
Verdensmål nummer 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund er et af dem, der fylder hos kommunerne. Foto: Colourbox
De fleste kommuner har taget verdensmålene til sig - men der er én udfordring
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Rettelse 17. februar 2021 kl. 9.18: Det fremgik af en tidligere version af artiklen, at det i 2018 var 30 procent af kommunerne, der arbejdede med verdensmål. Tallet var rettelig 30 kommuner. Derudover er det tilføjet hvor mange kommuner, der har svaret på undersøgelsen.
Kommunernes arbejde med FN’s verdensmål er intensiveret de seneste fire år.
Således svarer mere end tre fjerdedele af kommunerne i et spørgeskema fra KL, at de arbejder med verdensmålene. I 2018 var tallet 30 kommuner. Og ifølge Laila Kildesgaard, direktør i KL, er målene netop en god hjælp til at formidle bestemte dagsordener, fordi de fleste kan genkende dem.
– Det er noget, alle forstår, og på den måde kan det være en genvej til at tale med borgere og virksomheder om bæredygtighed, siger hun.
Undersøgelsen, som 94 af landets 98 kommuner har svaret på, viser, at det især er tre af verdensmålene, der fylder hos kommunerne: Klimaindsats, bæredygtige byer og lokalsamfund samt ansvarligt forbrug og produktion.
– Selvom ambitionen er, at kommunerne skal dække alle 17 områder, så er det bæredygtighed, der fylder mest, siger Laila Kildesgaard.
Når kommunerne svarer på, hvad de arbejder med af verdensmål, er fattigdom og sult to punkter, som kun meget få kommuner har fokus på. Men det betyder ikke, at kommunerne ikke arbejder med dem.
– Verdensmålet, der går på at afskaffe fattigdom, arbejder kommunerne ikke med det på samme måde, som det ses i en international kontekst. Men alle kommunerne arbejder med hjemløseområdet, som kan være en oversættelse af dét verdensmål, siger hun.
Barrieren for kommunerne er ifølge KL-direktøren at omsætte målene til den danske og lokale kontekst.
Alle skal med
Laila Kildesgaard pointerer, at det samme gælder med det internationale fokus på, at færre skal dø som følge af naturkatastrofer, hvor man i den danske kontekst kan se på, hvor meget der betales i stormflodserstatning.
Oversættelser som disse skal gerne få så mange kommuner til at arbejde målrettet med FN’s verdensmål.
– Ambitionen er at få alle med. Det er svært at finde en kommune, hvor der er en skole uden en plakat med verdensmålene, men det er bare ikke alle steder, at det er en kommunal strategi, siger Laila Kildesgaard.
Bæredygtighed har trukket mest i kommunerne, når det kommer til verdensmålene, men foregangskommuner, der har succes med at arbejde med en bredere vifte af mål, kan være vejen frem ifølge KL-direktøren.
– Der skal nye værktøjer til. Det kunne for eksempel være et ambassadørkorps, der viser kommunerne, hvad de egentlig kan bruge en strategisk indsats til.