KL vil flette 10. klasse mere sammen med ungdomsuddannelserne, så det går væk fra at være en afslutning på folkeskolen. Foto: Colourbox
KL’s forslag om en ny 10. klasse får blandet modtagelse
tekst Martin Pedersen, marp@kl.dk
Den kommunale 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse frem for at være en afslutning på folkeskolen.
Sådan lyder forslaget i det ungeudspil, som KL mandag kunne offentliggøre, hvor de også foreslår, at 10. klasse har behov for mere fleksible rammer. Den skal kunne forankres der, hvor det giver mening lokalt.
På KL’s Børn og Unge Topmøde 2022, som også var anledning til offentliggørelsen af ungeudspillet, gav børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), udtryk for, at 10. klasse skal bruges som et år til at kunne blive moden, og at hun ikke var enig i det forslag.
– Hvis jeg skal være direkte, kan jeg ikke se, hvilket problem det løser. Jeg synes, der er en uskarphed i forhold til, hvad man løser, og hvorfor det skulle være bedre, sagde børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil på topmødet.
Samme holdning er at finde hos Skolelederforeningen, hvor formand Claus Hjortdal hellere ser, at kommunerne i højere grad henviser til FGU.
– Det er ikke en god idé, hvis man vil hjælpe de 45.000 unge, som ikke rigtig kommer videre efter folkeskolen. Al erfaring og forskning viser, at en del unge faktisk har brug for det ekstra år i 10. klasse til afklaring og modning. Hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge. Det øger ikke chancerne for at få flere i uddannelse, siger formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, til Jyllands-Posten.
10. klasse kan forbedres
Anderledes positivt ser man dog på KL’s forslag i Venstre, der før har foreslået at flytte de kommunale 10. klasser over på erhvervsuddannelser, og en ny 10. klasse skal være med til at de unge får øjnene op for erhvervsuddannelserne. Det siger undervisningsordfører Ellen Trane Nørby (V) til Information.
– De unge, der tager en almindelig 10. klasse, er enten uafklarede om, hvad de vil, eller også mangler de et fagligt boost. Uanset, om det er det ene eller det andet, så er det bedre, at man kommer ind i et ungdomsuddannelsesmiljø, end at man går nogle steder sammen med dem, der lige er startet i 0. klasse, siger Ellen Trane Nørby.
På Børn og Unge Topmødet har det været et hyppigt samtaleemne, hvordan man får flere til at tage en ungdomsuddannelse og en erhvervsuddannelse. En af de kommuner, der har en særlig tilrettelagt indsats på området, er Glostrup. Her har man blandt andet lavet udskolingslinjer og har skærpet fokusset på erhvervspraktik, der går helt ned til 7. klasse.
Gorm Bagger Andersen, der er direktør i Glostrup Kommune for blandt andet skoleområdet, synes, det er rigtigt at sætte fokus på 10. klasse og de udfordringer, der er, men han er ikke sikker på, hvad løsningen er.
– Jeg synes, det sætter fingeren på de rigtige problemstillinger. Jeg er ikke sikker på, det lige nøjagtig er den model, der er rigtig alle steder. Jeg mener, det er rigtigt at kigge på, at der er nødt til at blive skabt nogle større frihedsgrader for, hvad vi kan gøre omkring den aldersgruppe og 10. klasse. Det, vi gør nu, virker ikke. Derfor skal vi gøre noget andet, og jeg er positiv overfor, at man kigger på det, siger Gorm Bakker Andersen til Danske Kommuner.
De udfordringer, man står med i forhold til 10. klasse og de unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, er også et område, som den af regeringen nedsatte reformkommission arbejder med.
De kommer med en række forslag til at løse ungeudfordringen senere på året, og Nina Smith, der er professor i nationaløkonomi og formand for kommissionen, er glad for KL’s indspark.
– KL stikker i den grad snuden frem med det her forslag. Det er også noget, vi tænker over i kommissionen, kan jeg godt afsløre. Men jeg tror, vi skal se det i sammenhæng med de andre muligheder. Vi har brug for også at se det sammen med, hvor mange vi får ind på FGU-uddannelsen, der i min optik grundlæggende var tænkt rigtig godt, siger Nina Smith til Danske Kommuner.
