Foto: Colourbox

Mandatfordelingen skal beregnes fire valg tilbage: Partier er klar til at droppe d’Hondt

Valgresultatet fra 2009, 2013, 2017 og 2021 beregnes igen af to professorer, der som et forsøg benytter en anden mandatfordelingsmodel end den d’Hondtske, som har fået kritik for at tilgodese store partier.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Det er et større regnearbejde, som professor emeritus Jørgen Elklit og professor Ulrik Kjær er gået i gang med.

Indenrigs- og Boligministeriet har bedt de to eksperter om at gå valgresultaterne i samtlige 98 kommuner igennem for de fire seneste kommunalvalg og beregne, om den d’Hondtske metode, som er den mandatfordelingsmodel, man benytter, er rimelig og retfærdig.

De to professorer stod selv bag en kronik i Politiken i sensommeren sidste år, som kritiserede mandatberegningsmodellen for at være lidt til fordel for store partier. Derudover betyder muligheden for at indgå valgforbund, at den matematiske retfærdighed forstyrres, skrev de to professorer og konkluderede:

– Vores analyser udpeger uden nogen tvivl to skyldige bag de mærkværdige og til tider absurde situationer, nemlig den d’Hondtske metode i sammenhæng med muligheden for at indgå valgforbund, og derfor vil en effektiv og helt simpel løsning være at afskaffe disse to elementer i valglovgivningen, lød det i professorernes kronik, hvor de også foreslå at lade d’Hondt afløse af Sainte-Laguës metode.

I kølvandet på kommunalvalget foreslog SF, at der skulle nedsættes en valgkommission, som skulle vurdere og eventuelt kommende med alternativer til valgsystemet ved kommunal- og regionalvalg, men dét forslag blev stemt ned af Folketingets store partier.

Det har dog ikke fået SF til helt at droppe sagen, og sammen med Enhedslisten og Radikale Venstre har partiet derfor stillet en række spørgsmål til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). Han har kvitteret med foreløbig at sætte de to professorer i gang med at regne. De endelige analyser forventes i april, og indtil da vil ministeren ikke besvare spørgsmålene endeligt. Men de tre partier bag spørgsmålene er foreløbig glade.

– Grundlæggende synes jeg, det er fint, at denne her analyse nu er sat i gang. Jeg synes, det er positivt, også at de får det gjort ”ude i byen” hos de to professorer, som tidligere har påpeget, at der er et problem i forhold til proportionaliteten, siger kommunalordfører Jan Bjergskov Larsen (SF) og fortsætter:

– Det bliver interessant at se, hvad konklusionen bliver, og om man politisk er villig til at handle på det. Det værste er jo at få en klokkeklar konklusion, og at man så ikke vil forholde sig til den eller tage konsekvensen af den. Jeg har en klar forventning om, at vi bliver bekræftet i, at vi har en pointe. Og hvis det er tilfældet, så er vi nødt til at handle på det.

Vigtigst at blive klogere

Den indstilling deler kommunalordfører Christina Thorholm (R).

– Der er en skævhed, som vi gerne vil have rettet op på. Jeg er klar over, at det ikke er sikkert, det er så let bare at vælge en anden model i stedet, for en anden model kan også have sine udfordringer. Så det er klart, at det kræver, man kan finde en model, der er væsentligt bedre, før vi laver alting om. Men vi vil gerne rette op på den skævhed, der er, siger hun.

For Jette Gottlieb, kommunalordfører for Enhedslisten, er det vigtigste at blive klogere af analysen.

– Jeg har bedt om at få lavet de her beregninger for at have et mere klart udgangspunkt for en diskussion. Jeg har ikke været specielt positiv over for, at det hele skulle laves om, siger Jette Gottlieb, der blandt andet er varm fortaler for valgforbund.

– Jeg tror ikke, det hele nødvendigvis bliver mere retfærdigt, hvis vi laver det om. Efter matematikken kommer taktikken. Så vil vi bare se nogle andre konsekvenser som i dag, hvor store partier er med i valgforbund, selvom det ikke var den oprindelige mening, siger hun.

Jeg har en klar forventning om, at vi bliver bekræftet i, at vi har en pointe. Og hvis det er tilfældet, så er vi nødt til at handle på det.

Jette Gottlieb understreger, at der i hendes optik skal meget til, før Enhedslisten er parat til at ændre på noget.

– Jeg er villig til at lade mig overbevise, hvis det viser sig, det er meget systematisk. Men jeg vil så også sige, at det er sådan i den kommunale verden, at hvis der er noget, Socialdemokratiet og Venstre ikke vil være med til, så bliver det ikke til noget, da de godt kan lide at have magt. Jeg er rigtig glad for, at vi nu får bedre indsigt. Men jeg tror ikke, der bliver ændret noget.

Beregninger er i gang

Ifølge Ulrik Kjær er de to professorer i fuld gang med det store regnearbejde. Mens han ikke vil sige for meget, før analysen er færdig, er han ikke i tvivl om, at valgene nogle steder kunne være endt med en anden mandatfordeling.

– Det er derfor, det her er ret interessant. Det er ikke helt ligegyldigt. Det påvirker altså reelt valgene nogle steder, hvor der måske er et lille parti, der ikke kommer ind, mens et stort parti får et mandat mere, end matematikken tilsiger, siger Ulrik Kjær og tilføjer:

– Det var det, der var vores pointe i efteråret. Vi kommer ikke til at sige meget mere om det, for nu er vi så tæt på at have de endelige beregninger. Når vi har dem, så kan vi også med forholdsvis sindsro sige hvor stor effekt, det valgsystem vi har, egentlig har.