Astrid Krag: Christiansborg bærer en væsentlig del af ansvaret for ældreplejens tilstand
tekst Thomas Kokholm Nielsen
– Men hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale.
Og så lancerede hun ideen om vidtgående frisættelse af kommunerne fra love og regler. Grundlaget skal være ”en ny og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav”, som hun formulerede det.
Det bliver nu op til social- og ældreminister Astrid Krag (S) at forberede den nye lov, der skal viske tavlen ren og skabe grundlaget for en ny ældrepleje.
Med statsministerens ord in mente, hvad mener de ældres minister så egentlig selv, der er galt med ældreplejen, som den ser ud i dag?
– I dag har vi en ældrepleje, hvor der er meget pres på tiden og den relation, der er mellem den ældre, der har brug for hjælp, og den kommunale medarbejder, der kender den ældre og kommer hos den ældre. Ældreplejen har været under pres igennem flere år, også fordi pengene ikke har fulgt med. Jeg mener dog, at pengene er fulgt med under denne her regering, og det skal de blive ved med. Men presset hænger også sammen med, at for meget tid bliver brugt væk fra de ældre på bureaukrati og registrering, kontrol og papirarbejde bag en skærm. Den tid går fra de ældre, siger Astrid Krag.
Dårligdomme udspringer fra Christiansborg
I dagene efter nytårstalen blev det diskuteret en del, hvem der egentlig bærer skylden for det overdrevne bureaukrati på ældreområdet. Var det Christiansborgpolitikere med hang til detailstyring af den kommunale hverdag ved hjælp af regler og lovgivning? Eller var det i lige så høj grad kommunernes egne regler og hang til styring, der skabte problemer, som blandt andet FOA og Ældresagen har fremført?
Når man skal diskutere, hvor regel- og rettighedskulturen kommer fra, så mener Astrid Krag, at pilen peger på lovgiverne i Folketinget som kulturbærere.
– Kulturen opstår ikke ud af ingenting. Derfor mener jeg, at en væsentlig del af ansvaret for tilstanden i ældreplejen nu, det bærer vi på Christiansborg. Den skabes gennem lovgivning og reguleringer og krav om data og tal, som vi kræver på baggrund af enkeltsager på konkrete plejehjem. Kulturen er også båret af en forståelse af, at man kunne styre vores ældrepleje og sikre kvalitet på samme måde, som hvis det var en bilfabrik, siger Astrid Krag.
Ældreplejen er ifølge ministeren blevet sendt på vildspor af et misforstået styringsbegreb i både stat og kommuner.
– Man har haft en tendens til at blande sig alt for meget, og man har tænkt, at man kunne sikre kvalitet i ældreplejen ved, at vi centralt placeret fra kunne detailstyre os til en værdig ældrepleje. Når man taler med folk, der har været i faget i 20-30 år, så beskriver de konsekvensen af det. Mere, der skal registreres, dokumenteres, journaliseres. Mere tid bag en skærm. Det er en direkte konsekvens af den lovgivning, vi har gennemført, men også en konsekvens af den oversættelse af lovgivningen, man har lavet i en lokal sammenhæng. Når man har taget lovgivningen ned, og skal have den til at fungere i kommunerne, så har man også har overtaget nogle af de dårligdomme i forståelsen af, hvordan man kan styre pleje og omsorg af mennesker, siger Astrid Krag.
Frihed giver arbejdsglæde
Astrid Krag finder i høj grad inspiration i de syv kommuner, der i 2021 blev fri sat fra regler og lovgivning med de såkaldte velfærdsaftaler. Tre kommuner blev sat fri på ældreområdet, de andre på folkeskole og dagtilbud. Meldingerne fra kommunerne er positive. De taler om øget arbejdsglæde blandt medarbejderne, der føler at deres faglighed vokser, når de befries fra reglernes snærende bånd.
– Det er fantastisk at tale med medarbejdere og ledere i de kommuner, der er blevet fri sat fra stort set al lovgivning og den lokale regulering. For det har været en væsentlig pointe, at det går hånd i hånd. Vi fjerner den centrale regulering, og det samme skal man gøre lokalt, siger Astrid Krag og fortsætter:
– Det er opløftende at opleve det engagement, det giver, hvordan det spirer og bobler med gode ideer. I alle tre kommuner har man haft både medarbejderne og de ældre borgere med i processen. Ældrerådene og Ældresagen lokalt er også med. Det siger noget om, at vi kun kan lykkes, hvis vi gør det sammen, og at vi er fælles om ønsket om en ældrepleje, hvor der er mere plads den ældres selvbestemmelse. Det ligger der en kæmpe værdighed i. Men også det, at den medarbejder kender den ældre kan bruge sin faglighed. Det giver den højeste tryghed og kvalitet, mener Astrid Krag.
En ældrelov tager tid
Men hvornår kan man så forvente, at en den nye ældrelov er klar, så alle kommuner kan begynde at arbejde med en mere værdig ældrepleje? Social- og ældreministerens udfordring er blandt andet, at ældreplejen i dag både reguleres af serviceloven og sundhedsloven. Det er altså et større kludetæppe, Astrid Krag skal i gang med.
– Når vi taler om tidsrøvere, der spænder ben for omsorg, så peger medarbejdere i ældreplejen blandt andet på det, at de skal operere i forskellige lovgivninger og systemer. Det fører til doubledokumentation, tripeldokumentation, jeg har sågar hørt medarbejdere i ældreplejen sige, at de dokumenterer de samme ting fire forskellige steder, fordi der er forskellige systemer og forskellig lovgivning. Vi skal se hele vejen rundt om det ældre menneske. Vi skal zoome ind på de ting, der giver en kunstig opdeling i forhold til det enkelte menneske, der modtager pleje og omsorg, siger Astrid Krag.
Det lyder, som om det kan tage tid. Det er ikke umiddelbart til at få de ældres minister til at sætte et tidspunkt på, hvornår vi kan forvente en ny ældrelov er klar. Men tiden er knap, påpeger hun.
– Vi står med tydelige problemer. Vi har en ældrepleje, der ikke er så god, som den skal være. Vi har medarbejdere, der knokler og går hjem med ondt i maven, fordi de ikke har kunnet gøre det, de synes, er fagligt rigtigt, fordi der er nogle stive systemer, der står i vejen. Derfor skal vi skynde os. Men det (lovarbejdet, red.) skal også gøres på en ordentlig måde, så vi får et godt produkt. Vi skal have alle parterne med - kommunerne, medarbejdernes organisationer, de ældres organisationer, og endelig skal det forhandles af Folketingets partier. Men jeg er glad for, at man så bredt har budt budskabet fra nytårstalen velkommen. Det fortjener ældreplejen, siger Astrid Krag.
Så kommer vi det vist ikke nærmere lige nu. tkn@kl.dk