Skives borgmester Peder Christian Kirkegaard efterspørger muligheder, der gør det muligt at bruge de mange tomme almene boliger. Foto: Lars Horn/Baghuset
Det skal være muligt at dække ukrainernes husleje
tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk
I nogle kommuner befinder man sig i den bizarre situation, at der er tomme almene boliger, men at man alligevel kan blive nødt til at opføre pavillonbyer til at indkvartere de ukrainerne.
Langt størstedelen af de ukrainere, der kommer som flygtninge, er kvinder og børn. Mange af dem bliver ikke kategoriseret som enlige, fordi de er gifte. Men manden er typisk blevet tilbage i Ukraine for at kæmpe. Med en selvforsørgelse og hjemrejseydelse – også kendt som repatrieringsydelse – på mellem 7.000 – 8.000 kroner kan kommunerne højst kræve, at de betaler en husleje på 2.400 kroner. Huslejen på de fleste almene boliger ligger langt over det dobbelte af det beløb.
Aktuelt viser Landsbyggefondens opgørelse, at der er godt 3.300 tomme almene boliger. Nogle er tomme, fordi de for eksempel skal skimmelrenoveres, nogle står overfor en nedrivning og kan måske benyttes midlertidigt, og endelig er andre tomme grundet lav efterspørgsel særligt i yderområder og kan huse på permanent basis.
Ifølge BL – de almene boligforeningers landsorganisation – er det 1.800 af dem, som er lige til at rykke ind i for de ukrainere, der mangler en bolig.
I Aarhus og andre steder skal de bygge pavilloner og andet for at huse flygtninge. Det virker grotesk, at vi har tomme boliger, men at ukrainerne ikke kan anvises til dem. Skal vi så også opføre pavilloner? Vi deler problematik med flere andre vestjyske og sønderjyske kommuner. Vi har tomme boliger, og har modtaget flest ukrainere
Skive har tomme boliger og mange ukrainere
Der er mange tomme almene boliger i Skive. Hvis man lægger de forskellige boligtyper sammen – familieboliger, ungdomsboliger, ældreboliger med videre, så er der ifølge BLs opgørelse 186 ledige boliger. Kommunen havde i forvejen 393 bosatte ukrainere, og derfor er der også kommet mange familiemedlemmer og bekendte til som flygtninge. De er mere end velkomne, understreger borgmester Peder Christian Kirkegaard (V). Skive Kommune har endda meddelt at Udlændingestyrelsen, at de kan tage tre gange så mange, som de var blevet tildelt i Udlændingestyrelsens fordelingsnøgle.
Borgmesteren synes bare, det er ret tosset, at han ikke rigtig kan bruge de tomme almene boliger, han har til at huse de ukrainere, der kommer.
– Vi må erkende, at huslejepriserne ikke hænger sammen med integrationsydelsen. Mit svar på det problem er, at som en del af særloven skulle det være muligt at give et særligt boligtilskud til placering i almene boliger. Kommer ukrainerne som forventet hurtigt i arbejde, løser situationen sig selv, siger borgmesteren og tilføjer:
– I Aarhus og andre steder skal de bygge pavilloner og andet for at huse flygtninge. Det virker grotesk, at vi har tomme boliger, men at ukrainerne ikke kan anvises til dem. Skal vi så også opføre pavilloner? Vi deler problematik med flere andre vestjyske og sønderjyske kommuner. Vi har tomme boliger, og har modtaget flest ukrainere, siger han.
Skive Kommune har i lang tid arbejdet på en plan for at reducere mængden af almene boliger, så der bliver balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er Bolig- og Planstyrelsen, der som myndighed kan give denne tilladelse. Skive Kommune vil gerne have bekræftet, at de helhedsplaner, de har lavet for at reducere i mængden af almene boliger ikke tages af bordet, hvis kommunen anvender de tomme boliger til at huse ukrainere.
Peder Christian Kirkegaard mener, der i det hele taget er nogle udfordringer med den almene boliglovgivning set fra landkommunernes perspektiv.
– Boligmarkedet har gjort, at de private ejerboliger er blevet meget billigere end de almene boliger, der i sin tid blev bygget til mindre indkomster, siger borgmesteren.
Situationen kræver nye løsninger
På rådhuset i Holstebro kan arbejdsmarkedschef Søren Landkildehus, der er koordinator for Ukraineindsatsen godt genkende problematikken
– Hvis vi udstyrer ukrainere med almindelige huslejekontrakter, så er der meget af vores boligmasse, de ikke kan få, fordi de er for dyre. Enlig mor med et barn vil få 9.200 kroner i ydelse. Det vil betyde, at de har råd til en husleje på 3.000 eller 3.500 kroner maksimum. Der er jo også regler om råderum. Den slags boliger findes der ikke mange af, siger Søren Landkildehus.
For at kunne betale den højere husleje, skal ukrainerne ud på arbejdsmarkedet.
– Der er mange af dem, der gerne vil i arbejde hurtigt. Men vi oplever også folk, der er ramt, og hvor det kommer til at tage tid, før de kan passe et arbejde. Enten fordi de selv har oplevet noget, eller fordi der er usikkerheden med hensyn til ægtefællen derhjemme. Det er ikke helt enkelt, siger Søren Landkildehus.
Hvis vi udstyrer ukrainere med almindelige huslejekontrakter, så er der meget af vores boligmasse, de ikke kan få, fordi de er for dyre.
Også reglerne for de udsatte boligområder er en udfordring i Holstebro. Selvom reglerne blev ændret i sidste uge, så tæller ukrainerne stadig som ikkevestlige indvandrere.
– Vi har nogen ledige almene boliger i Trekanten. Det er et område på den såkaldte forebyggelsesliste. Regler siger nu, at vi godt må placere flygtninge i udsatte boligområder. Er tællereglerne de samme, så kan vi gå fra forebyggelsesområde til udsat område, siger Søren Landkildehus.
De mange regler, der regulerer det almene boligområde, er en udfordring.
– Vi har fået sat et system op med en masse krav og en masse regler. De er meget fornuftige isoleret set. Men sådan en situation, som den her, er en lakmusprøve. Den viser, hvor meget vi er bundet af regler, og ofte modsatrettede regler. Der er nogen, der har tænkt tanker med hensyn til det almene boligområde i sin tid. Hvordan kan vi tage hensyn til det, mens vi samtidig skal finde nogen løsninger, spørger Søren Landkildehus.
Han peger på et andet problem ved at placere ukrainerne i de almene boliger på almindelige lejekontrakter. Nemlig at en stor del af dem vil tage hjem igen, , når lejligheden byder sig.
– Vi oplever allerede, at nogle er på vej hjem. Hvis vi skal køre det på almindelige lejekontrakter, så vil der ifølge reglerne være opsigelse, der vil være garantistillelse og mange gentagne istandsættelser af boligerne, fordi der er udskiftning. Jeg tror vi vil se, at der bliver mere bevægelse, end der har været ved tidligere flygtningestrømme. Derfor kan det at installere dem i faste løsninger blive voldsomt dyrt, siger Søren Landkildehus.
Kommunernes muligheder for at skaffe boliger til de ukrainske flygtninge er meget forskellige, og der er derfor brug for at kommunerne får den fleksibilitet, som der skal til, for at løse opgaven på den bedste mulig måde lokalt
KL opfordrer til max fleksibilitet
I KL understreger man, at tag over hovedet er noget af det allervigtigste, vi i Danmark kan give de ukrainere, der i disse måneder flygter fra deres hjemland. At skaffe de boliger, der kan give flygtninge tryghed er kommunernes største udfordring og første prioritet. I et debatindlæg i Altinget fredag, skriver KLs formand Martin Damm (V):
”Hvis kommunerne skal finde boliger til mange tusinde ukrainske flygtninge, er det derfor afgørende, at vi får mulighed for at dispensere fra noget af den lovgivning og de regler, som vi ellers er forpligtet til at opfylde. Og at kommunerne sikres maksimal fleksibilitet, så der ikke er unødige benspænd for indsatsen.”
I kommunernes organisation er man meget opmærksom på de regler, der forhindrer kommunerne i at bruge de almene boliger fleksibelt i den nuværende flygtningesituation. Derfor foreslår man, at kommunerne kan lave midlertidig indkvartering i de almene boliger. Det vil gøre det muligt for kommunerne at dække differencen mellem det maksimumbeløb på 2.400 kroner, som ukrainere på repatrieringsydelse kan betale, og den reelle husleje.
– I KL har vi efterspurgt muligheden for at kommunerne kan bruge almene boliger til midlertidigt at indkvartere ukrainere, så de på den måde kan bidrage til at løse den store opgave det er, at huse flygtninge fra Ukraine. Men det er afgørende at det på sigt ikke får negative konsekvenser for kommunerne at hjælpe nu, hvor der er behov for det. Kommunernes muligheder for at skaffe boliger til de ukrainske flygtninge er meget forskellige, og der er derfor brug for at kommunerne får den fleksibilitet, som der skal til, for at løse opgaven på den bedste mulig måde lokalt, siger Martin Damm.
