Foto: Colourbox
Kommunerne har fået lov til at videoovervåge borgerne, men ingen gør det
tekst Martin Pedersen
– Med overvågning stiger friheden.
Sådan lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S) i en debat i folketingssalen i december 2019 i forbindelse med regeringens udspil om tryghed og sikkerhed i det offentlige rum.
En del af den lovgivning, som udspillet året efter førte med sig, gav kommunerne mulighed for at filme borgere, på gader, veje og pladser efter en drøftelse med politidirektøren.
Forud for de udvidede muligheder havde der i enkelte kommuner været flere tilfælde af voldelige overfald i nattelivet, hvor kommunerne ikke havde mulighed for at opsætte kommunal videoovervågning. Det var også begrundelsen for at ændre loven, for selvom der i de to forrige år på finansloven blev afsat midler til, at politiet kunne overvåge frit tilgængelige områder, var der efter Justitsministeriets opfattelse stadig et behov i kommunerne.
Men siden loven trådte i kraft, er der ikke nogen kommuner, der har benyttet sig af paragraffen, der gør kommunal tv-overvågning i det offentlige rum muligt. Det viser en besvarelse fra Justitsministeriet til Folketingets retsudvalg.
Otte kommuner har henvendt sig til den lokale politidirektør, men det har ikke i et eneste tilfælde ført til mere videoovervågning i det offentlige rum. I Næstved har man henvendt sig to gange til politidirektøren med henblik på mere overvågning, men her fandt man en anden løsning.
– Vi har ikke benyttet os af mere tv-overvågning. Vi har mulighed for at kunne overvåge omkring problemområder, men det har vi ikke gjort, for politiet har selv sat kameraer op og har selv stået for det, lyder det fra Søren Bo Lyderik, der er risikokoordinator ved center for politik og udvikling i Næstved Kommune.
Tidligere behov
I 2017 foretog KL en spørgeskemaundersøgelse blandt alle kommuner for den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Undersøgelsen gik på, om der var behov for, at kommunerne fik yderligere mulighed for at overvåge.
Og det gav flere kommuner i undersøgelsen udtryk for, at der var. Flere kommuner forklarede deres ønsker med, at der havde været konkrete situationer, hvor der havde været problemer med kriminalitet af forskellig slags, og som kommunerne mente kunne forebygges ved hjælp af tv-overvågning.
Det gjaldt blandt andet for Skanderborg Kommune. Da kommunen i 2017 svarede på spørgeskemaet udsprang ønsket om udvidede muligheder for overvågning af, at der havde været længerevarende problemer med unges hærværk i et rekreativt område. Kommunen overvåger ligesom andre kommuner de offentlige bygninger som et forebyggende værktøj mod hærværk, men i det offentlige rum, var det altså ikke muligt.
I Kolding havde man haft episoder med vold og hærværk, og ønsket var derfor også her mere overvågning. Derfor sendte kommunen i 2017 et brev til daværende justitsminister med en opfordring til at give kommunerne bedre mulighed for overvågning, oplyser kommunen til Danske Kommuner.
Andre løsninger
Siden det i 2020 blev muligt for kommunerne at overvåge borgere i det offentlige rum, har Næstved Kommune henvendt sig til politidirektøren to gange. Ingen af henvendelser endte med, at kommunen opsatte overvågning.
– Det hang sammen med en sag, hvor der skete ildspåsættelser af kommunale køretøjer, og i tilfælde af at det skulle ske igen, ville vi have overvågning, men gerningsmanden blev pågrebet af politiet, inden tilladelsen til opsætning af kameraer blev realiseret, siger Søren Bo Lyderik.
I Skanderborg løste man problemstillingen fra 2017 med hærværk igennem andre tiltag. Det skete med en indsats fra SSP, frivillige natteravne og den lokale landbetjent, og kommunen har siden ikke haft begrundelse for at skulle overvåge borgere i det offentlige rum.
Koldings brev til daværende justitsminister Søren Pape Poulsen endte ikke ud i en udvidet mulighed for, at kommunen kunne overvåge. Det var stadig kun muligt ved kommunale bygninger, og kommunen valgte derfor at gå via politiet, hvilket endte ud i overvågning som også administreres af politiet, og der arbejdes heller ikke for at få yderligere overvågning for nu. marp@kl.dk
