
Malene Herbsleb. Foto: Silkeborg Kommune
Ny chef for sundhed og omsorg i Silkeborg
tekst Martin Pedersen
Fra den 1. marts hedder Silkeborg Kommunes nye chef for sundhed og omsorg, Malene Herbsleb, oplyser Silkeborg Kommune i en pressemeddelelse.
Malene Herbsleb afløser Steffen Brun, der har været konstitueret i stillingen det seneste år. Hun kommer fra en stilling som områdechef i Kræftens Bekæmpelse og har tidligere været sundhedsfremmechef i Skanderborg Kommune samt sundhedskoordinator i Odder Kommune.
– Jeg glæder mig til at blive en del af fællesskabet i Silkeborg Kommune og at være med til at skabe helhed og sammenhæng på tværs. Det er gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde og dialog mellem borgere og kommune, at vi finder de gode løsninger, siger Malene Herbsleb i pressemeddelelsen. marp@kl.dk