Mandekrisecenteret i Lille Salby nær Køge bliver ikke til noget alligevel. Foto: Forenede Care
Utryghed får Køge til at droppe mandekrisecenter
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Der tegnede sig egentlig ikke nogen problemer. Teknik- og miljøforvaltningen i Køge Kommune havde indstillet til klima- og planudvalget, at et mandekrisecenter kunne etableres i Lille Salby, en mindre landsby.
– Krisecentret skal huse op til ni mænd inklusive børn under 18 år, der står i en akut krise, som eksempelvis vold eller skilsmisse. Der er ikke tale om beboere med et aktivt misbrug, eller som er kendt med en ubehandlet psykisk sygdom. Et ophold varer typisk cirka fire måneder, og eventuelle børn vil hovedsageligt være på centret i weekenden, skrev forvaltningen i indstillingen.
Men sådan skulle det ikke være.
Klima- og planudvalget valgte at afvise landzonetilladelsen. Det gjorde de på grund af utryghed i lokalområdet ifølge udvalgsformand Niels Rolskov (EL).
– Det var noget “not in my backyard”. Oprindeligt var der opbakning, men der blev spredt nogle rygter og skabt utryghed. Personligt have jeg tænkt, at der slet ikke ville være nogen, der bemærkede, at det eksisterede. Nogle mener at landsbyen er for lille. I bagklogskabens lys kunne jeg have lavet en afstemning, men der var udbredt enighed om at droppe det, siger Niels Rolskov.
Det var Forenede Care, der ville etablere mandekrisecenteret, og administrerende direktør Stine Louise Eising von Christierson skriver i et debatindlæg i Information, at beslutningen er udtryk for, hvordan samfundet ser udsatte mænd som andenrangsborgere.
– Hvad end forklaringen er på Køge Byråds beslutning, så hænger ansvaret ikke på naboerne. Det er en politisk beslutning at droppe krisecentret i Lille Salby, ligesom det er en politisk beslutning at have en lovgivning, der i høj grad er med til at stigmatisere mænd i akutte livskriser, skriver Louise Eising von Christierson.
