian Thulesen Dahl meldte sig klar til at gå af.
– Vi led et nederlag ved valget i november. Men jeg mener i høj grad, Dansk Folkeparti har en rolle at spille i kommunerne. Mange af vores centrale mærkesager tager i vidt omfang deres udgangspunkt i kommunerne – på beskæftigelsesområdet, sundheds- og socialområdet og ikke mindst integrationspolitikken, hvor en del ligger lokalt, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Som jeg også har sagt før, så skal der ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti. Men jeg har også sagt, at vi skal være blå bloks bløde hjerte. Her tænker jeg særligt på handicap- og ældrepolitik. Men det er også derfor, det er vigtigt, vi får ro på, så vi kan fokusere på det politiske. Jeg tror heller ikke, der er ret mange vælgere, der gider stemme på et parti, som primært er kendt for at ligge i krig med hinanden. antj@kl.dk