Foto: Næstved Kommune
Flere kommuner tager opgør med bureaukratiet og dropper regler og dokumentationskrav
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
I debatten om, hvem der er skyld i det vildtvoksende og tidsslugende bureaukrati, bliver det ofte fremhævet, at langt fra alt kommer fra staten og Christiansborg. En stor del af regler og dokumentationskrav bliver skabt af kommunerne selv.
I Næstved besluttede et enigt byråd tirsdag i denne uge at fjerne alle dokumentationskrav, regler og administrative opgaver, som kommunen selv har besluttet at indføre.
Forslaget var stillet af Radikale Venstre, og det var meningen, at frisættelsen fra reglernes snærende bånd kun skulle gælde ældreområdet og børnepasningsområdet, men undervejs blev byrådet grebet af stemningen og besluttede, at det skulle gælde alle områder og udvalg.
Andreas Pourkamali (R) lagde ikke skjul på, at partiet havde fået inspirationen fra partifællerne i Aalborg, der i januar fremsatte et identisk forslag på ældre- og dagtilbudsområdet.
– I Aalborg stod et enigt byråd bag et forslag, der skal give mere tid til kernevelfærden. Og vi er ikke for fine til at låne gode forslag fra Aalborg. Vi ser potentiale i at gå vores beslutninger igennem, og se om vi kan frigøre noget tid til kernevelfærden ved at bruge mindre tid på bureaukrati, sagde Andreas Pourkamali på byrådsmødet og påpegede, at man skulle inddrage medarbejdere og faglige foreninger i arbejdet med at regelforenkle.
Den konservative Rune Kristensen kunne ikke dy sig for en spydig kommentar.
– At man ligefrem skulle opleve, at Radikale Venstre begynder at føre konservativ politik, det havde jeg ikke ventet. Men afbureaukratisering har været min forgænger Helge Adam Møllers mantra her i salen i mange år. Og det har længe været konservativ politik i Folketinget. Det er det helt rigtige der står her. Regelforenkling og oprydning i dokumentationskrav. Det lægger vi gerne stemmer til, sagde han.
Vi er ikke for fine til at låne gode forslag fra Aalborg. Vi ser potentiale i at gå vores beslutninger igennem, og se om vi kan frigøre noget tid til kernevelfærden ved at bruge mindre tid på bureaukrati.
Sejren har mange fædre
Mens de forskellige partier gav deres besyv med bredte ønsket om afbureaukratisering sig til alle fagområder. Socialdemokraten Michael Perch gjorde opmærksom på, at det i den grad også var socialdemokratisk politik.
– Vi har en statsminister, der lægger op til en ny ældrelov, der også skal gøre op med bureaukratiet. Så det her giver rigtig god mening i forhold til det arbejde, der skal laves i forhold til det, og frisættelsen af kommunerne generelt, sagde Michael Perch.
Han foreslog så at handicapområdet også kom med.
– Jeg brugte to dage i praktik på handicapområdet i sidste uge. Det har været en meget givende oplevelse. Der oplevede jeg så for eksempel en borger, der hver dag fik påmonteret en sele i kørestolen. Det er ifølge juraen en magtanvendelse. Det blev så skrevet en registrering hver morgen, når han fik den på, og hver aften, når den skulle tages af. Kunne vi da bare få lov at gøre det anderledes. Vi vil gerne gå ind og registrere der, hvor der er noget, der afviger fra normalen. Ikke når det er daglig rutine, sagde Michael Perch.
Sebastian Mylsted-Schenstrøm (V) påpegede, at man året inden, i sidste valgperiode, havde kørt et større afbureaukratiseringsprojekt.
– Sejren har mange fædre, siger man. Det samme har gode forslag, som ingen kan have noget imod. Sidste år havde vi et stort forkromet afbureaukratiseringsforslag. Det var fint, men på mit eget område i børne- og skoleudvalget var listen over regler der kunne fjernes ret kort. Jeg vil bare gerne have, at vi kommer et spadestik dybere denne gang. Det at være kritisk overfor bureaukratiet, bør indarbejdes i en generel arbejdsgang.
Venstre forslog, at beskæftigelsesområdet kom med, og til sidst endte med at alle områder og udvalg skal arbejde med at fjerne regler og dokumentationskrav, der ikke gavner kerneopgaven. I Næstved skal det overflødige bureaukrati være fjernet 1. september.
Hvidovre gør det også
Ønsket om at tage fat i egen afbureaukratisering breder sig. I Hvidovre besluttede kommunalbestyrelsen i denne uge også et tilsvarende forslag.
I Hvidovre var det ikke som i Aalborg og Næstved de radikale der stod bag forslaget, men i stedet Socialdemokratiet. Her var begrundelsen også, at der i en tid med mangel på varme hænder er akut behov for at forsøge at skabe mere tid til kerneopgaven.
Socialdemokratiet havde oprindeligt foreslået at sætte 1. juli som frist, men kommunalbestyrelsen mente opgaven kræver mere tid. Beslutningen blev, at en procesplan skal være klar 1. juli, mens reglerne først skal være ophævet senest 1. januar 2023. Ligesom i Næstved havde Socialdemokratiet først foreslået afbureaukratiseringen inden for ældrepleje og dagtilbud, men under behandlingen i kommunalbestyrelsen blev jobcentret, socialpsykiatrien og folkeskolerne også tilføjet.
Det begyndte i Aalborg
Byrådet i Aalborg var de første til enstemmigt at vedtage, at alle kommunalt besluttede dokumentationskrav, regler og administrative krav i ældreplejen og på dagtilbudsområdet ophæves 1. juli, hvis de ikke skaber værdi for kerneopgaven.
Her var det rådmand Jes Lunde (R) der stod bag. Han var i sin tid kommunaldirektør i Rebild, hvor man også arbejdede med at rydde ud i unødigt bureaukrati.
– Så spurgte vi ud i kommunen: ”Er der ikke nogen regler, I kan undvære?”, og der kom da noget ind, men ikke så meget. Derfor har vi vendt processen denne gang og sagt, at alle de kommunalt besluttede dokumentationskrav, regler og administrative arbejdsgange forsvinder pr. 1. juli medmindre, det politiske udvalg på området vurderer, at der er noget administrativt, som giver nytte i forhold til kerneopgaven, sagde Jes Lunde til Danske Kommuner i januar og kom med et eksempel.
– I dag er det for eksempel sådan, at alle vores dagtilbud sprogtester alle børn. Det, tror jeg, er overkill. Der, mener jeg, vi skal stole på pædagogernes faglighed og lade dem nøjes med at teste der, hvor de vurderer, der er en udfordring eller måske en udfordring. Det vil frigøre nogle ressourcer og give mulighed for at gøre noget mere med de børn, der har en udfordring. Det er den omstilling, jeg håber, det her kan medføre, sagde han.
