For første gang var der internationale observatører til kommunalvalget: Særligt én tradition chokerede
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
Det kan chokere franske og belgiske valgobservatører, at en lokalpolitiker og endda en borgmester selv kan være med til at afvikle valghandlingen og udlevere stemmesedler. Politikeren kan jo manipulere valget, tænker de. I Danmark ser vi det slet ikke som et problem, fordi vi har fuld tillid til, at det ikke sker. Vi ser det som helt naturligt, at lokalpolitikerne deltager i demokratiets festdag.
I november var valgobservatører fra Europarådets Monitoring Committee med til kommunal- og regionalvalg. Det er første gang nogensinde, at vi i Danmark har fået overvåget en valghandling.
Valgobservatørkorpset besøgte 50 valgsteder på Sjælland. Torsdag i sidste uge præsenterede Europarådets Monitoring Committee så deres endelige rapport på et møde i The Congress of Local and Regional Authorities under Europarådet.
Helt overordnet er der ros til afviklingen af det danske valg. Det danske valg beskrives som værende et veladministreret, gennemsigtigt og velordnet valg med en høj grad af offentlig tillid til valgadministrationen og høj valgdeltagelse, hvilket er det primære kendetegn ved det danske demokrati.
Kritik af partistøtte
Men selv et gammelt veletableret demokrati, kan have blinde vinkler. Derfor er det interessant at se på, hvad der fik valgobservatørerne til at hæve øjenbrynene.
Europarådets kongres er bekymret over den manglende gennemsigtighed i finansieringen af politiske kampagner, partier og individuelle kandidater i Danmark. Rapporten fastslår, at området er ”underreguleret” i Danmark. Kongressen foreslår at styrke den lovgivningsmæssige ramme, der skal sikre, at Danmark lever fuldt op til Europarådets antikorruptionsenhed CRECO’s anbefalinger. Danmark er løbende blevet kritiseret for manglende gennemsigtighed i finansieringen af partipolitiske aktiviteter. Senest i 2018 udtrykte en rapport fra CRECO kritik af manglende uafhængig og reel kontrol af partistøtte, manglende pligt til at oplyse størrelsen på samtlige bidrag og manglende forbud mod anonym donation.
En kritik, som formanden for The Monitoring Committee, den norske regionalpolitiker Gunn Marit Helgesen, allerede gav udtryk for under besøget i Danmark i november. Hun var overrasket over den danske regel om, at politikere og partier kan modtage anonyme donationer på op til 20.900 kroner.
– Jeg siger ikke, at der er korruption i Danmark. Men vi ser et problem med den regel om anonyme donationer. Jeg tror, man kan sige, at vi er lidt naive i Skandinavien. Vi er vant til at tro, at vi har verdens bedste systemer, og derfor kan vi overse de uhensigtsmæssigheder i vores systemer, der kan føre til korruption, sagde Gunn Marit Helgesen til Danske Kommuner ved valget i november.
Kirstine Bille (SF) fra Syddjurs kommunalbestyrelse og medlem af KL’s internationale udvalg er med i Europarådets Monitoring Committee.
– Jeg synes, de har fuldstændig ret i, at vi mangler gennemsigtighed. Jeg savner ikke mere bureaukrati, men der er behov for, at man rapporterer, hvad man bruger pengene til. Og problemet med de anonyme donationer er jeg enig i. Det er noget, vi har kritiseret i SF gennem mange år, siger Kirstine Bille.
I Danmark stoler vi på hinanden, og det er jo godt. Men det, de opfordrer til her, er, at vi laver systemet, så det kan håndtere det utænkelige - at vi snyder hinanden. For verden ændrer sig, som de siger.
Den store tillid, vi har til hinanden og systemet, mener hun, er årsag til, at vi ikke ser et problem.
– I Danmark stoler vi på hinanden, og det er jo godt. Men det, de opfordrer til her, er, at vi laver systemet, så det kan håndtere det utænkelige - at vi snyder hinanden. For verden ændrer sig, som de siger, siger Kirstine Bille.
Hun havde et helt aktuelt eksempel fra sin egen kommune med til mødet i kongressen. I Syddjurs Kommune røg gruppeformand for De konservative Tommy Bøgehøj ind i en mediestorm, da han fik sagt, at det var lige meget om de levede op til reglerne for brug af partistøtte, fordi der alligevel ikke var nogen, der kontrollerede det. Det måtte han så beklage efterfølgende og sige, at de naturligvis levede op til reglerne.
Randi Mondorf (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Rudersdal og i regionsrådet i Region Hovedstaden, er også medlem af The Monitoring Committee og en hoveddrivkraft bag, at valgobservatørerne blev inviteret til Danmark.
– Det med den manglende gennemsigtighed er rigtigt. Vi ser også markante finansieringer ved kommunalvalg, siger hun.
Politikere ved stemmeboksen
Valgobservatørerne bemærkede også med bekymring, at opstillede kandidater og borgmesteren kan være valgtilforordnet og være med til at foretage optælling af stemmer.
Dog bemærkes det samtidig, at de ikke optæller de stemmesedler, der er afgivet specifikt til dem. Det bemærkes samtidig, at det, valgobservatørerne opfatter som en usædvanlig situation, ikke førte til nogen uregelmæssigheder, og at det ikke så ud til at underminere tilliden til valgproceduren.
– Der var en belgisk politiker, der reagerede kraftigt på det. Det var virkelig et stort chok for ham, at politikerne var med til valget. Jeg kan sådan set godt se, at det kan virke mærkeligt. Der er da også danske vælgere, der bemærker det. Omvendt synes jeg, det ville være synd at fjerne den mulighed. Det er jo en festdag for demokratiet, som politikerne gerne vil tage del i, siger Randi Mondorf.
Kirstine Bille bakker op om det danske system, hvor de politiske partier er med i valghandlingen.
– Især belgierne og franskmændene synes, det er virkeliglig mærkeligt. Men det er igen et eksempel på, at vi stoler på hinanden, og at vi selv kontrollerer os selv. Det er jo ikke kun borgmesteren og hans eller hendes parti, der står der. Det er alle partier, der er med til at kontrollere, at det går rigtigt til. Det, mener vi egentlig, er bedre, end det er embedsmænd eller for eksempel politibetjente, siger Kirstine Bille.
Hun har selv været valgtilforordnet de sidste 20 år.
– Vi står jo ikke og tæller egne stemmer op. Jeg bakker op om det. Også fordi det er en hyggelig tradition. Man kan jo ikke stå og påvirke valghandlingen. Det vil der jo blive slået ned på af de andre, siger Kirstine Bille.
Bekæmp hadefulde ytringer og fake news
Et interessant punkt i valgobservatørernes rapport handler om bekæmpelse af hadefulde ytringer og falske nyheder.
Valgobservatørerne er i deres samtale med forskellige personer i Danmark blevet gjort bekendt med, at hadefulde ytringer og falske nyheder på nettet blandt andet betyder, at færre kvinder involverer sig i politik, påpeger de i rapporten. Ligeledes peges der på, at i nogle kommuner har veletablerede borgmestre været overrepræsenteret på kommunens Facebook og andre sociale medier, hvilket har efterladt et meget lille rum til andre kandidater. Rapporten kommer ikke med konkrete eksempler eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Europarådets kongres opfordrer blot til, at Danmark indfører effektive foranstaltninger til at bekæmpe hadefulde ytringer og falske nyheder.
Det med borgmestres brug af kommunens sociale medier, ser Kirstine Bille ikke som et stort problem.
– Det bliver påtalt, så snart en borgmester overskrider den grænse. Det var ikke noget, vi diskuterede særlig meget på mødet, siger Kirstine Bille.
Som kommunalpolitiker har jeg oplevet det meget. Jeg vil ikke komme ind på en bestemt konflikt. Men den slags kan afgøre valg. Man kan prøve at kommunikere sagligt, men tonen ender hurtigt i en spiral af aggressivitet og fake news. Det er virkelig et demokratisk problem, at der så mange falske påstande.
Derimod mener hun, at der er et stigende problem med hadefulde ytringer og trusler mod politikere på sociale medier.
– Vi oplever det i alle lande. Det er ikke et specifikt dansk problem. Det er noget, kongressen i Europarådet vil tage op som et selvstændigt tema senere. Det er klart relevant, og det var noget, der også påvirkede kommunalvalget. Det påvirker kandidater, hvordan folk opfører sig på de sociale medier. Nogle politikere er simpelthen stået af, mener hun.
Kvinder ramt
Kirstine Bille kan godt følge, at den hårde tone måske især rammer kvinder.
– Når jeg taler med kvinder og spørger, om de ikke vil være med i politik, så siger de næsten over en kam, at de ikke orker, og de ikke forstår, at jeg orker at stå model til det. Det har da også påvirket min egen adfærd på sociale medier. Tingene bliver hurtigt afsporet til ikke at være en debat, men negative bemærkninger. Du kender tonen fra Nationen på Ekstra Bladet. Så kan man bare slukke for det. Jeg udtaler mig næsten kun i lukkede fora, siger Kirstine Bille.
Randi Mondorf er enig i, at den aggressive tone og fake news er et stort problem.
– Som kommunalpolitiker har jeg oplevet det meget. Jeg vil ikke komme ind på en bestemt konflikt. Men den slags kan afgøre valg. Man kan prøve at kommunikere sagligt, men tonen ender hurtigt i en spiral af aggressivitet og fake news. Det er virkelig et demokratisk problem, at der er så mange falske påstande. Det er virkelig noget, jeg vil anbefale Europarådet at arbejde med, siger Randi Mondorf.
Begge kommunalpolitikere synes, det har været spændende, at der for første gang er kommet valgobservatører, der har kigget på det danske valgsystem med internationale øjne.
– Vi kan godt tro, at vi er på den grønne gren, men der er faktisk noget at kigge på. Vi har også behandlet en rapport om det tyske valg. Der tror de også, at de har det bedste system, men der var bestemt også noget at komme efter, siger Kirstine Bille.
