Tidligere byrådsmedlem i Roskilde er død
tekst Martin Pedersen
Henrik Stougaard (EL), der er tidligere byrådsmedlem gennem 35 år i Roskilde, er død natten til den 26. december efter kort tids sygdom. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Han udtrådte af byrådet i starten af 2021, hvor han i mange år repræsenterede SF. En kort periode herefter var han medlem af Roskildelisten, hvorefter han meldte sig ind i Enhedslisten, som han sammen med et andet byrådsmedlem repræsenterede indtil sin udtrædelse.
– Henrik har haft stor betydning for Roskilde Kommune. Han var altid velargumenteret og velforberedt. Han elskede det politiske arbejde og det lyste ud af ham, når han tog ordet i byrådssalen. Der er mange, som vil savne Henriks store engagement, siger borgmester Tomas Breddam (S) i pressemeddelelsen.
Henrik Stougaard blev 70 år gammel. marp@kl.dk