Foto: Jakob Carlsen

Borgmestre og ministre mødes om frihed til kommunerne: Beskæftigelsesområdet og tilliden skal med

Når landets borgmestre torsdag mødes med en række ministre for at tale om frisætning af kommunerne, har KL’s formand og næstformand klare budskaber med: Beskæftigelsesområdet bør også sættes fri, og kommunerne skal have fred fra Folketinget til at løse opgaverne.

tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

Det blev varmt modtaget i kommunerne, da statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale annoncerede, at regeringen vil sætte kommunerne fri på de store velfærdsområder: Ældreområdet, dagtilbud og folkeskolen.

Og nu tages der hul på de indledende øvelser. Torsdag er alle landets borgmestre nemlig inviteret til møde med statsministeren, finansministeren, børne- og undervisningsministeren og social- og ældreministeren, hvor det eneste punkt på programmet er at diskutere, hvordan lokal frihed til kommunerne kan løfte kvaliteten i velfærden. Den invitation tager KL’s formand og næstformand, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) og Kalundborg-borgmester Martin Damm (V), gladelig imod, og de har klare budskaber med til ministrene.

Problemet er, at kommunerne engang i mellem har svært ved at se effekten af de mange dokumentationsopgaver, centraladministrationen spytter ud på beskæftigelsesområdet.

Først og fremmest mener de, beskæftigelsesområdet også bør sættes fri. Noget, som statsministeren allerede har åbnet en dør på klem for, da hun i januar i et interview med Ekstra Bladet sagde, at hun ”er klar til at se, om vi skal gøre det samme, som vi har planer om på ældreområdet. Jeg tror, at vi har behov for at gøre det samme med beskæftigelsen”. Jacob Bundsgaard er ikke i tvivl. Potentialet i at sætte beskæftigelsesområdet er stort. Kæmpestort.

– Vi bruger omkring 13 milliarder kroner på den aktive beskæftigelsesindsats, og rigtig mange af de midler går til dokumentation af al mulig slags, siger KL’s formand og fortsætter:

– I dag er der blandt andet utrolig mange statslige embedsmænd, der arbejder med det her område. En ting er at gøre et godt stykke arbejde som statslig embedsmand. Problemet er, at kommunerne engang i mellem har svært ved at se effekten af de mange dokumentationsopgaver, centraladministrationen spytter ud på beskæftigelsesområdet.

Den betragtning deler Martin Damm.

– Vi har prøvet at tage favntag med det område flere gange. Der kommer bare flere og flere regler og flere og flere processer, der skal være opfyldt. Det er en farlig cocktail, når man har rigtig mange statslige embedsmænd, der er fantastisk dygtige til at lave komplicerede regler, og man samtidig har nogle politikere, som har et virke, der helst skal kunne tælles og vejes, så det er nemt at kommunikere. Så får vi sådan nogle one size fits all-modeller, som egentlig slet ikke passer nogle steder, men bare er noget, man har tænkt på nogle kontorer på Christiansborg, siger Martin Damm.

Han hæfter sig ved, at der på beskæftigelsesområdet er så mange regler, at de samlet fylder titusindvis af sider.

– Så ender du i en situation, hvor folk siger: ”Vi har fulgt reglerne, så skide være med, hvad der kom ud af det, eller om det gav værdi”. Og i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft, og det kun bliver værre herfra, så ville de sparsomme medarbejderressourcer da være bedre brugt på borgerne end på at vedligeholde bureaukrati, siger han.

Mange hænder på kogepladen

Det er langt fra første gang, at Folketinget har haft ønske om at tage et opgør med bureaukrati, og ad flere omgange er kommuner da også på forsøgsbasis blev sat fri på enkelte områder. Men skal det lykkes at sætte samtlige kommuner fri, er der nogle forudsætninger, der skal på plads, mener Jacob Bundsgaard og Martin Damm. Både kommunerne og Folketinget skal være parate til at se indad.

– Der er også nogle bindinger, vi har lagt på opgaveløsningen fra kommunal side, som vi skal gøre op med, hvis vi skal lykkes med at komme i mål med de ambitioner, vi har, slår Jacob Bundsgaard fast.

Men folketingspolitikerne skal også være bedre til at holde fingeren fra aftrækkeren, mener han.

– Jeg er faktisk ret optaget af, at det her er nødt til at gå begge veje, for jeg tror ikke, der er nogen ond vilje fra nogen. Men der er en del manglende viden og indsigt i den kommunale hverdag, og koblingen mellem kommuner og folketing er nødt til at være mere båret af tillid, og den kommer ikke af sig selv. Den kommer af, at vi vil hinanden noget, siger KL’s formand, som eksemplificerer sit budskab med en af efterårets store shitstorme: Da en folkeskole i Vejle ville forbyde elever at iklæde sig de såkaldte crop tops (mavebluser, red.).

– På alle sommergruppemøderne, var alle partierne enige om, at man skulle have nogle friere rammer i folkeskolen, og at man skulle gøre op med noget af det unødige bureaukrati. Kort tid efter lå der så ministerspørgsmål, fordi en skoleleder havde sagt, man ikke skulle gå i crop top. Og det er med til at drive en masse dokumentation, at man føler, man er nødt til at dække sig ind, fordi man ved, det er reaktionen på Christiansborg, hver gang der er et problem, og der sker en fejl.

Koblingen mellem kommuner og Folketing er nødt til at være mere båret af tillid, og den kommer ikke af sig selv. Den kommer af, at vi vil hinanden noget.

Martin Damm fremhæver, at kommunerne i sin tid blev skabt ud fra et ønske om, at der skulle være et decentralt styre, og at man ville få den bedste udnyttelse af ressourcerne, hvis beslutningerne blev taget decentralt.

– Men det bliver et problem, hvis man beskriver det, kommunerne skal gøre, så detaljeret, at man binder ressourcerne, så det i virkeligheden bare en forvaltning af nogle statslige regler.

Også KL’s næstformand har en klar opfordring til folketingspolitikerne.

– Det, der er lagt op til, er jo sød musik i vores ører, men der skal godt nok være mange, der lægger hånden på kogepladen samtidig. Særligt oppositionen og støttepartierne på Christiansborg, som har deres politiske primetime, når de kan hive en minister i samråd eller kræve nye regler, skal overveje, hvad der vejer tungest i vægtskålen. Om det er de fem minutters primetime, eller det er at gøre noget godt for borgerne, siger Martin Damm.

Han deler Jacob Bundsgaards opfattelse af, at en del bureaukrati opstår i kommunerne, fordi der er for meget statslig styring.

– Vi har tre slags tilsyn på ældreområdet, og nu har Styrelsen for Patientsikkerhed så tilmed fundet på en fjerde linje ind, hvor borgere kan henvende sig, hvis de er bekymrede for noget, der foregår i kommunerne. Men det bliver jo lag på lag, når alle de her tilsyn skal fodres med dokumentation. Margrethe Vestager har engang formuleret det meget godt: Når vi taler afbureaukratisering, så fjerner vi reglerne med en pincet, men vi tilfører regler med en skovl.

Hver gang en medarbejder ikke kan være sammen med en borger, fordi de skal udfylde et skema, er det jo et tab af velfærd.

Ikke fri til ikke at gøre noget

Jacob Bundsgaard og Martin Damm er ikke i tvivl om, at det vil være godt for velfærden at sætte kommunerne fri. Potentialet er stort, hvis kommunerne får frihed til beslutte, hvad der giver mening lokalt og indrette sig efter de lokale forskelle, der er. Ikke mindst i forhold til den udfordring, kommunerne allerede oplever med at rekruttere nok arbejdskraft. En udfordring, som KL anslår kun vil blive større. En nylig analyse viser, at der vil mangle omkring 90.000 personer på det danske arbejdsmarked i 2030, hvis den private beskæftigelsesvækst og det offentlige serviceniveau skal opretholdes.

– I virkeligheden handler det at give kommunerne frihed også om at give medarbejderne frihed til at kunne løse de opgaver, der presser sig på. Der er et stort behov for at få frigivet noget energi og motivation i den offentlige sektor, fordi vi ved, vi alle sammen kommer til at løbe rigtig hurtigt, hvis vi skal nå alle de opgaver, vi har. En af vejene er at kunne organisere vores arbejde friere, end vi kan i dag, siger Jacob Bundsgaard, mens Martin Damm supplerer:

– Der er nogle klare potentialer i at frigøre medarbejdere til mere borgernære opgaver. Det er i virkeligheden ligesom i en nødhjælpsorganisation, hvor en så stor del som muligt af de donationer, der kommer ind, helst skal ud og virke i yderste led, og så lidt som muligt skal gå til administration. Jo flere ressourcer, vi kan få til at virke tæt på borgerne, jo mere kommer vi i mål med vores velfærdssamfund. Hver gang en medarbejder ikke kan være sammen med en borger, fordi de skal udfylde et skema, er det jo et tab af velfærd.

Hvis en minister bliver kontaktet af en journalist, skal ministeren måske være bedre til at sige: ”Nå, jeg kan forstå, du ikke har nummeret på borgmesteren, siden du ringer til mig.”

De to er dog også enige om, at kommunerne ikke kan klare sig uden dokumentation. På ældreområdet er det for eksempel vigtigt at kunne dokumentere, at borgerne har fået den medicin, de skal have, mener de. Men kommunerne skal have rum og fred til at løse opgaverne. Og det vil også kræve mere af kommunalpolitikerne.

– Vi som kommunalpolitikere står til ansvar over for de borgere, der har valgt os til at varetage opgaverne, og der er dilemmaet, at når der så sker fejl, eller hvis servicen er utilstrækkelig, så skal man også kunne holde politikerne ansvarlige. Det kræver, at man fra politisk hold – inden for rimelighedens grænser – står på mål for de faglige valg, ledere og medarbejdere har truffet, siger Jacob Bundsgaard og kalder det på den måde en øvelse i at give noget beslutningskraft fra sig, fordi medarbejderne og den lokale ledelse vil få mere frihed, som kommunalpolitikerne i sidste ende er ansvarlige for. Det kræver dog, at reaktionen fra Christiansborg ikke med det samme er, at området skal organiseres anderledes, eller der skal indføres ny dokumentation i det øjeblik, der sker fejl.

Jacob Bundsgaard mener, kommunalpolitikerne er godt klædt på til at tage endnu mere ansvar, da de er tættere på den daglige drift, ligesom Martin Damm heller ikke er i tvivl om, at kommunerne er klar.

– For vores vedkommende er det at være fri jo ikke det samme, som at vi er fri til ikke at gøre noget. Vi skal i højere grad tage ansvaret på os, når vi har hånden på rettet. Men der skal også være plads til, at nogle ting ikke går lige efter hensigten, og at der er forskelle fra kommune til kommune. Det er jo meningen med det hele, siger han og fortsætter:

– Det kræver også, at politikerne på Christiansborg skal holde snitterne væk, selvom pressen kræver svar på, hvorfor kommune X gør sådan, når kommune Y gør noget andet. Hvis en minister bliver kontaktet af en journalist, skal ministeren måske være bedre til at sige: ”Nå, jeg kan forstå, du ikke har nummeret på borgmesteren, siden du ringer til mig.” For det er den enkelte kommune, der har ansvaret, og det ansvar vil vi gerne tage på os.