KKR
KKR-formand fortsætter i Midtjylland, men næstformandsposten skifter hænder
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk

På sit konstituerende møde har KKR Midtjylland sat navn på både formand og næstformand.
Torben Hansen (S), der er borgmester i Randers, fortsætter som formand for det fælles forum for de 19 kommuner i Region Midtjylland.
Ikast-Brandes borgmester Ib Lauritsen (V) overtager næstformandsposten efter tidligere borgmester Steen Vindum (V). Steen Vindum opnåede ikke genvalg som borgmester. Han måtte se sig slået af Socialdemokratiets Helle Gade, der har indtaget borgmesterkontoret i Silkeborg.
Ib Lauritsen har været borgmester i Ikast-Brande siden 2018. antj@kl.dk