Optimering af den kommunale ruteplanlægning er med til at fremtidssikre hjemmeplejen

.

Den kommunale ældrepleje er en central del af det danske velfærdssamfund, men den er udfordret af, at man på den ene side skal øge effektiviteten, og på den anden side skal øge kvaliteten og sikre mere kontinuitet for borgeren og et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Det giver et naturligt pres på planlægningsopgaven, som bliver mere og mere kompleks og den daglige sammenhæng mellem kapacitet og behov er svær at ramme på grund af manglende adgang til de rigtige data og dårlige planlægningsprocesser.

Hvis man for alvor skal sørge for, at trygheden stiger for de ældre, så er man nødt til at skabe det reelle overblik. Det har flere kommuner indset nu, og i arbejdet med dem oplever vi, at en mere struktureret planlægning har øget den tid, som borgerne får i reelt samvær ansigt til ansigt med en plejer (ATA-tiden) med 20 procent og har reduceret vikarforbruget helt op til 60 procent. Positive sideeffekter har desuden været øget borgerkontinuitet, øget gennemsigtighed i planlægning og drift, en jævn fordeling af arbejdsbyrden henover dagen og ugen samt en modnet organisation, hvor der er et større ledelsesansvar for den samlede leverance af plejeindsatsen.

Overblik giver bedre behandling

Ved at skabe mest mulig kontinuitet for den enkelte borger giver det medarbejderne langt bedre mulighed for at følge den ældres helbredssituation og forebygge sygdomme med pleje, omsorg og behandling i rette tid. Kommunerne oplever desuden, at transporttiden er minimeret, brugen af vikarer sat ned og medarbejdere får en mere forudsigelig arbejdsdag med en jævn fordeling af arbejdsbyrden hen over dagen og ugen.

Med bedre planlægning kan kommunerne sikre deres budgetoverholdelse, forbedre fremtidige budgetforudsætninger og fremskrive sine behov mere præcist, sikre bedre præmisser for planlægningsopgaven generelt i kommunen og sidst, men ikke mindst, få etableret et solidt, vedvarende beslutningsgrundlag og evne til at omsætte strategi til praksis i forhold til plejeområdet. Hertil kommer et forbedret arbejdsmiljø og bedre trivsel for alle medarbejderne, der udfører plejen som følge af en mere forudsigelig arbejdsdag.

Kommunerne skal fokusere på to hovedindsatser:

1. Tilgængeligheden af data er essentiel for at skabe viden og indblik i effektiviteten, borgerkontinuiteten og ikke mindst den kompleksitet, der kan være omkring hver enkelte borgers plejebehov. Ved at have de rette værktøjer og adgang til de detaljerede nøgletal skabes et fundament for at arbejde målrettet og struktureret med optimering af planlægningen.
2. Få, gennemgående medarbejdere, er afgørende for kvaliteten af ældreplejen. For at øge kontinuiteten skal kommunerne sætte stort fokus på de organisatoriske rammer for mødet mellem borger og medarbejder og etablere en ensartet planlægningstilgang på tværs af kommunen og sikre forankring af nye metoder gennem inddragende processer med ledere, planlæggere og medarbejdere.