Jobcentrenes næsten konstante udgifter skyldes blandt andet, at de har fået tildelt flere opgaver, lyder det fra forsker. Foto: Hung Tien Vu
Næsten konstante udgifter i jobcentrene trods faldende ledighed
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Mens antallet af ledige er faldet markant, har jobcentrenes udgifter været nærmest konstante. Det viser en ny rapport fra VIVE, der har undersøgt beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene i perioden 2011-2019.
I den samme periode er der landet en hel del reformer på beskæftigelsesområdet i Folketinget. Netop de reformer har været medvirkende til, at jobcentrenes udgifter ikke er fuldt med ledigheden ifølge Anna Amilon, der er seniorforsker ved VIVE og medforfatter på rapporten.
– Reformerne har medvirket at jobcentrene langt hen ad vejen har fået flere opgaver. Flere borgere skal have en helhedsorienteret indsats, der skal være flere og tidligere samtaler med borgere, og der er kommet et større fokus på virksomhedstæt samarbejde, siger hun.
Samtidig med reformerne, arbejder jobcentrene også med en vis usikkerhed, fordi antallet af ledige er usikkert. Jobcentrene har derfor ikke fået betydeligt færre ansatte, selvom antallet af ledige er blevet færre.
– Når ledigheden falder, kan det være svært at tilpasse medarbejderkapaciteten. Man ved ikke, hvad der vil ske med ledigheden fremadrettet, så man er måske lidt tilbageholdende med at afskedige medarbejdere, siger Anna Amilon.
Tværkommunal inspiration
VIVE-rapporten er bestilt og finansieret af Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet og KL. Mens den skal bidrage til at forstå udviklingen hos jobcentrene i perioden 2011-2019, er den også udarbejdet til at kunne inspirere på tværs af kommuner.
På et overordnet plan vise rapporten, at jobcentrene har levet op til det, der har været forventet af dem.
– Vi kan se, at den overordnede tendens med beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene er på linje med reformerne. Flere får en aktiv, virksomhedsrettet indsats, antallet af samtaler per ledig borger stiger, siger Anna Amilon.
Rapporten viser også, hvilke slags kommuner der klarer sig beds under vilkårene, når det kommer til beskæftigelsesindsatsen.
Kommuner med gode rammevilkår, som for eksempel borgersammensætningen, dannelsesniveauet og andelen af social udsatte, bruger flere ressourcer per borger. De små kommuner bruger også flere ressourcer per borger, og i de samme kommer overgår flere til beskæftigelse.
– Det kan være svært at vide, hvad forskellene mellem store og små kommuner skyldes, men det kunne være fordi, et højere ressourceforbrug er godt for beskæftigelsen. Der er også tegn på, at det kan være en fordel at være en lille kommune i forhold til at koordinere indsatsen, lyder det fra Anna Amilon.
Forskerne har igennem spørgeskemaer undersøgt, hvad medarbejderne på jobcentrene selv siger om indsatserne, og under hvilke vilkår de selv bedst kan varetage beskæftigelsesopgaven.
– Medarbejderne peger på, at det er godt med selvstændighed og selv at kunne træffe beslutninger, så de kan agere hurtigt. Det gør, at de kan holde samtaler, hvor det giver mening. Det kan være, der er behov for at holde flere end, hvad kravet er, eller måske er færre nok. Medarbejderautonomien fungerer under styrelsesmæssige rammer. Friheden er kun mulig under forudsætning af, at man fra ledelsesmæssig side følger arbejdet tæt, siger Anna Amilon.
