Flere unge skal have en uddannelse eller et job. Derfor foreslår KL i et nyt ungeudspil, at uddannelsespålægget skal droppes, og at 10. klasse skal tænkes helt om. Foto: Colourbox
KL vil droppe uddannelsespligt til unge
tekst Anna Törnqvist Jensen, antj@kl.dk
Der er for mange unge, der hverken får en uddannelse eller et job. KL vil gentænke vejen til uddannelse og job, og i et nyt ungeudspil foreslås både uddannelsespålægget droppet og 10. klasse lavet markant om.
– Vi sætter med det her udspil en klar politisk retning fra kommunernes side. Det her er en opgave, vi er klar til at påtage os, og vi håber, at udspillet vil blive taget vel og konstruktivt imod på Christiansborg, siger Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S), formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget, om udspillet.
Et af de mest vidtgående anbefalinger i udspillet hører under hans resort. KL foreslår nemlig, at uddannelsespålægget skal skrottes. Uddannelsespålægget rammer unge under 30 år, som hverken har et arbejde eller en såkaldt kompetencegivende uddannelse. Hvis de unge ønsker ydelsen uddannelseshjælp, så kan de blive pålagt at starte på en uddannelse. Siden 1. april har landets jobcentre haft mulighed for at tilbyde unge uden uddannelse en jobrettet indsats i stedet, idet regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter i efteråret besluttede at fjerne uddannelsespålægget i en forsøgsperiode frem til 31. december 2023.
Uddannelse af lyst
Peter Rahbæk Juel mener, det giver god mening at droppe uddannelsespålægget og ikke tvinge unge ind i uddannelse.
– Helt grundlæggende skal uddannelse ikke være tvang. Det skal i bund og grund bygge på en lyst til at dygtiggøre sig og danne sig, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:
– Vi er på alle måder et privilegeret land, men vores unge oplever nogle udfordringer, som gør, at vi må overveje hvilket pres, vi lægger på dem. Mange unge mistrives psykisk. Det betyder ikke, vi skal fjerne intentionen om, at man skal tage en uddannelse. Vi mener, vi skal gøre op med vejen til at gøre det. Det er ikke en løsning at tvinge de unge. For nogle er det rigtige bare at komme ud og få et arbejde først og stå på egne ben og finde ud af, hvilken hylde man har lyst til at være på. Det levner det nuværende system ikke rigtig plads til.
Det er ikke de unge, der er noget galt med. Det er samfundet.
Han er overbevist om, at en afskaffelse af uddannelsespålægget vil gøre arbejdet med de unge helt anderledes i landets jobcentre.
– Det vil gøre samtalen om uddannelse nemmere, fordi der ikke er truslen om tvang i den anden ende. Det vil også give bedre mulighed for at finde ud af, hvad der er den rette vej for den enkelte. Vi skal tilskynde de unge på en ærlig og kærlig måde, og hvis hele denne her fremdriftstænkning, som har været det herskende paradigme det seneste årti, var den evige lyksalighed for de unge, så havde vi nok ikke set de mistrivselsproblemer, vi ser, blandt de unge, siger han.
10. klasse ud af folkeskolen
En anden af KL’s anbefalinger i ungeudspillet lyder, at 10. klasse skal tænkes helt om. Den bør være starten på en ungdomsuddannelse fremfor afslutningen på folkeskolen, lyder det.
– Vi foreslår, at man laver 10. klasse om, så den får en anden rolle på de unges uddannelsesvej. Fordi 10. klasse skal klæde de unge bedre på til at tage en ungdomsuddannelse og blive afklaret med, hvilken vej de gerne vil gå, siger Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester i Herlev og formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, og fortsætter:
– Vi vil gerne inspirere til andre og nye veje at gå i forhold til at integrere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, så man kan styrke praktikken og bygge bedre bro. Det kan for eksempel ske i tæt samarbejde med en erhvervsuddannelse, så undervisningen også kan blive lidt mere praktisk orienteret, og de unge kan få et blik for dén uddannelsesvej.
Ifølge Thomas Gyldal Petersen er forslaget tænkt som en hjælp til de unge, der har behov for at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil tage.
– Fordi uddannelsen bliver mere fremadskuende frem for tilbageskuende på folkeskolen. Dermed vil de unge møde ungdomsuddannelserne lidt tidligere og få hjælp til at afklare, om de for eksempel skal på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet, siger han.
Vi foreslår, at man laver 10. klasse om, så den får en anden rolle på de unges uddannelsesvej. Fordi 10. klasse skal klæde de unge bedre på til at tage en ungdomsuddannelse og blive afklaret med, hvilken vej de gerne vil gå.
Samfundet skal tage ansvar
Omkring 45.000 unge under 25 år står i dag uden uddannelse eller job. Skiftende regeringer og kommissioner har forsøgt at finde løsninger, der kan få de unge godt på vej i livet, og den uddannelsesmæssige målsætning er, at antallet skal være halveret i 2030. Derfor er der brug for at gentænke måden, vores uddannelsessystem og beskæftigelsessystem er indrettet på, mener både Thomas Gyldal Petersen og Peter Rahbæk Juel.
– Vi har et stort ansvar – både menneskeligt og samfundsøkonomisk – for at få skabt nogle rammer omkring de unge, der gør, at de kan lykkes i livet. Bag mange af de 45.000 unge gemmer sig et potentiale, som ikke er blevet set, og en følelse af at stå uden for vigtige fællesskaber. Den spiral skal vi have brudt, siger Thomas Gyldal Petersen.
Peter Rahbæk Juel supplerer:
– Alle unge fortjener at komme godt på vej i voksenlivet. Det gør du ved, at du uddanner dig, eller du har fødderne solidt plantet i et job, og du oplever at være herren i eget hus. Når vi kan se, at der stadig er en stor andel af unge, der hænger i bremsen, og at den gruppe også langt overstiger kredsen af dem, der har haft svære opvækstvilkår, så skal vi tage det seriøst som samfund. Det er ikke de unge, der er noget galt med. Det er samfundet, siger han.
Hvis hele denne her fremdriftstænkning, som har været det herskende paradigme det seneste årti, var den evige lyksalighed for de unge, så havde vi nok ikke set de mistrivselsproblemer, vi ser, blandt de unge.
Peter Rahbæk Juel påpeger også, at det er vigtigt at få de unge med ikke mindst set i lyset af den alvorlige arbejdskraftmangel, som kun bliver en større og større udfordring.
– Samfundsmæssigt er det klart, at det er en dårlig deal for alle i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. I en tid, hvor vi ser mange store årgange forlade arbejdsmarkedet, dur det ikke, at så mange unge falder udenfor. Der er ikke andet end gode grunde til at tage fat på denne her problemstilling og få det løst, siger han.
Læs hele KL’s ungeudspil her.
