Illustration: DESI-rapporten
Danmark er europamestre i digitalisering
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Ud af de 27 EU-medlemslande indtager Danmark førstepladsen i Europakommissionens index, der måler landenes styrker indenfor digitalisering på en række områder.
Digital Economy og Society Index måler indenfor fire hovedkategorier: Befolkningens digitale kompetencer, forbindelser/infrastruktur, integrationen af digitale teknologier, og digitaliseringen af den offentlige service.
Danmark er blandt de førende lande på digitalisering af den offentlige service. Danmark har et højt niveau af interaktion mellem den private og den offentlige sektor på alle niveauer. Og Danmark har den mest udbredte digitalisering i forvaltning og offentlig service. Det er blandt andet baseret på, at 92 procent af befolkningen bruger internet. Samtidig har Danmark den højeste score, når det kommer til brug af åbne data.
I indekset hæfter man sig også ved, at den offentlige sektor gør fremskridt med hensyn til grønne indkøb.
Det fremhæves også, at den danske regering i 2021 lancerede et digitaliseringspartnerskab, der består af eksperter fra erhvervslivet, fra forskningsmiljøer, civilsamfundet, fagforeninger, kommuner og regioner.
Ser man på human capital i det her indeks, så er der noget galt. Selvom vi ligger over EU gennemsnittet, så går det baglæns på nogle områder, hvor der er stor mangel. Der bliver færre med basic software skills.
Ros og malurt
I det digitaliseringspartnerskab, der er nedsat af regeringen, sidder blandt andre professor i datalogi på Københavns Universitet Stephen Alstrup. Han er desuden også grundlægger af et par succesfulde it-virksomheder.
– Min gamle kæphest er jo, at det er sørgeligt, at vi i Danmark tror, at vi er dårlige til offentlig digitalisering, når vi faktisk ligger nummer et. Journalister ringer ofte til mig og vil have mig til at sige noget dårligt. Når jeg siger det modsatte, finder de en anden. Derfor tror befolkningen, at det går skidt, siger Stephen Alstrup.
Han mener egentlig, det er misvisende, at Danmark ikke scorer endnu højere på offentlig digitalisering i indekset. Han påpeger, at den offentlige digitalisering i Danmark er langt bedre end for eksempel nabolandene Sverige og Tyskland.
– Indekset yder egentlig ikke Danmark fuld retfærdighed. Har man været i nabolandene, Sverige og Tyskland, så ville man vide, hvor skidt det ser ud der. Der er grund til, at PostNord lever i bedste velgående i Sverige, men ikke i Danmark. Tyskland er håbløst bagud. Skal du lave en selvangivelse i Tyskland som almindelig skolelærer, så siger man, at man skal have en revisor ansat i en uge. I Danmark kører det fuldt automatisk. Du skal ikke gøre noget. Vi er langt foran, siger Stephen Alstrup.
Men han mener også, der er grund til at putte malurt i bægeret, fordi vores succes i høj grad er grundlagt på fortidens succesfulde investeringer.
– Vi skal give kredit til nogle mennesker, der for 20-30 år siden var forudseende og besluttede at investere i adgang til internettet. For 50 år siden lavede vi nogle superfede universitetsuddannelser, der gav os nogle få førende eksperter indenfor it, og som satte turbo på offentlig digitalisering. Vi har nogle få kreatører af it-løsninger, som vi kan takke for forspringet, siger Stephen Alstrup.
Han mener, faren er, at vi har hvilet på laurbærrene.
– I dag har vi en anden situation, hvor rigtig mange mennesker skal kunne bruge it til at skabe noget med. Og der er vi stagneret i det her land. Vi forsømmer at få hele befolkningen med. Det er et kæmpe problem i dag. Stort set alle store alle virksomheder har brug for it-kompetencer, siger Stephen Alstrup.
Uddanner ikke nok
Professorens pointe underbygges i indekset. Når man ser på human capital fremhæves det i indekset, at danskerne generelt har stærke digitale færdigheder, men at 25 procent af befolkningen i arbejdsstyrken mangler basale digitale færdigheder. Danmarks andel af information- og kommunikationsteknologi specialister (ICT-specialists) på arbejdsmarkedet er højere end EU-gennemsnittet. Men i indekset peges der på, at 58 procent af virksomhederne rapporterer, at de har svært ved at rekruttere ICT-specialister til ledige stillinger. I EU er gennemsnittet 55 procent.
– Ser man på human capital i det her indeks, så er der noget galt. Selvom vi ligger over EU gennemsnittet, så går det baglæns på nogle områder, hvor der er stor mangel. Der bliver færre med basic software skills, siger Stephen Alstrup.
Regeringens digitaliserings partnerskab anbefaler, at man skal optage samtlige it-studerende, der søger. Men lige nu nedlægger man faktisk it-uddannelser.
– Der er et kæmpeproblem her. Skal vi udnytte den værdi, der er i vores position, så skal vi skabe arbejdspladser eller virksomheder. Det, der sker lige nu, er, at alle unicorn-virksomheder, flytter ud af landet eller bliver opkøbt og flytter ud, til der hvor arbejdskraften er. Hvis vi hverken har arbejdspladserne eller virksomhederne, så har vi et stort problem. Så hænger vi fortsat på Lego og Novo og håber på, at de kan trække læsset. Men der kommer ikke nye virksomheder, siger Stephen Alstrup.
Sammenlignet med fodboldens verden kan man sige, at vi kan skabe talenter, der så bliver opkøbt af de store internationale klubber, mens vi aldrig rigtig selv kommer i nærheden af at have en klub, der kan gøre sig gældende internationalt.
Professoren mener, at den uddannelsespolitik der føres lige nu, går stik modsat det man burde gøre, nemlig at uddanne flere indenfor it.
–
Professoren mener, at den uddannelsespolitik der føres lige nu går stik modsat det man burde gøre, nemlig uddanne flere indenfor it.
– Regeringens digitaliseringspartnerskab anbefaler, at man skal optage samtlige kvalificerede it-studerende, der søger. Men lige nu nedlægger man faktisk it-uddannelser, siger Stephen Alstrup.
Det skyldes ifølge ham, uheldige elementer i regeringens plan om udflytningen af uddannelser fra storbyerne herunder specielt København
– Med udflytningen af uddannelser nedlægger man 10 procent af alle uddannelsespladser i københavnsområdet, fordi der skal oprettes flere pladser uden for storbyerne. Men vi har allerede en situation, hvor selv Aalborg ikke kan fylde deres pladser op, og derfor laver Aalborg University Copenhagen. Dette samtidig med, at for eksempel DTU afviser studerende med næsten 11 i snit til deres IT-uddannelser. For at det ikke skal være løgn, så siger man, at man delvist finansierer udflytningen ved at begrænse antallet af udenlandske studerende. Udenlandske studerende, man for eksempel finder i Horsens, som har en softwareudvikler-bachelor, der er rigtig god, siger Stephen Alstrup.
Ifølge ham har Undervisnings- og forskningsministeriet en rapport, der viser et plus for samfundsøkonomien ved at tage udenlandske studerende ind samlet set. Især for it- og naturvidenskabstuderende er det et plus. Så hele manøvren betyder store udgifter til udflytning til steder, hvor der i forvejen er for mange studiepladser til danske studerende, nedlæggelse af IT-studiepladser, negativt finansieret ved at mindske antallet af udenlandske IT-studerende. tkn@kl.dk
