På Kommunaløkonomisk Forum havde KL inviteret professor Philip J.H. Schröder fra Aarhus Universitet til at give et bud på, hvordan rekrutteringsudfordringen ser ud. Foto: Lars Horn
Dyster analyse: Velfærden er truet af mangel på arbejdskraft
tekst Thomas Kokholm Nielsen, tkn@kl.dk
I dag torsdag offentliggør KL en analyse, der tegner et meget alvorligt billede af rekrutteringsudfordringen. Allerede nu har man i den offentlige sektor store problemer med at få besat stillinger. Det gælder især indenfor sundhed, omsorg og pleje. Ifølge analysens fremskrivning bliver udfordringen meget større frem mod 2030.
Analysen viser, at den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis vi ønsker at fastholde det nuværende serviceniveau, når demografien udfordrer os.
Antallet af ældre over 80 år forventes at stige med omkring 150.000 frem til 2030, hvor der vil være omkring 431.000 80+årige. En stigning, som vil øge behovet for medarbejdere i ældreplejen, og bare antallet af SOSU-ansatte skønnes at skulle forøges med 15-20.000 i 2030.
I perioden frem mod 2030 forventes det samlede arbejdsudbud kun at stige med ca. 50.000 personer – vel at mærke, hvis de forventede effekter af tilbagetrækningsreformen holder. Det efterlader blot 6.000 medarbejdere til den private sektor frem mod 2030, hvor man ellers de seneste 20 år i gennemsnit har øget beskæftigelsen med 10.500 - om året. Skal den beskæftigelsesvækst fortsætte, vil der derfor mangle knap 90.000 personer på det danske arbejdsmarked i 2030.
I gang med løsninger
Analysen offentliggøres samtidig med, at KL i dag afholder en af sine store årligt tilbagevende konferencer – Kommunaløkonomisk Forum - eller kort KØF.
Landet over oplever kommuner allerede nu markante rekrutteringsudfordringer. Det gælder i særdeleshed på ældreområdet, forklarer KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).
– Udfordringen bliver kun større i de kommende år i takt med at der bliver flere og flere ældre, som får brug for pleje og omsorg. De her tal viser tydeligt, at hvis vi skal kunne levere god velfærd, er der brug for en bred erkendelse af, at vi hurtigst muligt skal i gang med at finde løsninger. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi grundlæggende vil prioritere behovet for arbejdskraft i vores alles velfærdssamfund – og hvilke løsningsspor vi i særlig grad vil lægge vægt på, siger Jacob Bundsgaard.
En af løsninger kan være, at få de ansatte i kommunerne der arbejder på deltid op på fuld tid. Den opgave er kommunerne i fuld gang med påpeger Jacob Bundsgaard.
– Vi skal arbejde på alle fronter - ny teknologi, øget arbejdsudbud, målrettet uddannelse og afbureaukratisering er vigtige tiltag. Og så skal vi selvfølgelig også̊ arbejde med effektiviseringer, nedbringe sygefraværet og få flere op i tid især på SOSU- og pædagogområdet, og her er vi allerede i fuld gang. Men det er ikke nok, siger Jacob Bundsgaard.
Bliv i reformsporet
På Kommunaløkonomisk Forum havde KL inviteret professor Philip J.H. Schröder fra Aarhus Universitet til at give et bud på, hvordan rekrutteringsudfordringen ser ud fra en nationaløkonoms synspunkt.
Han påpegede, at produktivitetsstigninger er nøglen til vækst og velstand, men her er det offentlige arbejdsmarked også udfordret.
– Velstandsstigningen i Danmark de sidste 40 år kommer ikke fra udbuddet af arbejdskraft – flere arbejder faktisk lidt mindre. Den er udelukkende drevet af produktivitetsstigning. Det skal vi have i baghovedet, når vi bekymrer os arbejdskraftudfordringer, sagde Philip J.H. Schröder.
Mulighederne, teknologien og tilskyndelse driver produktivitetsstigningen. Men for eksempel er en automatisering af arbejdsprocesser størst i industrien, mens den er mindst i den offentlige sektor.
– Det understreger en af de fundamentale problematikker, vi har i Danmark og verden over. Den offentlige sektor har af gode grunde en produktionsmetode, der gør det sværere at høste produktivitetsgevinster, sagde nationaløkonomen.
Schröder påpegede, at mens den offentlige sektor har et svagt startpunkt for at skabe produktivitetsstigning, men der er løsninger.
– Vi skal afkræfte myten om, at det her er et nulsumsspil. Det er forkert at tænke, at al den arbejdskraft, det offentlige bruger, det kan det private ikke få. For der er en markedsøkonomi i baggrunden, der allokerer folk hen til de jobs, de har lyst til og genererer den levestandard og indtjening, de ønsker, mener Schröder.
Og så pegede han på, at reformer af arbejdsmarkedet er et væsentligt værktøj.
– Reformer er en væsentlig del af løsningen. Det måske vigtigste politiske initiativ de senere år er tilbagetrækningsreformen. Grunden til, at vores økonomi står så stærkt, som den gør, er, at vi har besluttet at reformere pensionsalderen. Udfordringen fremover bliver at forblive i reformsporet. Det vi kalder andengenerationsreformerne, sagde Schröder.
Han pegede også på udenlandsk arbejdskraft som et nødvendigt element. Og så gjorde han opmærksom på, at den offentlige sektor har et andet konkurrenceparameter.
– I Danmark kigger folk ikke kun på løn. Der er andre parametre. Den verden jeg kommer fra – universitetsverdenen – der har jeg mange kollegaer, der kunne have en betydelig indkomst i det private, men det at få lov at forske, det er en attraktiv del af lønpakken. Det mindset skal du tage med, når du kigger på den offentlige sektor generelt, sagde Philip J.H. Schröder. tkn@kl.dk
