KL og regeringen har onsdag aften indgået en økonomiaftale. Fra venstre ses KL's næstformand Jacob Bundsgaard (S), KL's formand Martin Damm (V), finansminister Nicolai Wammen (S) og indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S). Foto: Line Oxholm Thomsen
Økonomiaftale på plads: Yderst stramt for kommunerne
tekst Mads Brandsen, Anna Törnqvist Jensen, mdbr@kl.dk, antj@kl.dk
Der bliver ikke plads til noget, der bare minder om store armbevægelser i kommunerne næste år.
Det står klart, efter regeringen og KL onsdag aften er blevet enige om en aftale om kommunernes økonomi for næste år.
– Det er en meget ansvarlig aftale, der tager højde for, at vi lever i en meget speciel tid. Vi har lavet en aftale, hvor vi sørger for at anlægsniveauet bliver lavere. Det betyder, at der skal være strammere prioriteringer i kommunerne, siger finansminister Nicolai Wammen (S).
Finansministeren pointerer, at kommunerne får dækket det demografiske træk. Det sker ved at løfte serviceudgifterne med 1,3 milliarder kroner.
Anlægsrammen bliver næste år reduceret til et niveau på 18,5 milliarder kroner, hvilket er 1,4 milliarder kroner lavere end i 2022 og det næstlaveste niveau siden strukturreformen.
KL havde på forhånd bedt om en højere anlægsramme på grund af prisstigninger i byggebranchen, og havde også argumenteret med, at priserne i sig selv betød, at aktiviteten blev dæmpet. Men af hensyn til inflationen skal der strammes op, siger finansminister Nicolai Wammen.
– Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op - særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt. Samtidig leverer vi på vores løfte om at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år.
Rammerne for aftalen har været givet på forhånd, og aftalen er derfor det muliges kunst. Der forestår nu en stor opgave for landets kommunalbestyrelser med at lægge budgetter inden for nogle meget begrænsede rammer.
Desuden skal kommunerne gennem en gammel traver: der skal nemlig endnu en gang findes besparelser på konsulentydelser rundt på rådhusene. I 2023 skal der findes besparelser for 75 millioner kroner stigende til 350 millioner kroner i 2025, så kommunerne i alt skal nedbringe konsulentforbruget med 1,6 milliarder kroner i de kommende tre år.
Besparelser, som KL flere gange har pointeret, at kommunerne allerede har fundet. KL-formand Martin Damm (V) sagde således forud for de afsluttende forhandlinger, at regeringens krav svarede til at bede kommunerne om at “koge suppe på dinosaurknogler”, men her har regeringen altså trukket det længste strå.
Kommunerne på en svær opgave
Martin Damm og KL’s næstformand Jacob Bundsgaard (S) lægger ikke skjul på, at der er tale om en yderst stram økonomiaftale.
– Vi står midt i et markant skifte i dansk økonomi. Vi har den højeste inflation i 35 år, og råderummet er stærkt begrænset som følge af krigen i Ukraine og det nationale kompromis på forsvarsområdet, som er indgået af en bred kreds af partier. Det har stor betydning for den økonomiaftale, vi netop har indgået, og det vil kunne mærkes på vores fælles velfærd, siger Martin Damm, mens Jacob Bundsgaard supplerer:
- Vi er i en situation, hvor prisen på almindelige dagligvarer stiger, og det samme gør omkostningerne ved kommunale byggerier. Rammerne for aftalen har været givet på forhånd, og aftalen er derfor det muliges kunst. Der forestår nu en stor opgave for landets kommunalbestyrelser med at lægge budgetter inden for nogle meget begrænsede rammer. Det har vi prøvet før i en krisetid, men det er en svær opgave. Derfor har det været afgørende for KL, at regeringen anerkender og tager et medansvar for den svære opgave, som kommunerne nu står med, siger Jacob Bundsgaard.
Særligt på anlægsområdet kommer kommunerne til at opleve en hård opbremsning, forudser KL’s formand.
– Dels er priserne steget, dels bliver det beløb, vi har til rådighed, mindre. Derfor bliver der færre midler, og lokalt er man nødt til at se sine projekter igennem og vurdere, hvad der er mest nødvendigt at gennemføre, og hvad der kan vente. Derfor vil man også komme til at se planlagte byggerier af daginstitutioner og renoveringer af skoler og veje mv., som ikke kan gennemføres. Det er en bevægelse, der allerede er i gang, siger Martin Damm.
Til gengæld får kommunerne en smule mere frihed. Regeringen fastholder nemlig, at hver kommune kan blive sat fri på ét velfærdsområde. Desuden kan fire kommuner som et forsøg blive sat fri på beskæftigelsesområde. Et område, som KL har næret et stort ønske om at få omfattet af frisætning.
Endelig kompenseres kommunerne med 0,2 milliarder kroner for udgifter, der relaterer sig til de ukrainske flygtninge i Danmark. Kommunerne får også dækket regningen for corona-håndteringen på i alt 0,8 milliarder kroner.
