Foto: Lars Horn/Baghuset
Borgmestre om Wammens angreb på konsulenter: En opgivende, letkøbt alibiforklaring
tekst Mads Brandsen, mdbr@kl.dk
– Jeg får lyst til at sende ham en liste over de eksterne konsulenter, vi bruger.
Sådan lyder det fra Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen (SF), efter finansminister Nicolai Wammen (S) for tredje år i træk fremhævede kommunernes brug af konsulenter som et sted, hvor der oplagt kan spares for at finde flere penge til velfærd.
Anders Wolf Andresen kalder det finansministerielle argument for en ”alibiforklaring”.
– Når man ikke rigtig ved, hvad man stille op på fodboldbanen, sparker man bare bolden et mere eller mindre tilfældigt sted hen, selv om man godt ved, at det ikke rigtig gør nogen forskel. Jeg synes, det er på tide, at Nicolai Wammen kommer ud på et rådhus. Jeg bemærkede, at han ikke ville uddybe sit argument. Det vidner for mig at se om, at det bare er en tom overskrift, siger han.
I Assens er borgmester Søren Steen Andersen (V) heller ikke imponeret over, at regeringen for tredje år i træk hvæsser sparekniven over for konsulenterne.
– Når man bruger den så mange gange, vidner det om, at man har givet lidt op. Regeringen bruger selv konsulenter i hobetal og forsætter med det. Virkeligheden er, at man ikke ”slipper” for at bruge konsulenter, for hvem skal ellers løse de komplicerede opgaver i en trimmet forvaltning? Det er jo ikke en løsning at ansætte flere medarbejdere, siger han.
Vicekommunaldirektør i Faaborg Midtfyn Siggi W. Kristoffersen, der tidligere har været på banen med kritik af netop regeringens krav om at skære på konsulentbistanden, kalder det ”tragikomisk”, at regeringen gentager kravet igen i år.
-- Folk ser for sig, at det er konsulenter i smarte sportsvogne, der tømmer kasserne. Det gør mig lidt træt. Langt størstedelen af vores udgifter går til byudviklere, som vi ikke kunne have siddende i vores organisation. Ledelsesrådgivere og managementkonsulenter udgør så forsvindende lidt. Man sender et signal om, at kommunerne vælger at bruger penge på konsulenter, men vi kæmper jo også for, at velfærden bliver så god som mulig, og vi er også frustrerede over ikke at have midler nok. Det her gør ikke grundlaget for diskussionen bedre, siger han.
Solrøds borgmester Emil Blücher (LA) fortæller også, at når Solrød bruger konsulenter, skyldes det, at kommunen ikke har kompetencerne i huset. Han hæfter sig også ved, at finansministeren kun lægger op til at tilføre kommunerne 1,25 milliarder kroner, som kun vil dække det demografiske pres, der skyldes flere børn og flere ældre.
– Det virker lidt letkøbt at sige, at der kommer styr på demografien. Samtidig står vi med problemer med at bygge skoler, dagtilbud og ældrepleje. Jeg kan godt være nervøs for, hvordan det ender med en anlægsramme, der må forventes at være mindre, siger han.
Det er Maja Højgaard (S), viceborgmester i Brøndby også bekymret for.
– I Brøndby har vi både behov for at bygge børnehaver og ældrecentre. Det var i forvejen svært inden for vores anlægsramme. Hvis den bliver indskrænket (…) bliver det en de facto afvikling af velfærden, skriver hun på Facebook.
Den bekymring deler Søren Steen Andersen (V) også.
– Sidste år lød meldingen, at vi skulle have normaliseret samfundet efter corona: Nu har vi nogle andre årsager til, at vi holder igen. Det kan jeg godt forstå, men jeg beder så bare lige mindeligt regeringen om ikke at bygge nogle kæmpe forventninger op.
Anders Wolf Andersen emmer ikke af optimisme, når man spørger ham, hvordan han tror, økonomiforhandlingerne ender.
– Jeg er næsten sikker på, at regeringen ikke løser det hele, men at den kommer til at signalere, at den har. Det har man ikke, hvis man ikke har gjort noget ved det specialiserede socialområde, siger han.
Økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL fortsætter over de kommende uger.
