Venstrepolitikeren Jens Peter Hansen cykler til alt. Byrådsmøder, KL topmøde, møder i København og Lissabon. Kørselsgodtgørelsen skal ændres for samfundet og miljøets skyld, mener han. Foto: Jens Hasse

Han kører på rugbrød, pedalkraft og vindkraft

Jens Peter Hansen arbejder for flere vindmøller på land, og han tager som regel cyklen fra Randers til møde i København. Mange af hans holdninger kan bruges i Alternativet, men nu er han altså Venstremand og neogeneralist med plads i Randers byråd.

tekst Thomas Kokholm, tkn@kl.dk

Da det kommunale topmøde blev afholdt i Aalborg i marts, tog Jens Peter Hansen (V) cyklen de 72 kilometer fra landsbyen Hvidsten. Det er ikke noget at snakke om, synes den 65-årige byrådspolitiker fra Randers.

 – Jeg cykler også gerne til møder i København. Jeg har også engang cyklet til en konference i Lissabon. Jeg tog godt nok toget til Freiburg og cyklede derfra, siger Jens Peter Hansen.

– Walk the talk. Ride your bike, som jeg siger. Når vi taler om grøn omstilling, så bør vi politikere selv gå foran med det gode eksempel.

Han cykler omkring 15.000 kilometer om året, og det er vel at mærke ikke på elcykel.

– Jeg fik på et tidspunkt gennemført, at ansatte i Randers fik samme kørselsgodtgørelse, når man kører på cykel, som med andre transportmidler. Alternativets daværende kultur- og fritidsborgmester i København Nico Grünfeld ville gøre det samme, og spurgte ind til Randers. Men så havde vi fået nogle embedsmænd i forvaltningen, der endte med at afskaffe ordningen, fordi de mente, at den ikke var i overensstemmelse med overenskomsten mellem KL og KTO (Forhandlingsfællesskabet, red.). Jeg har en høne at plukke med dem, for jeg mener ikke, at de afskaffe noget, som politikerne har vedtaget. På det kommunale topmøde var jeg på talerstolen og sige, at KL lige skal have styr på det her, siger Peter Hansen.

– Det kræver flere kalorier at cykle. Skal man ud og købe rugbrødet, så spiser det halvdelen af det beløb, man får i kørselsgodtgørelse. Når skatterådet laver deres beregninger for, hvor meget man skal have for at køre i sin bil, så regner de også brændstoffet ind.

Rugbrød er brændstof

Både miljøet og kommunen tjener på, at han og andre cykler. Men som det er nu, er det personligt en underskudsforretning for ham at cykle.

– Der står egentlig idiot på ryggen af mig, når jeg cykler til byrådsmøde og andet. Som byrådsmedlem kan jeg få 54 øre per kilometer. Der var 72 kilometer hjem fra topmødet i Aalborg. Samfundet sparer otte kroner per kilometer, når man indregner sundhedseffekter. Det har Transportministeriet regnet ud. Det er så en 500 kroner. Randers Kommune sparer cirka 240 kroner på kørselsafregningen. Men personligt kostede det mig en krone. For ved Hobro punkterede jeg. Jeg har sådan en skumspraydåse til hurtig lapning. Den koster 40 kroner, og jeg fik 39 kroner for at cykle fra Aalborg, siger Jens Peter Hansen.

Hvis man indregner det ekstra rugbrød, der skal spises, så er regnestykket endnu være.

– Det kræver flere kalorier at cykle. Skal man ud og købe rugbrødet, så tager det halvdelen af det beløb, man får. Når skatterådet laver deres beregninger for, hvor meget man skal have for at køre i sin bil, så regner de også brændstoffet ind, siger Jens Peter Hansen.

Det hører med til historien, at Jens Peter Hansen er formand for Cyklistforbundet.

– Jeg kan huske, at da jeg i 2014 blev valgt ind i hovedbestyrelsen, da overhørte jeg efterfølgende en samtale, hvor nogle 68’ere, tror jeg, man kan kalde dem, sagde: ”Hvad pokker har vi gjort? Vi har valgt en venstrepolitiker ind i vores hovedbestyrelse”. Det morede jeg mig lidt over, fortæller Jens Peter Hansen.

Som han selv siger, så har han altid arbejdet for bedre forhold for aktiv mobilitet.

– Det er da en god klassik venstredyd med regneark og styr på økonomien. Det er soleklart, at hvis borgerne cykler mere, så sparer samfundet mange penge på sundhedsudgifter og klima. Det er motivationen for, at jeg som byrådspolitiker har arbejdet for det, siger Jens Peter Hansen.

Nok om cykling. Der er mange andre ting at fortælle om Jens Peter Hansen.

En neogeneralist er en type menneske, der ikke umiddelbart kan sættes i kasser. De bevæger sig rundt mellem forskellige emner og områder, drevet af nysgerrighed og lysten til at lære. Og modet til at se tingene i nye sammenhænge.

Svær at sætte i bås

Jens Peter Hansen er svær at sætte i bås. Han er vokset op på en gård, han uddannet landmand og senere agronom. En stor del af sit arbejdsliv har han lavet forskning indenfor landbrug. Og så går han meget op i vedvarende energi.

Men først skal vi lige høre om hans politiske ståsted og livsanskuelse. På hans Twitter-profil står der, at han er ”neogeneralist”. Hvad er det?

– En neogeneralist er en type menneske, der ikke umiddelbart kan sættes i kasser. De bevæger sig rundt mellem forskellige emner og områder, drevet af nysgerrighed og lysten til at lære. Og modet til at se tingene i nye sammenhænge. Man krydsbestøver mellem forskellige områder. Ved at tage viden fra et område og bringe det over til et andet, siger Jens Peter Hansen.

Han gik ind i kommunalpolitik første gang i 2001 i den daværende Purhus Kommune. Det har altid været Venstre, men hvorfor det, når han synes frit at kunne krydse rundt mellem forskellige holdninger og ideer.

– Jeg har ikke lige tænkt neogeneralist i forhold til politiske. Men det har du da fuldstændig ret i. Grunden til, at det er Venstre, er, at jeg har en stærk liberal grundholdning. Vi skal alle leve, som vi vil, så længe vi ikke generer andre. Den personlige frihed er vigtig. Når det så handler om det politiske på andre områder, der ikke handler om det grundlæggende værdier, så søger jeg de løsninger, der giver mest mening, siger Jens Peter Hansen.

Fakta fremfor fornemmelse

Viden og fakta er vigtig for Jens Peter Hansen.

– Jeg plejer at sige fakta frem for fornemmelser. Alt for mange politikere, og især på det kommunale niveau, de beslutter ud fra fornemmelsen. Vi skal have styr på fakta, og når vi er enige om det, så kommer de grundlæggende holdninger. siger Jens Peter Hansen.

Han samarbejder gerne med politikere fra andre partier, hvis de har samme tilgang som han. Og han går gerne mod sit eget parti, hvis han er uenig.

– Det er for få kommunalpolitikere, der bruger den nødvendige tid til at få fakta på plads. Det er så en udfordring, når jeg kommer med min djøf-agtige tilgang. Der bevæger jeg måske ind på et område, hvor det måske egentlig var forvaltningen, der med deres faglige og saglige tilgang skulle på banen. Der trækker de sig så måske lidt. For hvis de siger det samme som mig, så kan det opfattes som om, at de tager del i den politiske proces. Så bliver det min mening mod de andres, selvom jeg har brugt tyve timer på en sag, mens de andre har brugt en halv time, siger Jens Peter Hansen.

Han kunne godt tænke sig, at forvaltningerne blev bedre til at manøvrere i det rum.

– Tingene er blevet mere professionelle. Men det handler selvfølgelig også om byrådspolitikernes arbejdsvilkår. De er ikke professionelle fuldtidspolitikere, siger Jens Peter Hansen.

Jeg har fået en del tæsk, når jeg har sagt, vi skal have flere vindmøller i kommunen. Det er så lykkedes rimeligt godt i Randers.

Tager gerne tæsk for vindkraft

Tilbage i slutfirserne og 90’erne kastede Jens Peter Hansen  sig ud i etableringen af vindmøllelag, der dengang var driveren i den grønne omstilling – først i Hvidsten og senere andre steder. Siden har Venstremanden været en utrættelig forkæmper for vindkraft og vedvarende energi i det hele taget.

– Det der driver mig er, at det er logik at udnytte vinden. Vi kan producere gratis energi i 150 meters højde. Vi kan fråse og bruge energi, uden at det skader. Så rammer vi ind i, at nogle synes, at det er skidt med vindmøller forskellige steder. Men som jeg siger, synes vores børn og børnebørn i fremtiden, at det er noget skidt, så kan de tage en kran og fjerne dem. Så kan de skrue området og landskabet tilbage til sådan, som det var før. Men klimaet kan de ikke skrue tilbage, hvis vi har ødelagt det. Vi har i den grad en forpligtigelse til at reducere vores CO2 aftryk, siger Jens Peter Hansen.

I en periode fra 2016 til 2019 var han senioranalytiker i Dansk Vindmølleforening, indtil han blev selvstændig. Som lokalpolitikker har han mærket, at det kan give hug at forsvare vindmølleprojekter på land.

– Jeg har fået en del tæsk, når jeg har sagt, vi skal have flere vindmøller i kommunen. Det er så lykkedes rimeligt godt i Randers. Vi ligger nummer fire i landet blandt kommuner, der har sat store vindmøller op. Vi har 21 store og 67 vindmøller i alt, siger Jens Peter Hansen.

– De fleste kommunalpolitikere ved, vi skal have mere vedvarende energi. Men de er bange for tæskene. Hvis der så er et fjols, der tager tæskene, så kan de lægge sig i kølvandet. De tænker nok, så mister Jens Peter nogle stemmer ved næste valg. Men det er fint med mig, siger han.

Han glæder sig over de seneste meldinger fra regeringen om, at kommunerne skal op i gear for at placere flere vindmøller, så vi hurtigere kan frigøre os fra gas fra Rusland. Jens Peter Hansen har et forslag.

– Allerede i 2014 gik jeg på talerstolen til KL’s topmøde og foreslog, at der skal laves en udligning mellem kommunerne, så det ikke er gratis at sige nej til at opsætte vindmøller for kommunalbestyrelsesmedlemmerne. Man skal beregne potentialet i de forskellige kommuner. Hvis man så ikke vil belaste borgere, så skal de betale andre kommuner for at placere vindmøller. Så står valget mellem, om vi have nogle sure borgere, eller skal vi tage eksantal millioner fra velfærd. Det er stadig lokalt selvstyre, siger Jens Peter Hansen.

Han mener, at nøglen er at engagere borgene i energiprojekterne.

– For eksempel det store vindmølleprojekt i Lemvig. Der er ikke nogen, der er sure, for alle har del i projektet, siger Jens Peter Hansen.

Jo, der er nok at se til for neogeneralisten.

– Faktisk er jeg ret dårlig til at være selvstændig. Jeg bruger alt for meget tid på gode projekter i civilsamfundet, som der ikke er penge i, siger Jens Peter Hansen og griner.